Assisterende leder til Pandrup Plejecenter
Vil du være med til at sætte retning for høj faglighed, stærk trivsel og personcentreret omsorg?
På Pandrup Plejecenter søger vi en handlekraftig og relationsstærk assisterende leder, der vil stå i spidsen for faglig kvalitet og samtidig være en nærværende og tydelig leder i hverdagen.
Dette er stillingen for dig, der brænder for ledelse tæt på praksis – og som motiveres af at skabe resultater gennem mennesker.
Et plejecenter med hjerte og faglighed
Pandrup Plejecenter er kendt for sin varme og hjemlige atmosfære. Vi er omgivet af smukke udearealer med haver, terrasser og pavillon, som skaber livskvalitet for vores beboere.
Plejecentret rummer 44 boliger fordelt på tre afdelinger i fire mindre etager. Derudover har vi 12 midlertidige pladser samt to straksstuer.
Hos os arbejder vi målrettet for at skabe et trygt, værdigt og meningsfuldt hjem for beboerne. Vi ved, at høj kvalitet i plejen forudsætter et sundt arbejdsmiljø, stærkt samarbejde og tydelig ledelse.
Din rolle – tæt på drift, tæt på mennesker
Som assisterende leder bliver du centerlederens nærmeste sparringspartner og en central drivkraft i både daglig drift og udvikling.
Du får selvstændigt ansvar og stor indflydelse – særligt inden for
- Kvalitetssikring og faglig udvikling
- Struktur, processer og procedurer
- Ressourcestyring og driftsoptimering
- Arbejdsmiljø og trivsel
- Opfølgning på sygefravær
- Kompetenceudvikling og læringskultur
Du arbejder aktivt med personcentreret omsorg og deltager i beboerkonferencer, triagemøder og den løbende udvikling af vores faglige praksis.
Du er en tydelig og samlende leder, der kan skabe retning i en kompleks hverdag – og samtidig være nærværende i relationen til både medarbejdere, beboere og pårørende.
Vi søger dig, der
- Har en sundhedsfaglig uddannelse
- Har ledelseserfaring eller et tydeligt ledelsestalent
- Arbejder struktureret og kan understøtte implementering
- Kan bruge Word og evt. Excel, samt er tryg ved at tilgå IT systemer. Kendskab til KMD Nexus er en fordel, men ikke et krav
- Har solid faglig viden og nysgerrighed, og kan facilitere faglig udvikling på området
- Kommunikerer klart og skaber naturligt følgeskab
- Tør udfordre praksis og gå forrest i forandringer
- Møder pårørende med anerkendelse, respekt og nysgerrighed
Du skal kunne balancere drift og udvikling – og trives med blandede opgaver og hands-on ledelse tæt på hverdagen.
Dine opgaver vil blandt andet være
- Afholde MUS- og omsorgssamtaler i samarbejde med centerleder
- Understøtte og koordinere oplæringsvejledere og elever
- Samarbejde tæt med vagtplanlægger om daglig og langsigtet planlægning
- Sikre systematisk opfølgning på kvalitet, dokumentation og arbejdsmiljø
Derfor skal du vælge os
Hos os får du
- En ledelsesrolle med reel indflydelse
- En arbejdsplads med høj faglig stolthed og stærkt fællesskab
- En grundig introduktion og mulighed for løbende kompetenceudvikling
- En hverdag med variation, ansvar og udviklingsmuligheder
- En kultur præget af åbenhed, humor og højt til loftet
- En leder som vægter psykologisk tryghed, tillid og samarbejde meget højt
Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med beboere, pårørende, frivillige, bruger- og pårørenderåd, plejehjemslæge samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vil du være med?
Hvis du vil være med til at forme fremtidens plejecenter med fokus på kvalitet, trivsel og værdighed – så glæder vi os til at høre fra dig.
Praktisk information
Stillingener på fuld tid og lønnes fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principper for ny løn.
Vi forventer tiltrædelse 1. maj 2026, eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
15. marts 2026.
Der forventes samtaler mandag den 23. marts 2026.
Skulle du have spørgsmål
til stillingen kan disse rettes til Centerleder Ditte Baumann Lorentzen på telefon 41 91 36 31.
Jobbet er placeret i Jammerbugt kommune, Region Nordjylland. Se flere daglig leder, institution for ældre jobs i Jammerbugt eller Region Nordjylland.
Oprettet 17 februar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Ditte Baumann Lorentzen +4541913631
Lignende jobs
SSA til aftenvagt på Saltum plejecenter i Saltum
Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske - Dagvagt Plejecenter Solgården
Assisterende leder til Ældrecenter Vellingshøjcenteret i Hjørring
Afdelingsleder til Bostedet Solsiden, Teglhaven og Teglgården