Kombinér klinisk sygepleje med forskning og patientforløb i tværfagligt miljø i Glostrup

Region Hovedstaden logoSygeplejerske · Glostrup ·
Region Hovedstaden / Sundhed / Hospital / sygepleje / neuroforskning / patientforløb / Fuldtid / Fuldtid

På Rigshospitalet i Glostrup tilbyder vi en unik mulighed for at arbejde både i klinikken og i forskningen. Vi søger en sygeplejerske til en kombinationsstilling med 18,5 timer om ugen som projektsygeplejerske i vores forskningsenhed Copenhagen NeuroInjury and Rehabilitation Research Center (CNIRC) og 18,5 timer om ugen som klinisk sygeplejerske på Afsnit for Hjerneskade i Bodil Eskesen Center.

Om afdelingen

I Bodil Eskesen Center er Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader samlet i moderne og flotte fysiske rammer. Vi har landsdelsfunktion og modtager patienter fra hele Østdanmark, Færøerne og Grønland – fra 1 år og opefter.

Fælles for patienterne er, at de er kritisk syge ved indlæggelsen efter erhvervet hjerneskade, f.eks. efter traume fra fald eller trafikulykke, svær apopleksi, iltmangel efter hjertestop eller komplekse cerebrale infektioner. Det er patientforløb, som er både udfordrende og meningsfulde, og som kræver høj faglighed, samarbejde og empati.

Vores sygepleje tager udgangspunkt i Fundamentals of Care, hvor vi arbejder helhedsorienteret med patientens fysiske, psykiske og sociale behov.

I tæt samarbejde med vores vagtplanlægger, vil du kunne have indflydelse på din vagtplan. Du kan være med til at planlægge dine vagter, og i klinikken vil du have weekendvagt hver 4. weekend. I dine første fem uger vil du være uden for normering, så du får et trygt og grundigt introduktionsforløb.

Om forskningsenheden CNIRC

CNIRC er en tværfaglig forskningsenhed ledet af professor og forskningsansvarlig overlæge Christina Kruuse. Vi forsker i at forbedre behandling og rehabilitering af mennesker med hjerne- og rygmarvsskader.

Forskningsgruppen består af seniorforskere, ph.d.-studerende og studerende på både kandidat- og bachelorniveau fra flere faggrupper – blandt andet læger, sygeplejersker, folkesundhedsvidenskabelige forskere, medicinsk teknologi og ingeniørstuderende.

Vi arbejder tværfagligt og tværsektorielt og er involveret i både undervisning, udvikling og samarbejde nationalt og internationalt. I forskningsgruppen er der højt til loftet, god stemning og kort vej til sparring.

Dine opgaver i forskningen

Som projektsygeplejerske vil du arbejde tæt sammen med forskningsansvarlig overlæge og ph.d.-studerende i et eller flere forskningsprojekter.
Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • planlægge og deltage i gennemførelse af kliniske forskningsprojekter
  • sikre at kliniske forsøg udføres i henhold til Good Clinical Practice (GCP)
  • koordinere patientbesøg og være kontaktperson for forsøgsdeltagere
  • screene og inkludere potentielle forsøgsdeltagere
  • koordinere dataindsamling, herunder til vores biobank
  • indsamle og registrere data samt håndtere blodprøver og spørgeskemaer

Projekterne gennemføres i samarbejde med nationale og internationale forskere samt virksomheder inden for medicin og medicinsk teknologi. Stillingen giver gode muligheder for at opnå stærke kompetencer inden for forskningsmetodik, GCP og kliniske studier.

Om dig

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • har dansk autorisation
  • har gode engelskkundskaber og IT-kompetencer
  • er struktureret og god til at koordinere
  • arbejder selvstændigt og tager initiativ
  • har lyst til at udvikle sig fagligt og arbejde med både forskning og klinik
  • trives i et tværfagligt miljø og ønsker at bidrage til et godt kollegialt fællesskab

Hos os får du

  • en spændende kombination af forskning og klinisk sygepleje
  • et engageret og tværfagligt forsknings- og klinikmiljø
  • god og kvalificeret oplæring
  • stor indflydelse på planlægning af arbejdstid
  • et stærkt kollegialt fællesskab, hvor trivsel prioriteres højt
  • Vi lægger vægt på en kultur, hvor meningsfuldhed, samarbejde og troen på patienten, de pårørende og hinanden er i centrum.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til et uformelt besøg, hvor du kan møde nogle af dine potentielt nye kollegaer og se vores flotte hus – vi har altid kaffe på kanden.

Du kan også kontakte:

Forskningsansvarlig overlæge Christina Kruuse, tlf. 23413891, christina.kruuse@regionh.dk

Oversygeplejerske Anne Granly Grauslund, tlf. 21475162

Ansættelse: 1/6 2026 – eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 17/4-2026

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.

Jobbet er placeret i Glostrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Glostrup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 20 marts og udløber 17 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Christina Kruuse christina.kruuseeugene29wdavidson@regionhbrowningthomas.dk +4523413891

Lignende jobs