Vi søger dig, der kan navigere og blive nøglespiller i sundhedsvæsenet
Brænder du for de komplekse borgerforløb, rehabilitering og tværfagligt samarbejde i det nære sundhedsvæsen, og har du mod på at være en del af processen frem mod overdragelse til regionen som en del af sundhedsreformen i 2027 – så har vi jobbet.
Du bliver en del af et sundhedsfagligt team, hvor du får en høj grad af indflydelse via vores medledende struktur, og du er medvirkende til at videreudvikle de sygeplejefaglige indsatser og ikke mindst sikre en solid implementering.
Vesterløkke er Kolding kommunes center for midlertidige pladser, og vi modtager multisyge og ofte ustabile borgere med brug for et afklaringsforløb; enten direkte fra eget hjem eller fra sygehuset. Vesterløkke har et årlig flow på 220 borgere på de 30 midlertidige pladser.
Vi er organiseret i teams, hvor vi bl.a. via forskellige kontaktpersonsordninger og et tæt tværfagligt samarbejde, sikrer kontinuitet og høj faglighed i alle borgerforløb ved systematisk at arbejde med borgerens målsætning, handleplan og evaluering.
Personalet på Vesterløkke er selvvisiterende i forhold til både SEL og SUL indsatser.
Vi søger pr 1. maj 2026 eller efter aftale
- En sygeplejerske til blandede vagter (dag/aften). Du brænder for de kliniske opgaver og borgerkontakten. Vi har i denne stilling rammerne til, at du kan få fyldt din sygeplejefaglige rygsæk op i et trygt arbejdsfællesskab, hvis du er fx nyuddannet
- En social- og sundhedsassistent til blandede vagter (dag/aften eller aften/nat). Du har en bred klinisk erfaring, gode relationelle kompetencer og værdsætter ansvarlighed i teamsamarbejdet
Vi tilbyder:
- Et tværfagligt kollegafællesskab med gode muligheder for sparring gennem hele vagten.
- En arbejdsplads, der er organiseret i mindre teams med høj grad af medindflydelse og selvbestemmelse, hvilket understøtter det faglige samarbejde men også sikrer kontinuitet og høj faglighed i de enkelte borgerforløb.
- Stor indflydelse på egen vagtplan med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv.
- En alsidig hverdag, hvor alle sygeplejens facetter bringes i spil gennem både planlagte og akutte opgaver.
- En arbejdsplads i fortsat udvikling med stigende kompleksitet i borgerforløbene, høje faglige ambitioner og et stærkt netværk af ressourcepersoner på tværs af specialer.
- Et godt arbejdsmiljø med plads til inddragelse, udvikling og mono- og tværfaglig sparring.
- Mulighed for 37 timer om ugen.
Hvem er du:
- Du trives med stor selvstændighed i opgaveløsningen og en varieret hverdag, hvor der er mulighed for at gøre en reel forskel for vores multisyge borgere.
- Du er en tillidsskabende person med gode kommunikationsevner i mødet med såvel borgere og pårørende, som med samarbejdspartnere, og du formår at bevare overblikket og tage ansvar – også i pressede situationer.
- Du arbejder rehabiliterende og ud fra borgerens centrum i alle dagens gøremål
- Du har stærke samarbejdsevner, er åben og nysgerrig og bidrager aktivt til både den faglige opgaveløsning samt teamets udvikling og trivsel.
- Du har lyst til at bringe dig selv i spil for at sikre den bedst mulige oplevelse for borgere og pårørende på Vesterløkke
Selvværd og Sammenhæng
I Kolding Kommune arbejder vi ud fra vores vision ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør”. En vision, som alle medarbejdere opfylder ved at have en adfærd, der afspejler de fem leveregler:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt inden for din radar er dit ansvar
- Det er borgerens plan
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå borgeren i møde
Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør, betyder for Vesterløkke, at vi møder borgerene, som de mennesker, de er. Vi stiller nysgerrige spørgsmål frem for at give svar på forhånd. Det kræver, at vi som fagprofessionelle er nysgerrige på vores egen faglighed, og at vi sammen tænker i nye løsninger for borgerene.
Du kan læse mere om selvværd- og sammenhæng her: selvværd- og sammenhæng
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jane Poulsen
tlf. 21 17 49 12 / mail janep@kolding.dk.
Løn: Der foreligger en forhåndsaftale på sygeplejerskestillingen, som kan rekvireres. Lønnen bliver desuden fastsat efter stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer. Funktionsbeskrivelse kan ligeledes rekvireres.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".
- Ansøgningsfrist: 29. marts 2026
- Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende
- Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2026 eller efter aftale.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk
Ansøgningsfrist
29-03-2026
Kategori
Handicap, psykiatri, social & sundhed
Hjemmeside
Kontakt
Jane H Poulsen
Leder Vesterløkke
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere sygeplejerske jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 17 marts og udløber 29 marts. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Ergoterapeut til hverdagsrehabilitering i Kolding kommune
Klatretræet søger pædagoger der elsker at lege!
Bliv en del af et stærkt fællesskab i Distrikt Dyrehaven – vi søger SSA til aftenvagt
Vikarer søges – Bliv en del af vores vikarkorps i Kolding
Vi søger en SSA eller SSH i blandede vagter til Kongsbjerghjemmet