Uddannet pædagog, vi mangler kun DIG!
Mindre institution med et godt fagligt miljø søger en uddannet pædagog.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Lige nu søger vi en uddannet pædagog til Børnehuset Stensmosen, op til 37 timer om ugen, fra 1/5 2026.
Børnehuset Stensmosen, Stensmosevej 12, 2620 Albertslund, er en integreret institution med cirka 22 vuggestuebørn og 41 børnehavebørn. Vi er 15 faste medarbejdere, heraf 10 pædagoger, 3 medhjælpere, 1 køkkenmedarbejder, og en pædagogstuderende.
Scan QR koden, eller gå på stensmosen.albertslund.dk og se vores hjemmeside.
Ring gerne 43 64 03 69 og aftal et besøg hos os. Vi vil gerne vise dig vores hus.
Vi tilbyder:
- et hus med høj faglighed, kompetenceudvikling, refleksion og plads til debatter.
- en engageret forældregruppe, der gerne vil bidrage.
- en arbejdsplads med gode arbejdsvilkår. Vi prioriterer f.eks. at kunne dække med gode vikarer ved fravær.
- gode kolleger i alle aldre, nyuddannede og erfarne. Nysgerrige, professionelle, som også har det sjovt sammen.
- Albertslund kommune: virkelig skøn by med masser af grønt, gode stisystemer, legepladser, dyregård, vikingelandsby m.m.
- En uge om året er vi alle sammen på BørneFestUge, en mangeårig Albertslund tradition, hvor hver institution har sin egen teltlejr. Vi mødes omkring mange sjove aktiviteter, og vi elsker det!
Vi er optagede af
- Relationskompetence, vi har for nyligt gennemført ICDP uddannelse.
- Stensmosen er DGI certificeret, og profilinstitution ”for leg og bevægelse”.
- Udeliv, bål, sandkasse, cykelture. Voksne, der leger med, og skaber fællesskaber for børn.
- Børns perspektiver og initiativer
- Gode rammer for deltagelse, fællesskaber, læring. F.eks. ved opdeling i mindre grupper.
- Et styrket almenområde, en gentænkning af børns muligheder for deltagelse i Albertslund Kommune, hvor vores ”PPR team” er hos os i hverdagen og giver mulighed for refleksion og sparring. Formålet er, at færre børn får behov for et specialpædagogisk tilbud, og flere børn har et alderssvarende sprog ved skolestart.
- Løbende kompetenceudvikling, i 2026 har vi fokus på Styrket Almen, og har underviser udefra på flere personalemøder.
Vi forventer:
- At du kan se dig selv i ovenstående, og har lyst til at blive en del af teamet i Stensmosen.
- At du er uddannet pædagog. Ansøgere uden pædagoguddannelse kommer ikke i betragtning.
Ansøgningsfrist d 1. april 2026. Vi holder samtaler efter påske, så send gerne din ansøgning i dag.
Det med småt:
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattester, og der tages referencer. Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Albertslund Kommune har nikotinfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere påwww.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i Albertslund kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Albertslund eller Region Hovedstaden.
Oprettet 19 marts og udløber 1 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Bettina Nielsen +4543640369
Lignende jobs
I Børnehuset Søndergård søger vi 3 uddannede pædagoger i Albertslund pr. 1.5.2026
Audiolog- eller logopæd i børnevenlig kommune
Vi søger en dagplejer til Albertslund Kommunes Dagpleje i Albertslund
Fagligt kompetente og nysgerrige pædagoger søges i Ishøjudløber snart
Vi søger social- og sundhedsassistenter til vores e‑team – Skyttehusene, Albertslund