Sygeplejerske til Operationsafdeling - Individuelt Oplæringsforløb i Syddanmark

Sygeplejerske / Sundhed / Hospital / Specialist / operationssygepleje / kirurgi / sundhedsvæsen / vagtsystem

Operationssygeplejen på A Operation Når du er trukket i operationstøjet, er det korttidskontakt, lejring og tryksårsforebyggelse, teamsamarbejde samt den tekniske/instrumentelle del, der er omdrejningspunktet for operationssygeplejen.

Vi modtager både elektive og akutte voksne samt børn med benigne og maligne kirurgiske mave-tarmsygdomme. Vi har til tider en uforudsigelig arbejdsdag med såvel laparoskopi, robotassisterede operationer, åben kirurgi, dagkirurgi og endoskopiske undersøgelser.

Hver uge deltager du i en skemalagt time til mono- eller tværfaglig undervisning, ligesom vi har teammøder og 1 årlig temadag. Emner er fx simulationstræning, teamsamarbejde, lejring, sikker kommunikation og ”Sikker Kirurgi”. Vi er optaget af høj faglighed og et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives.

Se mere om din kommende arbejdsdag her.

Arbejdsplanlægning Vi anvender ønskeplan. Vi tilstræber at imødekomme særlige ønsker til vagtsammensætning samt, at du har kendskab til din arbejdsplan 12 uger ad gangen. Mulige vagter er: Dagvagt kl 7.30-15.30, senvagt kl. 7.30-17.00 (ca. 3 på 12 uger), aftenvagt kl 15.15-23.15, aften-rådighedsvagt 15.15-07.30 (23.15-07.30 er rådighedsvagt fra vagtværelse. Du kan forvente 8 - 9 aftenvagter eller aften/-nattevagter på 12 uger, weekendvagt er hver 3 – 4. uge og et helligdagsrul for 2 år.

Vi tilbyder:

  • En praktikdag, hvis du har behov
  • Et individuelt og struktureret oplæringsforløb tilpasset dine kompetencer, hvor vi inddrager kompetencekort og SPLINTS/ikke-tekniske færdigheder (kommunikation, teamwork, opgaveløsning og situationsbevidsthed), og hvor du i forløbet er koblet sammen med to mentorer
  • Tilbud om refleksion og sygeplejefaglig vejledning ved udviklingssygeplejerske
  • Kollegaer og ledere, der er imødekommende og parate til faglig sparring og dialog
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med kirurger, anæstesi og servicemedarbejdere
  • Indflydelse på egen arbejdsplan og helligdagsrul

Du:

  • Har lyst til at udforske operationssygeplejens mange facetter
  • Har flair for at arbejde med teknisk udstyr
  • Tager ansvar for egen læring
  • Vil bidrage til det gode arbejdsmiljø med faglighed, ordentlighed samt lyst og vilje til samarbejde

Løn- og ansættelsesforhold: Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse.

Hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, vil der være 3 måneders prøvetid.
Der indhentes børneattest inden evt. ansættelse. Vi indhenter desuden referencer inden ansættelse efter aftale med dig.

Timetal: 37 timer/ugen eller efter aftale.

Tiltrædelse: Snarest muligt/efter aftale.

Ansøgningsfrist: Opslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet.

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.

Ansøgning skal være vedlagt CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.

Det anbefales, at der søges via Region Syddanmarks jobportal.

Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål eller gerne vil komme på besøg, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marlene Henriksen, tlf.: 2467 0372 og mail: Marlene.Henriksenmichelle76cruzdavid@landry.dkrsyd.dkvalencia.dk.

OUH´s internetside, Instagram(ao_ouh), Facebook og LinkdIn kan du læse mere om afdelingen.