Pædagog søges til Eventyrskoven - Børnehave i Aarhus
Pædagog / Aarhus Kommune / Uddannelse / pædagogik / børn / NEST / Fuldtid / Fuldtid / Løn 28.000 kr/md
Træd ind i en institution, hvor tydelig struktur, høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab går hånd i hånd.
Om jobbet:
Vi er Eventyrskoven, et hus fyldt med glade børn og engagerede voksne, hvor struktur og faglighed går hånd i hånd med humor og nærvær. Vi arbejder ud fra NEST-inspireret pædagogik og er i en kontinuerlig udvikling af vores læringsmiljøer, både inde og ude.
Som ny kollega bliver du 2. pædagog på en børnehavestue med 20 børn, hvor der også er en fast, erfaren medhjælper. I huset har vi i alt fire stuer (to børnehave, to vuggestue) og 15 pædagogiske medarbejdere, plus ungarbejder og vores alsidige køkkenperson, som sørger for de praktiske opgaver. Vi løfter i flok og hjælper hinanden på tværs af stuerne, så både børn og voksne får de bedste dage.
Vi tror på, at tydelige rammer skaber trygge børn, og trygge voksne giver plads til faglig fordybelse. Hver dag følger vi en fast dagsstruktur og arbejder med tydeligt kodet indretning, som støtter børnene i deres udvikling og trivsel.
Desuden er stillingen som fagligt fyrtårn fortsat ledig. Hvis du har lyst til at fordybe dig i den pædagogiske praksis og, i tæt samarbejde med lederen, bidrage til at klæde dine kolleger på til arbejdet med “Dagtilbud for Alle” fra starten af 2026, kan rollen som fagligt fyrtårn blive en spændende mulighed for dig. Vi opfordrer dig derfor til at søge, hvis du kan se dig selv i denne udviklende funktion.
Din profil:
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog og brænder for at arbejde med børn i alderen 0-6 år.
- Ser en spændende udfordring i NEST-inspireret pædagogik og vil bidrage til udviklende rammer, hvor alle børn kan deltage i børnefællesskabet.
- Kan skabe positive og trygge rammer, hvor engagement, anerkendelse, indlevelse og fordybelse er nøgleord.
- Har faglig tyngde og følger med i ny viden, kan arbejde skriftligt med dokumentation og handleplaner.
- Kan tage ansvar, samtidig med at du er en aktiv medspiller på stuen og i huset.
- Selvstændigt kan planlægge, sætte mål og gennemføre pædagogiske aktiviteter.
- Bidrager til den psykologiske tryghed i huset med en nysgerrig og undrende tilgang til praksis.
- Er bekendt med IT og kan bevare overblikket og godt humør, også når tempoet stiger.
Derfor skal du vælge os:
I Eventyrskoven bliver du en del af en personalegruppe, hvor faglig kvalitet og engagement går hånd i hånd med nærvær og fællesskab.
Vi har et stærkt forældresamarbejde, hvor dialog og gensidig tillid skaber de bedste betingelser for børnenes trivsel. Hos os løfter kollegerne i flok, sparrer med hinanden og passer på hinanden, samtidig med, at vi holder fokus på børnenes udvikling og trivsel.
Du får en god og struktureret opstart på stuen, tæt sparring med lederen og mulighed for at bidrage med dine perspektiver i det faglige udviklingsarbejde. Vi sørger for planlagt forberedelsestid, så du kan fordybe dig i arbejdet, planlægge læringsmiljøer og bringe din faglighed i spil.
Kort sagt: hos os får du kolleger, der brænder for deres fag, et arbejdsmiljø med plads til både grin og refleksion, og et sted hvor både børn og voksne trives og udvikler sig sammen.
Se Katrine og Mette, forældre i Eventyrskoven, fortæller om huset og hverdagen: https://dreambroker.com/channel/062e9lx1/vz1enn69.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Pædagogisk Leder
Claes Würtz Fribæk Petersen
Tlf: 2384 4765
Mail: wcp@aarhus.dk
Vi elsker at vise vores hus og praksis frem, så hvis du gerne vil besøge os, i forbindelse med dine overvejelser om at søge jobbet. Så ring endelig til Claes og aftal et besøg.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 09-01-2026
Vi forventer, at samtalerne finder sted 19. januar 2026.
Om os
Eventyrskoven, er en afdeling i Tranbjerg Dagtilbud, der består af 8 daginstitutioner. Vi er en integreret institution med 4 grupper, og er normeret til 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn og du skal have lyst til at arbejde med alle aldre.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er i Region Midtjylland i Aarhus kommune, se flere Pædagog jobs i Aarhus eller Region Midtjylland
Oprettet 12 december og udløber 9 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Claes Würtz Petersen +4523844765
Lignende jobs