Pædagog til specialgruppe - Børnehuset Sjælsø

Pædagog · Rudersdal ·
Rudersdal Kommune / Uddannelse / pædagog / specialpædagogik / autisme / Fuldtid / Fuldtid

Er du en engageret og fagligt nysgerrig pædagog, som brænder for at arbejde didaktisk og skabe trygge, stimulerende læringsmiljøer? Så er du måske vores nye kollega! Vi er en del af et levende og inkluderende dagtilbud.

Om jobbet

Du skal arbejde i Zebragruppen, som består af 6 – 8 børn i alderen ca. 3-6 år med særlige udfordringer, samt 5 pædagoger, hvoraf du bliver den ene.
Zebragruppens primære målgruppe består af børn med behov for struktur, forudsigelighed og tæt voksen guidning. Børn, som på grund af emotionelle, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder vil profitere af et specialtilbud, som ligger indenfor en daginstitutionsramme. Børnene kan have behov for opmærksomhedsfastholdelse, hjælp til impulskontrol, at kunne overskue gruppen af andre børn, samt behov for tæt og tryg voksen kontakt. Børnene kan have diagnoser som ADHD og indenfor autismespekteret. Vi arbejder med primær kontaktperson til barnet og forældrene i et tæt og forpligtende samarbejde med bl.a. psykolog, logopæd og ergoterapeut.
Vi tilbyder et lille overskueligt, struktureret miljø, hvor der er mulighed for at tage hensyn til barnets individuelle behov og vores placering som en del af et børnehus giver mulighed for at deltage i huset aktiviteter i det omfang barnet kan profitere heraf. Zebragruppen er en integreret, fysisk, del af Børnehuset Sjælsø. Vi arbejder ud fra en inkluderende tankegang, hvor vi skal til at arbejde ud fra NEST-principper og deltager aktivt i et kompetenceforløb og NEST-møder. Vi lægger stor vægt på et udviklende pædagogisk miljø, hvor både børn og voksne trives og lærer i fællesskab, hvor alle børn tilbydes mulighed for deltagelse i et forpligtende fællesskab. Vi følger årets gang i børnehuset, er med til traditionerne og arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Hverdagen er bygget op omkring faste rammer og forudsigelig struktur. I vores pædagogi-ske læringsmiljø er legen grundlæggende i alle aktiviteter sammen med børnene. Vi har en inkluderende tilgang i forhold til de fællesskaber og deltagelsesmuligheder, det skaber at være en del af Børnehuset Sjælsø. Altid med hensyn til det enkelte barns ressourcer.

Du vil blive en del af en erfaren personalegruppe med fokus på en høj faglighed, hvor man kan tage initiativ, ansvar, og arbejde selvstændigt. Det er en fordel at have gode kommunikations- og samarbejdsevner – til gengæld vil du møde et godt sammenhold og masser af grin.
Vi har nogle dejlige fysiske omgivelser. Vi ligger tæt på sø, skov og mark, så der er rig mulighed for at inddrage nærmiljøet i det pædagogiske arbejde. Arbejdstiden vil være mandag - torsdag mellem 06.30 – 17.00 og fredag 06.30 – 16.00.

Om dig

Du er uddannet pædagog, er nysgerrig og begejstret i det specialpædagogiske arbejde med børn, med særlige udfordringer. Du arbejder ud fra et inklusions og fællesskabs perspektiv som er NEST inspireret, i tæt samarbejde med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartner.
Du er frisk, psykisk robust, stabil og fleksibel med en klar, tydelig og anerkendende kommunikation samt har høj faglighed og visioner for det pædagogiske arbejde. Du kan reflektere over egen og kollegaers praksis og er forankret i den fagprofessionelle rolle som pædagogisk leder af børne¬gruppen.

Du skal sikre at Zebragruppens børn indgår i børnehusets hverdagsliv og i fællesskaber med andre børn i børnehuset. Du tilrettelægger det pædagogiske arbejde så børnegruppen får udfordringer, der understøtter deres selvværd, trivsel, udvikling og læring. Du kan vedligeholde et tæt samarbejde med børnenes forældre omkring deres børns trivsel, sundhed, læring og udvikling og udarbejde og følge op på handleplaner.

Om Børnehuset Sjælsø

Børnehuset Sjælsø er en kommunal 0-5 år institution, med en specialgruppe og er en del af områdeinstitution Birkehaven. Vi er 74 børn og 20 medarbejdere. Vi har fået ny etableret en naturlegeplads på vores nabogrund, og her er der stor mulighed for indflydelse på udelivet. Vi arbejder efter en årsplan, hvor der altid indgår forskellige traditioner i det store fællesskab.

Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontakt

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt

Ansøgningsfrist
2026-01-31

Samtaler afholdes
Samtaler afholdes løbende

Stillingstype
Fuldtid (37 timer)

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.

Oprettet 8 januar og udløber 31 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Marianne Conell marcowernerdeannaeperezjohnvillarreal@adamsrudersdalholder.dk +4572684387

Lignende jobs