Drømmer du om at undervise næste generation VVS-teknikere i København?

Faglærer / Uddannelse / vvs / energioptimering / grøn omstilling

Brænder du for VVS og energioptimering, og vil du være med til at gøre en stor forskel på den teknologiske grønne omstilling? Så er det dig, der skal være med til at uddanne den næste generation af elever på VVS-energiuddannelsen.

TEC – Technical Education Copenhagen søger nysgerrige og dedikerede håndværkere til undervisning.
TEC – Technical Education Copenhagen søger flere VVS-uddannede, VVS-installatører eller lignende faglærere til VVS-afdelingen. Vi har stigende tilgang af elever til uddannelsen og vil gerne udvide medarbejderstaben, så vi kan følge med udviklingen for vores områder. Der sker meget inden for energiområdet og flere kompetencer er efterspurgte i branchen for udførsel af mange specialopgaver.

VVS-energiuddannelsen beskæftiger vi os med vand og afløb, varme og tag- og facadearbejde. Eleverne undervises i de teoretiske baggrunde for arbejdets udførelse, såvel som i de håndværksmæssige kompetencer med fokus på den grønne omstilling og især energioptimering. Det er en fordel at have certifikater inden for gas, fjernvarme, varmepumper/køl eller plastsvejsning.

Vi ser det som en fordel, hvis du fagligt kan dække disse områder eller har særlig erfaring inden for et speciale.

Søg gerne jobbet, selvom du ikke har arbejdet med undervisning før. Det vigtigste er, at du har en baggrund inden for faget, er nysgerrig efter at lære, og at du trives i en omskiftelighverdag med fokus på kontakt og relationer til andre mennesker.

I vores hverdag fokuserer vi til stadighed på at fastholde og udvikle et højt fagligt og pædagogisk niveau. Det gør vi gennem et tæt samarbejde med branchen, via kolleganetværk og ved at deltage i faglig og pædagogisk efteruddannelse.

Din hverdag som faglærer på TEC

Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer om elevernes uddannelse. Dine arbejdsdage vil sjældent være ens. Nogle dage underviser du, andre dage forbereder du dig enten alene eller sammen med dit lærerteam. I perioder arbejder vi med særlige faglige eller pædagogiske indsatsområder. Vi kombinerer de faglige kompetencer med en digital tilgang via vores læringsplatform It´s Learning.

Erhvervsuddannelsesområdet er i konstant udvikling, og på TEC samarbejder vi engageret for at sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Det betyder, at vi er optaget af læring og undervisning, baseret på vores faglige baggrund. Vores uddannelser kræver mange forskellige ekspertiser inden for VVS-området, hvor certifikater som A-certifikat gas, FJR-certifikat, HEAT-certifikat, KMO kat. II certifikat samt RØR og USME indenfor plastsvejsning indgår.

Du indgår i tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Dine kollegaer vil tage godt imod dig og hjælpe dig på vej. Der vil være mange nye ting, du skal forholde dig til, og her vil vi guide dig og lægge en opstartsplan, der passer til dig.

Vi tilbyder dig
På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende og innovativt lærings- og arbejdsmiljø.
Vi har en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen.
Vi arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.
Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger i dit team og hele afdelingen.
Som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.

Profil

Du er uddannet VVS’er eller installatør, og du har minimum fem års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse. Derudover har du en bred erfaring inden for VVS-området med eventuelle spidskompetencer inden for særlige områder og et godt kendskab til VVS-branchen som helhed.

Vi ønsker derudover, at du:
• Er interesseret i at udvide dine VVS og pædagogiske faglige kompetencer, så du med tiden kan undervise i flere fag
• Er interesseret og nysgerrig i at arbejde med en ny faglighed som underviser
• Har en naturlig interesse i at gå i dybden i de VVS-faglige fag samt det pædagogiske arbejde
• Er en god rollemodel for elever og kursister
• Er empatisk og rummer forskelligheder samt er relations stærk
• Er fortrolig med brugen af IT og online-medier

Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.

Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen

Du ansættes på TEC med tjenestested på Campus Gladsaxe.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.
Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som lærer vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 10. december 2025.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jan C. I. Pedersen 25453670 eller jchapmanalicia12jcip@lopez.dkstewart.dktec.dk.

Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Lignende jobs

Se flere Faglærer jobs i Gladsaxe eller hele Region Hovedstaden