Anæstesisygeplejerske til Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behan...
Vi er Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, OP1, der varetager anæstesi til den komplekse kirurgi i urologi, plastikkirurgi og akut ortopædkirurgi til børn og voksne.
Desuden varetager vi anæstesi til børn i MR-scanner, ECT-behandlinger i psykiatrien, ligesom vi bistår i dagkirurgi indenfor specialerne: Mave/tarm, gyn/obs og ortopædkirurgi.
Vores arbejdsdage er afvekslende og spændende, og vi har det godt med hinanden.
Hos os vil du opleve en nærværende ledelse, der sammen med resten af afdelingen har fokus på trivsel samt personlig og faglig udvikling.
Vi arbejder med åbenhed, konstruktiv feedback og et struktureret oplæringsforløb, som vi mener er med til at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø for dig, som nyansat i vores afdeling.
Vi kan tilbyde dig:
- Velfungerende personalegruppe med mange års erfaring indenfor anæstesien.
- Høj faglighed og engagerede kollegaer, der har det godt sammen.
- Et trygt arbejdsmiljø.
- Vi planlægger som udgangspunkt med dagvagter, men der kan forekomme enkelte aften- og weekendvagter.
- Et individuelt oplæringsforløb, der strækker sig over 6 uger, hvor du er tilknyttet 2 mentorer. Perioden tilpasses efter dine kompetencer og erfaringer.
- Indflydelse på egen vagtplan.
- Efteruddannelse.
- Sociale sammenkomster flere gange årligt.
Vi søger dig, der:
- Formår at sætte patienten i centrum.
- Trives i et tværfagligt miljø med fokus på faglighed, kvalitet og udvikling.
- Er engageret og har mod på, og lyst til, at blive udfordret i din anæstesi.
- Trives med at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
- Er fleksibel og løsningsorienteret.
- Tager ansvar for egen læring og bidrager aktivt til afdelingens fortsatte udvikling.
- Har specialuddannelsen i anæstesi.
Har du særlige interesser indenfor f.eks. vejledning, fordybelse i et speciale, børn eller andet, er der gode muligheder for at kunne imødekomme dette i vores afdeling.
Er du interesseret i at vide mere om afdelingen, har du flere muligheder. Du kan komme på besøg og se afdelingen eller du kan få en følgevagt for at se om det er noget for dig, inden du sender din ansøgning.
Du kan se afdelingens instagram profil på @anaestesi_opvaagning_herlev og vores LinkedIn profil @anæstesiologisk-afdeling-herlev-hospital, for at give dig en fornemmelse af vores afdeling, arbejdsmiljø og anæstesiopgaver.
Ved yderligere spørgsmål og rekvirering af stillingsbeskrivelse, kan du kontakte: Oversygeplejerske Anna Maria Purkhús på telefon 3868 1670 eller 2027 7262.
Om afdeling
Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev og Gentofte Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 600 ansatte.
Afdelingen er siden 1. oktober 2025 fysisk på to matrikler med en cheflæge og 2 chefsygeplejersker.
Vi har et velfungerende tværgående forskningsafsnit.
På Herlev matriklen er afdelingen delt op i følgende afsnit: 2 Operationsafsnit OP1 og OP4 samt OP2 som er et Dagkirurgisk Afsnit. Herudover 2 Intensive Afsnit ITA1 og ITA2 hvor ITA2 er et specialiseret team for udvidet behandling (TUB), 2 Opvågningsafsnit OPV 1 og OPV 2.
På Gentofte matriklen har vi en stor elektiv operationsgang med tilhørende Modtage- og Opvågningsafsnit. Derudover har vi vores Tværfaglige Smertecenter og Sterilforsyning.
Vi er en afdeling, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en positiv og åben tilgang til arbejdet, hvor vi vægter et højt informationsniveau og høj faglighed. I det daglige har vi fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø, herunder vægtes vores mentale sundhed og trivsel højt. Vi prioriterer den gode tone og udviser respekt overfor hinanden i både tale og handling.
Vi er sammen om et fælles værdisæt i afdelingen, hvor de bærende værdier er faglighed, tydelighed og forbedring. Vi er en fælles afdeling med mange aktører, som alle arbejder sammen om patienterne med fokus på at yde den bedste behandling til patienter og pårørende og sikre gode overgange og sammenhæng i patientens forløb.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Fast stilling: 37 timer eller efter aftale. Ansættelse pr. 01-03-2026 eller efter aftale.
Barselsvikariat: 1 år på 37 timer. Ansættelse pr. 01-03-2026 eller efter aftale
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgningsprocedure:
Ansøgningsfristen er 28-01-2026.
Ansøgning og CV sender du via linket.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.
Oprettet 12 januar og udløber 28 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anna Maria Purkhús anna.maria.purkhuscynthiagillcarriedavidson@starkregionhwelch.dk +4538681670
Lignende jobs
Anæstesisygeplejersker søges til Bispebjerg Hospital
Børne-Hjerte-Intensiv Sygeplejerske søges til Specialafdeling
Intensive Sygeplejerske - Region Hovedstaden
Ledende overlæge for Bedøvelse VHV – Rigshospitalet
Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Afdeling - Hvidovre Hospital