Sygeplejerske til barselsvikariat - akutsygepleje & forskning

Ikast-Brande Kommune logoSygeplejerske · Ikast-Brande ·
Ikast-Brande Kommune / Hospital / Sundhed / akutsygepleje / forskning / kvalitetsstyring / Fuldtid / Vikar / Fuldtid

Vi søger en sygeplejerske til et barselsvikariat hos Korttidspladserne og den udekørende Akutfunktion. Her får du en spændende og alsidig hverdag med mulighed for både at arbejde med akutsygepleje og samtidig få indblik i et praksisnært forskningsprojekt.

Hvad du kan forvente
Som sygeplejerske hos os får du en varieret hverdag, hvor du både arbejder i den udekørende Akutfunktion og på Korttidspladserne. Vi prioriterer godt samarbejde, højt humør og indflydelse på dagligdagen.

Erfaring med klinisk forskningsarbejde
Som en del af stillingen får du mulighed for at opnå værdifuld erfaring med klinisk forsknings- og udviklingsarbejde i praksis, da vi skal indgå i et forskningsprojekt om urinvejskateter med opstart i juni 2026. Du vil få indsigt i, hvordan et forskningsprojekt planlægges og gennemføres i en kommunal kontekst, og hvordan ny viden omsættes til forbedringer i den daglige sygepleje.

Du kan blandt andet få erfaring med:

  • At arbejde systematisk med kvalitet, patientsikkerhed og evidensbaseret praksis
  • Dataindsamling og dokumentation i klinisk praksis
  • Refleksion over egen og fælles praksis med afsæt i konkrete patientforløb
  • Tværfagligt samarbejde omkring udvikling og implementering af nye arbejdsgange
  • At koble teori og praksis tættere sammen

Akutfunktionen
Akutteamet er i drift døgnet rundt på alle ugens dage og medvirker til, at borgeren oplever en sammenhængende indsats, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og unødvendige genindlæggelser.
Akutfunktionen yder sygepleje ved akut opstået behov for observation, pleje og behandling til borgere på Korttidspladserne, i eget hjem og på plejecentre. Desuden yder vi vejledning og sparring med kommunens øvrige personale. 
Forebyggelse af indlæggelser kræver både faglig ekspertise og kreativ tænkning – evnen til hurtigt at finde fleksible løsninger i tæt samarbejde med kommunens øvrige personale.

Korttidspladserne på Bøgildlund
Korttidspladserne har 24 borgerpladser, og et stærkt hold af 32 dedikerede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt fysio- og ergoterapeuter. 
Borgerforløbene spænder vidt fra borgere med ortopædiske, kirurgiske, neurologiske og medicinske lidelser samt palliative forløb.

  • Vi arbejder med relationel koordinering og personcentreret omsorg i forhold til alle vores borgerforløb.
  • Der udføres sygeplejespecifikke og komplekse opgaver på afdelingerne, bl.a. IV, sårpleje og terminalpleje.
  • Samarbejde og koordinering med bl.a. sygehus, praksislæger, visitationen og socialafdelingen.

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion til arbejdspladsen og opgaverne
  • Kollegial støtte - Du står aldrig alene.
  • Faglig udvikling - En unik mulighed for at indgå i et forskningsstudie
  • Fleksibilitet - Indflydelse på din vagtplan.
  • Attraktive vilkår
  • Tillæg for akutfunktionen

Vi søger en kollega, der…

  • Bevarer overblikket i akutte og uforudsigelige situationer.
  • Arbejder selvstændigt og samtidigt trives i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
  • Skaber gode relationer til borgere og pårørende i svære livssituationer.
  • Har lyst til at bidrage til et sundt arbejdsmiljø og en stærk tværsektoriel indsats.
  • Har erfaring med CURA – eller mod på at lære det.

Ansættelsesforhold:
Barselsvikariat i dag/aften med udgangspunkt i 37 timer og mulighed for at ønske andet timetal. Weekendvagt hver 3. weekend.
Ansættelsesstart d. 1. juni 2026 eller snarest muligt tom 1. september 2027
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Information:
For mere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Stine Lyng Thomsen, tlf. 20995393.
Du er altid meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en uforpligtende rundvisning

Ansøgningsfrist:
D. 27. april 2026. Der holdes løbende samtaler.

Bliv en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel prioriteres. Vi glæder os til at høre fra dig!

Du bedes sende din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” og vedhæft din ansøgning og dit CV

Jobbet er placeret i Ikast-Brande kommune, Region Midtjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Ikast-Brande eller Region Midtjylland.

Oprettet 10 april og udløber 27 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Stine Lyng Thomsen +4520995393

Lignende jobs