Sygeplejerske til Medicinsk Ambulatorium – Lungemedicin & Kræftudredning
Kunne du tænke dig at arbejde fokuseret med lungemedicin og kræftudredning? Så er vores ambulatorie et sted for dig.
Vi har fået mulighed for at opnormere i vores ambulatorium og søger derfor en sygeplejerske til vores team - lige nu er vi 16 ansatte, 14 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistent. Vores ambulatorium er højt specialiseret inden for lungemedicin, udredning af lungekræft, samt udredning af metastaser uden kendt primærtumor og huser følgende subspecialer:
- Klassisk lungemedicin
- Astma- og allergiambulatorium
- Diagnostisk Center (patienter i udredning for ukendt alvorlig sygdom)
- Infiltratenhed(patienter i udredning for lungecancer)
- Tuberkuloseambulatorium
Den daglige drift består af adskillelige ambulante spor, samt vores egen bronkoskopistue med tilhørende opvågning.
Vores funktioner er delt ud over subspecialerne, hvor vi som sygeplejersker er specialiseret indenfor et eller flere områder. Hos os er kompetenceudvikling et krav og der vil derfor være mulighed for at fordybe og dygtiggøre sig indenfor vores speciale.
Vi tilbyder
- En individuelt tilpasset introduktion med tilknyttet mentorsygeplejerske
- Deltagelse i "Netværk for nyansatte sygeplejersker"
- Et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed og personlig udvikling
- En afvekslende hverdag
- Et godt kollegialt samarbejde, hvor vi støtter hinanden - såvel fagligt som personligt
- Et tværfagligt samarbejde, hvor værdierne: Professionalisme, Ansvar, Respekt, Tillid og Åbenhed sættes højt både i forhold til patienterne - men også i personalegruppen
- Stort fokus på work-life balance
Vi søger dig som:
- Gerne har min. 2 års erfaring
- Kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst
- Kan lide at nørde sit fag
- Byder ind med og værdsætter godt humør
- Trives med korte patientforløb
- Sætter pris på og bidrager til vores gode arbejdsmiljø og tværfaglige samarbejde
Yderligere information:
Ambulatoriet har åbent alle hverdage 8-16 og mødetiden vil som udgangspunkt være planlagt i tidsrummet 7.30-16 alt efter funktion. Dog ser vi ind i en snarlig udvidelse af vores åbningstid til kl. 18, som en del af Sjællands Universitetshospitals fremtidige driftsprincipper.
Weekendvagt hver 6. uge på vores lunge- og infektionsmedicinske sengeafsnit B92. Der planlægges naturligvis særskilt introduktion til denne funktion.
Vi ser frem mod store forandringer i vores afsnit, da vi i 2027 skal flytte til sygehuset i Køge, hvor vi skal fusionere med vores søsterafdeling fra Næstved. Derudover indgår vi også i arbejdet med ”fremtidens ambulatorium”, som er grundstenen for hvordan vi skal arbejde i den kommende Region Østdanmark.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre yderligere om stillingen, er du velkommen til at ringe til oversygeplejerske Christina Egelund på tlf: 9356 8404.
Du er også altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere sygeplejerske jobs i Roskilde eller Region Sjælland.
Oprettet 12 januar og udløber 7 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Christina Egelund fflowerscegemichellerodriguezhannahcoleman@penningtonbartonregionsjaelland.dk +4593568404
Lignende jobs
Sygeplejerske med klinisk specialfunktion - Lungemedicin
Klinisk sygeplejespecialist – Medicinsk Ambulatorium, SUH Roskilde
Sygeplejerske til kardiologisk ambulatorium, Roskilde – 37 timer
Speciallæge i lungemedicin - Sjællands Universitetshospital
Sygeplejerske - Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital