Universet i Kolt-Hasselager søger 2 fagligt stærke og anerkendende pædagoger
Fast stilling i vuggestuen (37 timer ugentligt)
Barselsvikariat i børnehaven (34 timer ugentligt)
Brænder du for relationer, fællesskaber og høj pædagogisk kvalitet? Har du lyst til at bringe din faglighed aktivt i spil og være med til at udvikle praksis i et dagtilbud med stærkt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger til Universet.
Om Universet
Universet er en 0–6-års daginstitution i Kolt-Hasselager Dagtilbud under Aarhus Kommune. Institutionen er normeret til 20 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.
- Vuggestuen er organiseret i 2 stuer med 10 børn på hver
- Børnehaven arbejder som udgangspunkt med 2 stuer, og i foråret har vi en gruppe for de ældste børnehavebørn
Hos os er relationer bærende for hverdagen, og vores fælles professionelle fundament bygger på en anerkendende tilgang. Vi lægger stor vægt på, at børn oplever tryghed, deltagelsesmuligheder og fællesskab.
Vores pædagogiske afsæt
Vi arbejder med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge politik – Dagtilbud for alle samt Stærkere fællesskaber. Vores fokus er på børns trivsel, relationer og deltagelsesmuligheder, samt udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Vi arbejder ligeledes med refleksion, organisering og evaluering som en naturlig del af hverdagen.
Vi er bevidste om vores rolle som professionelle voksne i mødet med børn, forældre og kollegaer, og vi arbejder målrettet med at omsætte faglig viden til praksis.
Hos os får du
- en arbejdsplads med høj faglighed, samarbejde og trivsel
- et stærkt kollegialt fællesskab, hvor faglige drøftelser og personlig udvikling prioriteres
- mulighed for indflydelse på og medansvar for udviklingen af vores pædagogiske praksis
- en institution i udvikling, hvor idéer, initiativ og engagement er velkomne
Vi er igang med at opbygge fælles traditioner og styrke vores kultur – og vi glæder os til at gøre det sammen med dig.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- er uddannet pædagog og har erfaring fra dagtilbud
- er bevidst om din rolle som vigtig rollemodel i hverdagen
- kan omsætte pædagogisk faglighed til praksis
- har blik for børns relationer og samspil og arbejder målrettet med dette
- kan planlægge, strukturere og følge op på det pædagogiske arbejde
- tager ansvar og bidrager aktivt til fælles faglige refleksioner
- indgår positivt og anerkendende i samarbejdet med forældre og kollegaer
- tør gå forrest, tage initiativ og bidrage til den fælles faglige retning
Kan du se dig selv i en praksis, hvor relationer, fællesskab og en anerkendende tilgang er fundamentet, så hører vi meget gerne fra dig.
Vil du vide mereerdumeget velkommen til at kontakte: Pædagogisk leder Dorthe Samsøe Ellerup -📞 24 59 87 58 -✉️ edos@aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal på den faste stilling er som udgangspunkt: Fuldtid
Ugentligt timetal for barselsvikariatet er: 34
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Dorthe Ellerup på telefon.
Praktisk information
- Angiv venligst i din ansøgning, om du søger den faste stilling i vuggestuen, i børnehaven eller begge stillinger
- Ansættelsessamtaler afholdes løbende og stillingerne besættes hurtigst muligt
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 03-02-2026
Læs mere om os:
Dagtilbuddet:https://kolthasselagerdagtilbud.aarhus.dk/
Dagtilbud:Det Vi Gør (aarhus.dk)
Børn og Ungepolitikken:Børne- og ungepolitik (aarhus.dk)
Bredere børnefællesskaber:Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Stærkere læringsfællesskaber:Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagog jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 21 januar og udløber 3 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Dorthe Ellerup +4524598758
Lignende jobs
Børnehøjen i Stavtrup – søger pædagog til vuggestuen i faglig og hyggelig atmosfære
Vi savner 2 pædagoger til børnehaven i Børnehuset Stenvej i Skåde-Højbjerg
Er du uddannet pædagog, der brænder for vuggestuen? – Tilst, Aarhus
Pædagog til vuggestuen Mårslet Skovbørnehus i Mårslet
Børneliv, børneperspektiv og fællesskaber i DII Tornebakken – pædagog i Vejlby‑Risskov