Afdelingsleder til Specialafdeling på Løsning Skole i Hedensted
Afdelingsleder, Offentlig / Erfaren / Offentlig sektor / specialpædagogik / folkeskole / ledelse
Har du erfaring med specialpædagogik i folkeskolen og ledelse? Så er dette måske stillingen for dig.
Om jobbet og opgaverne
Løsning Skole huser en fælleskommunal specialafdeling for børn med meget forskellige behov og forudsætninger, herunder:
- Opmærksomhedsforstyrrelser.
- Socio-emotionelle vanskeligheder.
- Generelle indlæringsvanskeligheder.
- Autismespektrumforstyrrelser.
Afdelingen ligger i forbindelse med den almene skole og dækker 0.-9. klassetrin. I indeværende skoleår er der indskrevet 91 elever.
Som afdelingsleder bliver du en central aktør i elevernes hverdag, og samarbejder tæt med afdelingens medarbejdere, PPR og andre relevante fagpersoner. Du skal sikre høj faglighed og trivsel for både elever og medarbejdere. Der arbejdes med en ny organisering af ledelsen i specialafdelingen, og planen er at ledelsesopgaven skal deles mellem dig og en afdelingsleder mere. At deltage i denne proces vil blive en af dine første opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Pædagogisk ledelse og udvikling af specialafdelingen.
- Personaleledelse af lærere og pædagoger.
- Skemalægning og administrative opgaver i samarbejde med ledelsesteamet.
- Indskrivning af elever.
- Samarbejde med PPR, familieafdelingen, kørselskontoret, BUA m.fl.
- Forældresamarbejde.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:
- Er uddannet lærer eller pædagog med specialpædagogisk erfaring fra folkeskole eller specialskole.
- Har ledererfaring og gerne en lederuddannelse.
- Arbejder dialogbaseret og ambitiøst med tillid og høje forventninger til både elever og personale.
- Kan motivere og sætte retning for det pædagogiske arbejde.
- Bidrager konstruktivt til tværprofessionelt samarbejde.
- Indgår konstruktivt i et ledelsesteam med 5-6 andre ledere.
- Arbejder struktureret med planlægning, struktur og har økonomisk overblik.
- Ser potentialet i samspillet mellem specialpædagogik og almendidaktik.
- Værdsætter en uformel omgangsform med plads til humor og fællesskab.
Derfor skal du vælge os
- Du bliver nærmeste leder for en engageret afdeling med mange fagligheder.
- Du indgår i et ledelsesteam med fælles ansvar for hele skolen.
- Du bliver en del af ledernetværket for specialafdelingsledere i Hedensted Kommune.
- Du får adgang til en attraktiv sundhedsordning.
- Du får indflydelse på en ny organisering af specialafdelingen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. februar 2026.
Har du spørgsmål
Vi ser gerne, at du besøger skolen forud for at du sender din ansøgning. Kontakt skoleleder Jesper Karkov på mail jesper.l.karkovmarshallrobertisaiahmyers@martin-andrews.dksmith-ward.dkperez-chapman.dkhedensted.dk, for at aftale en tid.
Har du spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte Jesper Karkov på tlf. 61 60 99 76.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV, eksamensbeviser og relevante udtalelser senest mandag den 24. november 2026.
Vi holder to samtalerunder:
- Første samtalerunde tirsdag i uge 49.
- Feedbacksamtale mellem første og anden samtalerunde i uge 50.
- Anden samtalerunde torsdag uge 51.
- Der indhentes referencer mellem første og anden samtalerunde.
Om os
Løsning Skole har 440 elever fordelt på 0.-9. årgang, heraf 91 i specialafdelingen og 37 i Korning.
I specialafdelingen modtager vi elever fra hele kommunen, og i almenafdelingen modtager vi elever fra Løsning og Korning samt udskolingselever fra Ølsted og Øster Snede. Vi arbejder ud fra Hedensted Kommunes kerneopgave: 'Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker'.
Som specialafdeling fokuserer vi blandt andet på kreativitet, mod og lyst til læring. Vi arbejder værdibaseret med respekt, engagement og trivsel (RET), som centrale værdier for hele skolen.
Lignende jobs
Pædagog søges til specialafdeling i Vejle
Vil du bygge en ny skoleafdeling op i Ry?
Pædagogisk Leder 0.-5. klasse - Niels Ebbesen Skolen
Pædagogisk Leder til Vorrevangskolen i Aarhus N - Fase 1 (0.-4. årgang)
Drømmer du om at lede en musikinspireret børneinstitution i Hadsten?
Se flere Afdelingsleder, Offentlig jobs i Hedensted eller hele Region Midtjylland