Vil du støtte børn med autisme som lærer i A-Huset på Vigersted Skole?

Folkeskolelærer / Uddannelse / autisme / specialundervisning / pædagogik / low arousal

I A-Huset på Vigersted Skole søger vi en ny lærerkollega med linjefag i dansk og engelsk til vores indskoling/mellemtrin. Hvis du også kan undervise i tysk, vil det være en fordel.

I A-Huset hjælper vi eleverne på vej til en tilværelse i god trivsel, enten ved at klæde dem på til et mindre indgribende skoletilbud eller til at tage et fuldt afgangsbevis i A-Huset.

Om A-huset:
A-huset er en specialafdeling for elever med en autismespektrumsforstyrrelse og normal begavelse, der er visiteret til A-huset. Afdelingen er en del af Vigersted Skole, som ligger i naturskønne omgivelser 11 km nord for Ringsted – 10 minutters kørsel fra Borup og 25 minutter fra Roskilde. A-huset har 6 lærere, 9 pædagoger og 45 elever fordelt på 5 grupper med 7-9 elever i hver gruppe fra 0. til 9. klasse. Der er i hver gruppe fast, gennemgående pædagogisk personale i løbet af skoledagen, der med inspiration fra TEACCH-pædagogikken sørger for en tryg, rolig og forudsigelig skoledag for eleverne. Som lærer vil man som udgangspunkt undervise i 1-2 grupper, hvor skolehjem samarbejdet hovedsageligt vil finde sted i én gruppe.

Vi søger:
En engageret og dygtig uddannet lærer, der brænder for at arbejde med elever, der har brug for tydelige rammer og stilladsering. Du skal have linjefagene dansk og engelsk og være i stand til at skabe en tryg og lærerig skoledag for vores elever. Du skal have et kendskab til samt praktisere en low arousal pædagogik, der har for øje, at børn gør det rigtige, hvis de kan.

Vi søger en holdspiller, som ikke er bange for at tænke didaktisk og pædagogisk ud af boksen. Du:

  • Motiverer og engagerer eleverne gennem varieret og inspirerende undervisning.
  • Har stærk klasseledelse med pædagogisk indsigt og klar kommunikation, der skaber faste rutiner og genkendelighed for eleverne.
  • Er nysgerrig og empatisk og møder eleverne, hvor de er, og ser baggrunden for deres handlinger og motiver, og bliver klogere ved at spørge nysgerrigt ind.
  • Samarbejder med forældre og ser dem som en ressource og tager ansvar i skole/hjem-samarbejdet.
  • E****r velfunderet i didaktik og inklusion og kan omsætte det til praktiske løsninger, når der skal differentieres mellem elevernes niveauer – eller der skal håndteres konflikter.
  • Er en holdspiller som bidrager aktivt til skolens fælles udvikling i tæt samarbejde med flere forskellige faggrupper.

Vi tilbyder:

  • Fokus på faglig og social udvikling hvor vi i fællesskab arbejder målrettet med at styrke elevernes motivation og læring gennem positive læringsmiljøer; også når det bliver udfordrende, og vi synes, vi når metodeloftet.
  • En høj grad af medindflydelse og frihed under ansvar, både i det faglige og det daglige.
  • Engagerede kolleger og godt arbejdsmiljø hvor du bliver en del af et team med lavt sygefravær og høj trivsel.
  • Nærværende ledelse som er tæt på elevernes læring og støtter dig i dit daglige arbejde.

Kontakt:

Afdelingsleder Niclas Isaksen tlf.: 24956305, mail: ramseyjoshuanicisstephen15qdixon@ringsted.dkwilson.dklee.dkjones.dk.

Du er meget velkommen til at aftale et besøg på skolen. Se mere på vores hjemmeside.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Lignende jobs

Se flere Folkeskolelærer jobs i Ringsted eller hele Region Sjælland