Underviser til procesoperatøruddannelsen hos EUC Lillebælt
Faglærer / EUC Lillebælt / Uddannelse / teknisk uddannelse / procesindustri / automatik / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Vi søger
En dynamisk og udadvendt underviser, som skal indgå i vores faglærerteam i procesafdelingen, til undervisning på Industri- og procesoperatøruddannelsen. Undervisningen vil foregå indenfor områderne vedligehold samt el- og automatik forståelse. Optimalt set sammenholdt med en generel proces og produktionsforståelse.
Undervisning med tværfagligt samarbejde og projektarbejde, vil være en del af din hverdag på EUC Lillebælt, hvor du vil komme til at undervise unge og voksne elever på skolen og i enkelte tilfælde også foregå eksternt.
Du brænder for arbejdet med læring og udvikling af en bred gruppe elever, lærlinge og kursister – både de unge mennesker og de mere erfarne. Du kan lide at se glimtet i øjnene på dem, når de pludselig fanger komplekse sammenhænge. Du er en stærk formidler og dit engagement smitter.
Vi tilbyder
Et frit, spændende, afvekslende, udviklende og ansvarsfuldt job med gode kollegaer i et dynamisk miljø. To dage er sjældent ens, hvilket stiller krav til engagement og ansvarsfølelse.
Dine kvalifikationer
Du skal have en relevant faglig uddannelse såsom proces- eller industrioperatør, automatiktekniker, elektriker el.lign. samt gerne en videregående teknisk uddannelse som f.eks. maskinmester, installatør eller automationsteknolog. Desuden gerne mindst 5 års relevant erhvervserfaring. Det foretrækkes, at du har viden og praktisk erfaring fra industrien med flere af følgende områder:
- Automatik og instrumentering i procesindustrien
- Proces-, maskin-, tappe-, pakke- og robotanlæg mv.
- Mekanisk reparation og vedligehold med praktisk ”Hands-on” erfaring
- PLC & SRO-Software
- Teknisk dokumentation (Gerne PCschematic)
- Forebyggende og afhjælpende vedligehold, med tilhørende systemer
- Supply systemer som f.eks. trykluft, hydraulik, damp, køling mm.
- Energioptimering og bæredygtighed i produktionen
- LEAN med tilhørende værktøjer
Vi forventer
- at du kan få teori og praktik til at gå op i en højere enhed
- at du kan lide at have med mennesker at gøre
- at du er god til at tilegne dig ny viden
- at du er god til at strukturere en til tider turbulent hverdag
- at du er holdspiller og en engageret og loyal kollega
Løn og ansættelsesforhold
Løn, pension og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.
Tiltrædelse:
Stillingerne ønskes besat pr. 1. marts eller efter aftale.
Yderligere informationer
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Benny Ziegler på tlf. 4075 4267 eller mail lisa06nathanieljohnsonbezmichaelgill@euclhill-hansenjohnsonwilliams.dk.
Ansøgning
Ansøgning skal foregå via skolens hjemmeside og være os i hænde senest den 4. januar 2026. Samtaler afholdes løbende.
Jobbet er i Region Syddanmark i Fredericia kommune, se flere Faglærer jobs i Fredericia eller Region Syddanmark
Oprettet 12 december og udløber 4 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Benny Ziegler petersonlaurapgonzalezbenn0709@diazeuclrichardsbarton.dk +4579201111
Lignende jobs