Vil du arbejde med palliation som udekørende sygeplejerske på sengeafsnit?
Vi søger sygeplejersker, der finder det spændende at arbejde med lindring og livskvalitet hos patienter med livstruende og oftest uhelbredelig sygdom - både i patienternes hjem og når de er indlagt i vores palliative sengeafdeling på Palliativt Afsnit, Geriatrisk og Palliativ Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Vil du arbejde med specialiseret palliation og kombinere arbejdet som udekørende sygeplejerske med dage på et palliativt sengeafsnit?
Vi søger engagerede sygeplejersker, som vil:
- Arbejde som udekørende sygeplejerske, hvor du følger ambulante patienter i deres eget hjem eller når de er på midlertidige kommunale pladser
- Arbejde som sygeplejerske på Palliativt Sengeafsnit P20, hvor du vil være med til at yde symptomlindrende pleje og behandling til patienter med komplekse palliative problemstillinger.
Det er patienternes ønsker og behov, som er udgangspunktet for vores pleje og behandling. Patienterne og deres pårørende støttes i at leve så aktivt og meningsfuldt et liv som muligt trods de begrænsninger, der følger med en livstruende sygdom.
Dine opgaver
Udekørende funktion:
- Etableringssamtaler med nye patienter; her deltager både du og patientens kontaktlæge fra Palliativt Afsnit i samtalen
- Opfølgende kontakter med patienterne via telefon, ved besøg i deres eget hjem, på midlertidige kommunale pladser eller når patienterne møder ind i vores ambulatorium
- Vurdering af patienternes behov for pleje og behandling
- Støtte til patienter og pårørende
- Professionel håndtering af komplekse situationer i hjemmet med respekt for patientens privatliv
- Bidrag til koordinering af tværfaglige og tværsektorielle indsatser
Palliativt Sengeafsnit P20:
- Lindrende pleje og behandling af indlagte patienter
- Fokus på symptomlindring, livskvalitet og pårørendes behov for støtte
Hvem er du?
Vi søger sygeplejersker:
- Gerne med erfaring inden for palliation
- Som har lyst til at være en del af et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgiver, præster, sekretærer og frivillige
- Der kan arbejde selvstændigt, empatisk, med beslutningsdygtighed og fleksibilitet
- Der trives med og ser gode faglige udfordringer i komplekse patientforløb og tværfagligt samarbejde
- Der har stærke relationskompetencer og kan skabe tillid og ro hos patienter og pårørende
- Der har lyst til at bidrage til et fagligt udviklende og positivt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- Kombinationsstilling med faglig udvikling, ansvar og indflydelse
- Grundigt introduktionsforløb med mentor og bed-side træning
- Tværfaglig undervisning, supervision og kommunikationskursus
- Karriere- og kompetenceudvikling via MUS og videreuddannelse
- En plads i vores engagerede, tværfaglige team
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, med tillæg for udefunktion
Praktisk information
- Ansættelse: 1. april 2026 eller efter aftale
- Ansøgningsfrist: 22. februar 2026
- Samtaler: 24. februar
- Arbejdstid: 37 timer om ugen, weekendvagt i sengeafsnittet hver 6. uge samt 2 dagvagter på hverdage i sengeafsnittet hver 4. uge.
Kontakt
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte:
- Oversygeplejerske Ruben Krogh: 21 31 87 91
Du kan også komme forbi afdelingen – vi viser gerne rundt og fortæller om arbejdet i Palliativt Afsnit.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 4 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Ruben Krogh ruben.krogh.01jay48richardrodriguez@miller-avilamayoregionhbest.dk +4521318791
Lignende jobs
Sygeplejerske til Afdeling for Urinvejssygdomme, klinik 1, ambulatoriet
Attraktiv stilling som sygeplejerske i Afsnit for Lindrende Behandling - sengeafsnit
Sygeplejerske til specialiseret palliation - Lukashuset, Sankt Lukas
Attraktiv stilling som sygeplejerske i Afsnit for Lindrende Behandling - sengeafsnit
Sygeplejerske, Hospice Søndergård