Vil du være pædagog med faglige ambitioner i Christianshavn?

Pædagog / Kommunikation / Uddannelse / børneudvikling / pædagogisk læreplan / selvstændighed / teamsamarbejde

Vi søger efter en uddannede pædagog der vil være med til at løfte vores faglige fællesskab og der lige som os brænder for arbejde med nærvær og kvalitet.

Hvem er vi?

Vi er en lille selvejende integreret daginstitution med 45 børn i alderen 0–6 år, fordelt på en vuggestuegruppe, en småbørnsgruppe og en børnehavegruppe. Vi holder til i et charmerende, historisk hus tæt ved Volden på Christianshavn – med egen minibus, som hver dag kører 11 af vores store børnehavebørn på udflugt.

Vores personalegruppe består af både medhjælpere og pædagoger og vi har pædagoger i alle vores pædagogstillinger.

Derfor skal du vælge os?

Vi tror på, at leg, tryghed og stærke relationer er grundlaget for børns udvikling og læring – og at omsorg er hjørnestenen i barnets trivsel og dannelse.

I vuggestuen arbejder vi med udgangspunkt i børnenes behov og hverdagens realiteter. Vi planlægger pædagogiske aktiviteter ud fra børnenes nærmeste udviklingszone og en vurdering af børnegruppens behov og skaber på den måde en fleksibel, nærværende hverdag. Vi prioriterer en god balance mellem planlagte og spontane aktiviteter, der understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Med et anerkendende børnesyn og en fagligt funderet tilgang arbejder vi målrettet med at styrke børnenes selvstændighed og selvhjulpenhed gennem strukturerede rutiner.

Vi vægter faglig autonomi højt, og der er kort vej mellem medarbejdere og ledelse. Du får stor medbestemmelse i den pædagogiske praksis – i planlægning af forældrearrangementer og dagens gang.

Det er dig, vi søger, hvis du…

  • Brænder for arbejdet med de yngste børn og trives i en hverdag med mange bolde i luften
  • Har lyst til at være en aktiv del af arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
  • Trives med faglig sparring og samarbejde med både kolleger og forældre
  • Er teamorienteret, men samtidig kan arbejde selvstændigt med en mindre børnegruppe
  • Vil være med til at skabe et trygt, legende og lærerigt miljø for børn i alderen 0–3 år
  • Holder af at være i bevægelse og aktiv sammen med børnene

Ansøgning og ansættelse

Stillingen er på 37 timer om ugen og kan ikke forhandles. Løn efter gældende overenskomst.

Send din ansøgning og CV til: ansoegninganthonyklineradamsgreenkelly@chr-asyl.dkvaughn.dkclark.dk

Vi afholder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning snarest.

For spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder Christina Marconi Nørgaard på tlf. 2260 5330 eller på mail: ilandryigonzalespost@chr-asyl.dkgonzalez.dklin-spencer.dk. Du er også meget velkommen til at komme forbi til et uformelt besøg efter aftale.

Læs også mere om os på: www.chr-asyl.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

 Med venlig hilsen

Christina Marconi Nørgaard

Leder

Christianshavns Asyl

Amagergade 2

1423 København K

Tlf. 3254 2748