Vil du gøre en forskel som udekørende sygeplejerske i Vejle?
Sygeplejerske / Sundhed / Hospital / rehabilitering / sundhed / kørekort
Storken har været på besøg - og samtidig har vores kandidatuddannede sygeplejerske kastet sig ud i en forskningsstiling. Derfor søger vi nu to engagerede sygeplejersker til Distrikt Vejle Vestby, Uhrhøj og Grejsdalen - én til en fast stilling og én til et barselsvikariat, begge med arbejde hver 4. weekend.
Hos os får du en varieret arbejdsdag, spændende faglige udfordringer og bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi løfter i flok.
Om jobbet
Da en af vores sygeplejersker har søgt nye udfordringer, søger vi en ny kollega. Stillingen er ledig til besættelse snarest eller senest 1. januar 2026. Timetal 32-37 timer om ugen. Stillingen er fortrinsvis dagvagt og med arbejde hver fjerde weekend. Der vil max være 2 aftenvagter på 8 uger.
Barselsvikariatet er med ansættelse snarest og senest den 1. januar 2026. Arbejdstiden er 32-37 timer om ugen, fortrinsvis dagvagt og med arbejde hver fjerde weekend. Der vil max være 2 aftenvagter på 8 uger.
Vi forventer af dig:
- Har et ønske om at arbejde rehabiliterende med borgeren i fokus i et tværfaglig team.
- Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en til tider travl hverdag.
- Har en positiv tilgang til opgaveløsningen, hvor man nogen gange må tænke kreativt.
- Har et ønske om en høj faglighed med fokus på udvikling og vidensdeling.
- Du udviser en høj grad af medansvarlighed og ordentlighed i dit daglige arbejde
- Du er fortrolig med faglig dokumentation, idet vi arbejder i omsorgssystemet Nexus.
- Du har kørekort.
Om os
Vi er et fagligt stærkt og engageret team på ca. 60 medarbejdere, fordelt i to grupper: Vestby og Uhrhøj/Grejsdalen.
Hos os går høj faglighed, borgerens livskvalitet og et godt arbejdsmiljø hånd i hånd. Vi passer på hinanden, har plads til humor og værdsætter et tæt samarbejde i hverdagen. Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter. Derudover har vi adgang til kommunens konsulenter inden for ernæring, palliation, demens og inkontinens, som bidrager med faglig sparring og vejledning. Vores sygeplejegruppe består af 13 dygtige sygeplejersker, der varetager kompleks og ustabil sygepleje for borgere i eget hjem og i vores sygeplejeklinik.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads i konstant udvikling med spændende arbejdsdage, hvor du får muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Vi har ikke to dage, der er ens - du får lov at bruge dine kompetencer.
- Høj sygeplejefaglig standard, i borgerforløb med kompleks pleje og behandling, palliativ behandling, forebyggelse og fokus på tidlig opsporing af sygdom.
- Faglig sparring med kolleger både monofagligt med dine sygeplejekolleger og i det tværfaglige team.
- Ugentlige tværfaglige gruppemøder.
- En ledelse, der værdsætter initiativ og selvstændighed og som giver dig faglig sparring og opbakning.
- Og ikke mindst dygtige og engagerede kolleger med masser af humor, og som passer på hinanden.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 25. november 2025.
Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 27. november 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Kia Sommerlund på 51 24 33 87 eller assisterende distriktsleder Kristina Clausen på 29 36 16 23.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Lignende jobs
Koordinerende Sygeplejerske til Distrikt Midtby Vest i Vejle
Drømmer du om at gøre en forskel som sygeplejerske i socialpsykiatrien?udløber snart
Sygeplejerske til Kvalitetssikring i Center Tinghøj, Vejle
Projektsygeplejerske i Forskningsenhed - Barselvikariat på Vejle Sygehus
Engageret social- og sundhedsmedarbejder søges til dagvagt i Vejle
Se flere Sygeplejerske jobs i Vejle eller hele Region Syddanmark