Vagthavende til Trafikinformationen i Banedanmarks driftcenter i København
Vil du være med til at sikre, at tusindvis af togpassagerer får hurtig og korrekt information, når de rejser med tog i Danmark?
Den Fælles Trafikinformation i Banedanmark søger vagthavende trafikinformationsledere til Driftscenteret i Trafiktårn Øst på Carsten Niebuhrs Gade 49 i København, hvor du bliver en del af et tæt samarbejde mellem Banedanmark og DSB.
Du vil blive en del af et team af engagerede kolleger, der i tæt samarbejde med jernbanevirksomhederne koordinerer trafikinformationen til togpassagererne, både når togene er rettidige, men især når der opstår uregelmæssigheder. Du får kolleger fra både Banedanmark og DSB, da du bliver en del af en fælles trafikinformationsenhed, med ansættelse i Banedanmark.
Overblik og forberedt fra A-Z
Som vagthavende trafikinformationsleder vil din daglige opgave være at sikre koordineringen af information mellem medarbejderne i vores to Trafiktårne, dine kolleger i DSB’s Driftscenter og de andre operatørers teams.
Du er ligeledes ansvarlig for koordinering i forhold til samarbejdspartnere indenfor anden kollektiv trafik, trafikselskaber og Rejseplanen. Du kommer til at deltage i projektgrupper og arbejde med forbedringstiltag, så vi er forberedt yderligere på at håndtere trafikinformation i alle situationer. Din hverdag og opgaver afhænger i høj grad af den trafikale situation. Du skal derfor trives med, at nogle dage kan være uforudsigelig og travle, hvorfor du skal have evnen til at bevare et køligt overblik, når opgaverne spidser til.
Stefan Krog-Meyer, Teamleder:
Som vores nye vagthavende trafikinformationsleder kommer du helt ind i centrum af trafikafviklingen på fjernbanen. Du er kundens ambassadør i det daglige, hvor du bl.a. lægger linjen for trafikinformationen til kunderne.
Eksekverer og sikrer at holdene spiller sammen
Det vil være til stor nytte, hvis du har erfaring med ledelse i en rolle uden personaleansvar og koordinering fra funktioner, hvor mange aktører er involveret, og der skal træffes hurtige beslutninger. Du har måske erfaring fra et driftscenter, en vagtcentral eller indenfor kundeservice, formidling eller lignende.
Du vil blive en del af et team, der arbejder døgnet rundt hele året, og du skal derfor kunne tilpasse dig skiftende arbejdstider.
Du behøver ikke at vide alt om tog og trafikinformation på forhånd, men i alt du gør, skal du have evnen til at forudse, hvordan den trafikinformation du er med til at levere, forbedrer passagerernes oplevelse af rejsen. Dette gælder uanset om du henvender dig til den frekvente pendler eller den, der kun rejser med tog en gang imellem. Det er vitalt, at du har overskud i pressede situationer, og at du er ansvarsbevidst.
Du har en særdeles god struktur i dit arbejde, evne til at prioritere og et køligt overblik. Desuden er du motiveret og har lyst til at planlægge, udvikle og træne, når trafikken forløber som planlagt, og vi forbereder os på at gøre det endnu bedre ved eventuelle afbrydelser. Sidst forventer vi, at du er samarbejdsorienteret, bidrager konstruktivt i gruppen og udstråler positivitet.
Din nye arbejdsplads
Det bliver med fast tjenestested i Trafiktårnet ved Kalvebod Brygge – centralt i København og tæt på offentlig transport, men med mulighed for at tage enkelte vagter fra Trafiktårnet i Fredericia.
Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil være med til at sikre en attraktiv jernbane.
Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen er placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad. Hertil kommer pension. Der er mulighed for at forhandle tillæg.
Hvis du i dag er ansat som tjenestemand hos Banedanmark, kan du efter en individuel vurdering få mulighed for at bevare din nuværende ansættelsesstatus.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Stefan Krog-Meyer på tlf. 23489285 eller harriscamerondarrellwalterssggk@peterson-gamblevelazquez-schmidtbanegonzalez.dk
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Vi vurderer ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden.
Oprettet 17 marts og udløber 7 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Stefan Krog-Meyer harriscamerondarrellwalterssggk@peterson-gamblevelazquez-schmidtbanegonzalez.dk +4523489285