Pædagog til Glostrup - daginstitution søger 4. voksne på stuen
Vi opnormerer i børnehaven. Vil du være den 4. voksne på stuen? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af et arbejdsfællesskab, der vægter faglighed og udvikling højt.
Daginstitutionen Regnbuen er et stort, lækkert nyt dagtilbud i Glostrup. Pt rummer institutionen 4 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper og et basistilbud som er i den spæde startfase med at skulle udvides to to grupper. Vi er i fuld gang med at opnormere på alle vores stuer, og vi mangler derfor nye kolleger til både vuggestue og børnehave. Vi drømmer om at byde dig velkommen i vores skønne hus hurtigst muligt og gerne på fuldtid - med mulighed for andet hvis det ønskes.
Vores faglige grundlag hviler på den systemiske teori og vi gør os umage med at møde hvert børn hos os med varme og anerkendelse. Det relationelle er vores fundament. Det er både hårdt, sjovt og givende.
Vi er stolte af vores arbejde og vi glæder os til at invitere lige netop dig ind i vores arbejdsfællesskab.
Regnbuens værdier
Vi arbejder ud fra en ressource orienteret tilgang til børn og forældre, og vi bringer igen og igen børneperspektivet frem, som rettesnor for vores pædagogiske virke. Vi har fokus på omsorg og nærværende voksne, at tage tempoet ud af hverdagen, og at skabe tid til fordybelse, leg og at gå på opdagelse sammen med børnene.
I Regnbuen er vi fagligt modige, vi tør undre os, være nysgerrige og kritiske på vores egen og hinandens praksis. Vi anvender bl.a. TOPI, ICDP, LØFT og sprogtrappen som en del af vores arbejdsmetoder.
Du skal ikke kunne det hele, men du skal kunne det vigtigste!
Din måde at være på som menneske og dit børnesyn, er det vigtigste for os, derfor tager vi imod ansøgninger fra nyuddannede såvel som rutinerede medarbejdere. Du skal kunne se og udnytte børnenes kompetencer, tage udgangspunkt i børnenes perspektiv, give nærvær til børnene og være stærk i at skabe relationer.
Regnbuen tilbyder:
- Fagligt kompetente og ambitiøse kollegaer med et højt refleksionsniveau, og modet til at se på hinandens og egen praksis
- Fast ugentlig forberedelsestid til alle medarbejdere
- Faste stuemøder på ugentlig basis med deltagelse fra ledelse
- En arbejdsplads med en positiv og anerkendende atmosfære
- Et fagligt arbejdsfællesskab, hvor vi løfter kerneopgaven sammen i fællesskab.
- Muligheder for faglig udvikling og sparring med kollegaer og ledelse.
- Et helt nyt lækker hus.
- Et godt arbejdsmiljø hvor vi hele tiden arbejder sammen om at gøre Regnbuen til verdens bedste arbejdsplads.
- Vi tilbyder en ICDP-uddannelse (certificering)
- Tværfagligt samarbejde omkring vores børn og familier i udsatte positioner
- Et hus med mangfoldighed
- En lydhør ledelse, som er tæt på praksis og med mulighed for tæt sparring i det daglige.
Ansøgningsfrist den 15. april 2026. Vi holder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte institutionsleder Birgitte Larsen 2145 9146 eller pædagogisk leder Jeanne Ingvardsen 21264528
Jobbet er placeret i Glostrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Glostrup eller Region Hovedstaden.
Oprettet 27 marts og udløber 15 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jeanne Ingvardsen +4521264528
Lignende jobs
Pædagog til vuggestue/børnehave i Regnbuen, Glostrup
Pædagog til Regnbuens børnehave
Pædagog eller assistent søges – nysgerrig på familier, kom til Femkanten i Ishøj
Pædagoger til Grøndalen i Nordvest – bliv en del af et nyt team
To pædagoger til vuggestuen i Rosahaven på Indre Østerbro – mulighed for makkerpar