Udviklingskonsulent i Teknik & Miljø - Morsø Kommune
Udviklingskonsulent / Morsø Kommune / projektledelse / kommunal / bæredygtighed / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Vil du være med til at skabe struktur i komplekse projekter og forme fremtidens affaldsløsninger?
Vi søger en udviklingskonsulent til Drifts- og Udviklingsstaben, der får en central rolle i at tage styringen i komplekse projekter, skabe samarbejde på tværs og samtidig være med til at udvikle innovative løsninger på Teknik- og Miljøområdet – med særligt fokus på affaldsområdet.
Om stillingen
Stillingen er nyoprettet, og du får mulighed for at præge både indhold og retning. Du bliver en nøglespiller i at få tingene til at ske. Du skal skabe sammenhæng på tværs af organisationen, sikre klare processer og oversætte teknisk viden til forståelige budskaber, så alle kan handle på dem.
Du skal drive udviklingsprojekter med fokus på konkrete resultater og være en aktiv sparringspartner for ledelsen, når strategier skal omsættes til handling. Gennem dine evner til at navigere mellem medarbejder og ledelse, er du med til at bygge en organisation, der er rustet til morgendagens udfordringer.
Stillingen er for dig, der trives med at arbejde i spændingsfeltet mellem politik, faglighed og praksis – og som motiveres af at understøtte initiativer, der skaber varig udvikling til gavn for borgere og virksomheder på Mors.
Dine ansvarsområder
- Projektledelse af udviklings- og implementeringsprojekter.
- Facilitering af workshops, møder og processer, der understøtter tværgående samarbejde og videndeling.
- Ledelsesunderstøttelse i form af analyser, beslutningsoplæg og opfølgning på strategiske indsatser.
- Sikre teknisk forståelse i projekter ved at fungere som bindeled mellem faglige eksperter, ledelsen og den øvrige organisation.
Konkrete eksempler på opgaver, der vil ligge på dit bord, er:
- Udarbejdelse af konkrete handleplaner på baggrund af servicegennemgang af Teknik og Miljøområdet.
- Implementering af nyt registreringssystem, herunder scannere og fjernelse af nuværende bomsystem på Genbrugspladsen
- Udarbejdelse af oplysningskampagner på affaldsområdet.
Vi søger en kollega, der har følgende:
Faglige kompetencer
- Solid erfaring med projektledelse og gerne indsigt i affaldsområdet eller Teknik- og Miljøområdet.
- Erfaring med at drive større udviklingsprocesser og implementering, hvor du har en projektledende og faciliterende rolle.
- Er analytisk stærk og kan omsætte data til konkrete løsninger.
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
- Trives med at skabe struktur og overblik i komplekse problemstillinger.
- Evne til at håndtere mange forskellige opgavetyper og skifte mellem detaljer og helheder.
Personlige kompetencer
- Er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og skabe fremdrift.
- Kan bevare overblik og ro – også når tempoet er højt.
- Har gode samarbejdsevner og kan skabe tillid, relationer og opbakning.
- Kan på empatisk måde give feedback og lede opad og til siden, samtidig med at du har forståelse for din rolle i opgaveløsningen.
Vi tilbyder
- En nyoprettet stilling med stor mulighed for at præge udviklingen på området.
- Gode muligheder for kompetenceudvikling.
- Fleksible arbejdsforhold og en arbejdsplads med fokus på trivsel.
Du bliver en del af et stærkt team af fem udviklingskonsulenter, hvor vi værdsætter en uformel omgangstone og prioriterer faglig sparring. Vi hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger og skaber et miljø, hvor der er plads til både humor og høj faglighed.
Løn og øvrige vilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 19. januar 2026. Der afholdes samtaler i uge 5.
Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Teknisk Drift og Kommunale Ejendomme Niels Pedersen på tlf.: 2331 3533
Arbejdssted: Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors
Jobbet er i Region Nordjylland i Morsø kommune, se flere Udviklingskonsulent jobs i Morsø eller Region Nordjylland
Oprettet 18 december og udløber 19 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Niels Pedersen +4523313533
Lignende jobs