Vil du være med til at skabe noget nyt og være pioner for tandteknikeruddannelsen i Aarhus?
Vi står i den unikke situation, at vi pr januar 2027 etablerer tandteknikeruddannelsen. Vores kommende elever kan på SOSU Østjylland blive undervist i hele uddannelsen fra grundforløb til hovedforløb. Vi søger derfor en tandtekniker, der brænder for faglighed, uddannelse og udvikling – og som vil være med til at igangsætte og undervise på den nye uddannelse på SOSU Østjylland i Aarhus. Uddannelsen findes i dag kun på Sjælland, og du får derfor en unik mulighed for at præge indhold, struktur og praksis fra starten. På SOSU Østjylland har vi i for 2½ år siden overtaget uddannelsen til tandklinikassistent, så du vil blive en del af et tandfagligt miljø med engagerede kolleger med hhv. tandklinikassistentuddannelser og tandlæger.
Om rollen
Som vores nye kollega bliver du en central drivkraft i at:
- Opstarte og udvikle tandteknikeruddannelsen i Aarhus
- Bidrage til planlægning af undervisningsforløb, praksisnære øvelser og laboratoriearbejde.
- Undervise på grundforløb 2 og hovedforløb (fx grundlæggende tekniske opgaver, materialelære, arbejdsmiljø og ergonomi, anatomi, introduktion til CAD/ CAM)
- Sikre høj faglig standard og et trygt, motiverende læringsmiljø
- Samarbejde tæt med både faglige miljøer, uddannelsesinstitutioner og branchen
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor der er plads til idéer, initiativ og udvikling.
Vi forventer at du:
Vi forestiller os, at du:
- Er tandtekniker med solid faglig erfaring med minimum 5 års dokumenteret erhvervserfaring indenfor det tandtekniske område.
- Brænder for at udbrede kendskabet til dit fag
- Har en frisk og opdateret laboratorieerfaring og evt. undervisningserfaring
- Har interesse for uddannelse, læring og formidling
- Er nysgerrig på at opbygge noget nyt og trives med både struktur og kreativitet
- Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs
- Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
- Er indstillet på at læse den erhvervspædagogiske diplomuddannelse.
Erfaring med undervisning er en fordel, men ikke et krav – vigtigst er lysten til at lære og udvikle sig i rollen.
Vi tilbyder
- Oplæring til underviserrollen – og at erfaring til underviserrollen også sker ved at undervise på tandklinikassistentuddannelsen.
- En unik mulighed for at sætte dit præg på tandteknikeruddannelsen i Aarhus.
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for kommende fagprofessionelle
- Et engageret tandfagligt team, og en arbejdsplads med fokus på kvalitet, udvikling og trivsel
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse den 1. juni 2026
Det primære ansættelsessted vil være på skolens afdeling i Aarhus, men det må forventes at der kan være arbejdsdage på alle skolens afdelinger
Stillingen aflønnes efter overenskomsten imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Ansøgning
Ansøgning med bilag: CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring, skal være skolen i hænde senest onsdag den 22. april kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 28. april 2026.
Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Heidi Nickelsen tlf. 24285238.
Generelt om skolen
SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:
- Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent, tandklinikassistent og tandtekniker.
- Den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd
- Efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, det specialiserede område og det præhospitale område
Vi har ca. 3.500 elever og kursister og ca. 230 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.
Læs mere på www.sosuoj.dk
SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere underviser, social- og sundhedsskoler jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 26 marts og udløber 22 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Heidi Hvorslev Nickelsen elizabeth36hhngeorgelindsaybruce55@sosuojsharpmarquez.dk +4587412626