Vi søger engageret HR-medarbejder til Det Kgl. Bibliotek

HR-Assistent / Ufaglært / statslig administration / personaleadministration / HR-systemer

Har du erfaring inden for løn- og personaleadministration, og lyst til at være en aktiv medspiller i vores HR- afdeling, hvor du får stor indflydelse på vores processer og kommer i dybden med dit fag? Og vil du være en del af et hyggeligt team med et uformelt arbejdsmiljø, hvor engagement og ansvarsbevidsthed er vigtige værdier?Så er det måske dig, der er vores kommende kollega.

Arbejdsopgaver

Som HR-medarbejder får du ansvaret for et antal af Det Kgl. Biblioteks afdelinger samt tværgående opgaver. Opgaverne er mangeartede og indebærer bl.a.:

  • Oprettelse, ændring og fratrædelse af medarbejdere
  • Barselsadministration
  • Indrapportering i Statens HR og HR-Løn
  • Journalisering
  • Håndtere oprettelser og ændringer m.v. i vores tidsregistreringssystem mTIME
  • Behandling af refusioner vedr. barsel og sygdom i samarbejde med Statens Administration
  • Sparre med medarbejdere og ledere omkring regler om løn, pension, ferie, barsel, m.m.
  • Deltage i teamets arbejde med procesoptimeringer

Kvalifikationer

Først og fremmeste leder vi efter dig, der har en kontoruddannelse og/eller relevant erfaring med løn- og personaleadministration inden for offentlig forvaltning. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Statens HR og HR-Løn samt ESDH systemer som fx Public 360. Du må gerne være systemteknisk stærk.

Vi forventer endvidere, at du har kendskab til offentlige overenskomster og relevant lovgivning, og desuden er rutineret i brugen af Office-pakken, især Word og Excel.

Som person er du teamplayer, selvstændig og ansvarsbevidst samt tager ejerskab for dine arbejdsopgaver. Du evner at prioritere forskelligartede opgaver og trives med både rutineprægede og komplekse arbejdsopgaver.

Vi forventer, at du er god til at kommunikere, har humor og har let ved at opbygge relationer.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Det er en betingelse for stillingen, at du kan sikkerhedsgodkendes til hemmeligt, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelse under ansættelsen.

Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid. Det er muligt at arbejde hjemme op til 2 dage om ugen. Ansættelsen er på 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause.

Du kommer til at arbejde i smukke omgivelser ved bogtårnet i Aarhus, og du bliver en del af den gode stemning på administrationsgangen i Aarhus, og samtidig en del af HR’s gode arbejdsmiljø på tværs af landet.

Ansøgning

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.

Vedlæg din ansøgning, CV, eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningsfristen er den 7. december 2025.

Vi afholder samtaler den 11. og 17. december 2025.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-medarbejder Lone Haugaard Nissen på telefon +45 2566 2365 eller HR-chef Pernille Iversen på telefon +45 9132 4234.

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.