Vil du fagligt lede opbygningen af et nyt psykoterapeutisk behandlingsteam for m
På Psykoterapeutisk Center Nordsjælland søger vi en teamleder, der vil stå i spidsen for etableringen af et nyt ambulant behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske psykiske lidelser kombineret med en rusmiddelproblematik.
Stillingen giver dig en helt særlig mulighed for at være med fra begyndelsen. Du får ansvar for at opbygge et nyt team fra bunden og sætte den faglige retning i et tæt samarbejde med afsnitsledelsen. En central del af opgaven bliver at implementere APU-modellen i Psykiatrisk Center Nordsjælland og sikre sammenhængende, specialiserede patientforløb på tværs af sektorer. Hvis du brænder for psykoterapi, samarbejde og udvikling – og har lyst til at indtage en central rolle i en ambitiøs regional satsning – kan dette være jobbet for dig.
Hvad er APU-modellen?
APU-modellen er en veldokumenteret behandlings- og samarbejdsmodel målrettet mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelser i kombination med rusmiddelproblematik. Behandlingen bygger på fleksibel, modulopbygget psykoterapi med udgangspunkt i caseformuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi. Et centralt element i modellen er det tætte og strukturerede tværsektorielle samarbejde mellem region og kommune.
Modellen er udviklet siden 2017 og har dokumenteret gode kliniske resultater. I dag er APU politisk højt prioriteret, og modellen skal nu udbredes til hele Region Hovedstaden. Som led i denne udvidelse etableres der i 2026 nye APU-teams under hvert akuthospital samt et mindre tilbud på Bornholm.
Du kan læse mere om APU-modellen her:
https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykoterapeutisk-Center-Stolpegaard/Undersoegelse-og-behandling/APU/Sider/default.aspx?rhKeywords=apu
Din rolle som teamleder
Som teamleder får du en central rolle i etableringen af det nye team og i at omsætte APU-modellen til praksis i din lokale kontekst i tæt samarbejde med ledelsen i afsnittet.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte følgende:
- At understøtte afsnitsledelsen i varetagelse af personale- og driftsledelse, herunder planlægning og gennemførelse af kliniske konferencer og personalemøder.
- At støtte og vejlede medarbejdere i forbindelse med kliniske udfordringer
- At sikre drift, målopfyldelse og hensigtsmæssig ressourceanvendelse – herunder kapacitetsstyring og løbende tilpasning af ugeplaner.
- At bidrage aktivt til opbygningen af et velfungerende team med fokus på trivsel, psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø
- At indgå i klinisk arbejde med udredning og psykoterapeutisk behandling, både individuelt og i grupper, med afsæt i kognitiv adfærdsterapi
- At bidrage til den løbende faglige udvikling og kvalitet i behandlingen
- At indgå i og facilitere samarbejde på tværs af sektorer
- At bidrage til udbredelse og forankring af APU-modellen gennem formidling og samarbejde
Du refererer til afsnitsledelsen i vores velfungerende Psykoterapeutiske Ambulatorium, som er beliggende på Dyrehavevej 48 i Hillerød.
Din profil
Du har en sundhedsfaglig baggrund, besidder stærke psykopatologiske og psykoterapeutiske kompetencer og er uddannet inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme.
Vi lægger vægt på, at du arbejder recovery-orienteret og har interesse for både udvikling og implementering af APU-modellen. Du har enten erfaring med ledelse eller et tydeligt lederpotentiale og trives i en rolle, hvor du skal kombinere faglig tyngde med organisatorisk overblik. Som person er du nysgerrig, fleksibel og udviklingsorienteret. Du kommunikerer klart og trygt – både mundtligt og skriftligt – arbejder systematisk og løsningsorienteret og har let ved at skabe gode relationer på tværs af fagligheder og sektorer. Du trives i og bidrager aktivt til tværsektorielt samarbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, og vi ønsker, at du starter den 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse samt erfaring fra psykiatrien.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om jobbet og Psykoterapeutisk Center Nordsjælland, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende psykolog Malene Friis Thøgersen på tlf. 38643100 eller afsnitsledende overlæge Christine Catherine Wohlert på tlf. 38 64310
Interesseret?
Send din motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden
Ansøgningsfristen er den 6. maj 2026
Vi forventer at afholde samtaler den 11. maj 2026
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af Nordsjællands Hospital, har omkring 550 ansatte og består af tre afdelinger: Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Centret omfatter akutmodtagelse, sengeafdelinger, ambulatorier, forskningsenhed og en administration.
Du kan læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien
Jobbet er placeret i Hillerød kommune, Region Hovedstaden. Se flere psykolog jobs i Hillerød eller Region Hovedstaden.
Oprettet 16 april og udløber 6 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Henriette Vedel Nielsen shintonsbuchananpaul20henriette.vedel.nielsen@park-lawrencewilsonregionhbraun-mccarthy.dk +4521680832
Lignende jobs
Vi søger en psykolog til ambulant psykoterapeutisk PTSD behandling i et nyt ambu
Klinisk underviser til Lunge og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Ho
Har du lyst til at bidrage til gode patientforløb i et stærkt sekretærteam?
Lægesekretær/SAK til Kirurgisk Afdeling, Endoskopi Afsnittet, Nordsjællands Hosp
Oversygeplejerske til Akutsygepleje i Nordsjælland