Assisterende plejehjemsleder til Boruphøj og Bjæverskov Plejehjem - nyoprettet s

Vores to plejehjem rykker tættere sammen - derfor tilbyder vi her en spændende nyoprettet stilling som assisterende plejehjemsleder på Boruphøj Plejehjem og Bjæverskov Plejehjem i den vestlige del af Køge Kommune.

Har du lyst til at kombinere din faglighed med en udviklende og meningsfuld ledelsesrolle? Vi søger en assisterende plejehjemsleder, der vil være med til at understøtte en dagligdag med trygge rammer, faglig ledelse og gode arbejdsmiljøer på vores to sammenlagte plejehjem.

Sammen med plejehjemslederen former du et stærkt ledelsesmakkerskab, hvor du vil spille en central rolle i den daglige drift og den faglige udvikling.

Om jobbet

Som assisterende plejehjemsleder har du sammen med plejehjemslederen medansvar for den samlede ledelse på plejehjemmet. Du vil have fokus på den faglige ledelse af plejen, mens plejehjemslederen har sit primære fokus på personaleledelsen og den administrative ledelse.

Du vil bl.a. have ansvaret for:

  • Plejefaglig ledelse hen over døgnet - som sikrer helhedsindsatsen, god kultur og implementering af sikre processer
  • Faglig personaleledelse (sikre onboarding af nye medarbejdere, sikre godt fagligt match af personale og beboer, kompetenceafklaring og -udvikling)
  • Overordnet ansvarlig for elever og studerendes forløb
  • Kvalitetssikring (UTH, audit, supervision, stikprøver, fagligt fyrtårn på FS3)
  • Personaleopgaver i samarbejde med plejehjemsleder

Du deltager også i enkelte sygeplejefaglige opgaver og kan i perioder indgå i vagtdækning i huset ved akut behov.

I jobbet kommer du til at spille en central rolle i den daglige drift og i den faglige udvikling, i tæt samarbejde med plejehjemslederen. Det er derfor vigtigt for os, at du kan balancere i dette spændingsfelt samt at du kan trives med at være en del af et ledelsesteam på to forskellige matrikler.

Når du starter hos os, vil vi prioritere en god onboarding, hvor du får et introprogram tilpasset dine behov. Derudover har vi et nyoprettet ledernetværk for vores assisterende teamledere, som du også bliver en del af.

Du kan læse den fulde funktionsbeskrivelse for jobbet her.: Funktionsbeskrivelseassistendeplejehjemsleder.pdf

Hvem er vi

Vores to plejehjem betegnes som somatiske plejehjem og er beliggende i den naturskønne vestlige del af Køge Kommune – hhv. Borup og Bjæverskov. Begge matrikler ligger tæt på motorvejen og der er fine parkeringsmuligheder.

Boruphøj Plejehjem har plads til 30 beboere og Bjæverskov Plejehjem har plads til 20 beboere. Samlet er vi omkring 50 ansatte, der arbejder tværfagligt. Den samlede medarbejdergruppe består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. Vi er også uddannelsessted for både SOSU-elever og sygeplejerskestuderende og prioriterer læring og faglig sparring højt – det skal du have lyst til at understøtte.

Begge matrikler har stabile medarbejdergrupper, hvor der er god stemning, smil og gode kollegaer, der hjælper hinanden.

Du bliver en del af ledelsesteamet i en organisation, der arbejder aktivt med faglighed, læring, udvikling og kvalitet – og hvor vi prioriterer samarbejde og trivsel.

Din profil

Vi søger dig, der er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation og har bred klinisk erfaring. Vi ser gerne, at du har en diplomuddannelse i ledelse – ellers skal du være indstillet på at erhverve den hos os.

Vores helt rette kandidat kan:

  • Skabe relationer og får hurtigt følgeskab i sin daglige ledelse.
  • Kommunikere tydeligt, men respektfuldt med både beboere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere
  • Være synlig i din faglige ledelse – for alle vagtlag.
  • Skabe struktur og overblik i den daglige ledelse – men også i udviklings- og kvalitetsarbejde på den længere bane
  • Du har flair for IT – gerne kendskab til NEXUS, forståelse for ressourcestyring, budgetopfølgning og overenskomstområder.

Ansættelsesvilkår og kontakt

Stillingen er på fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Du vil arbejde på begge matrikler – vi aftaler nærmere herom. Boruphøj Plejehjem ligger på Jernhøj 1, 4140 Borup og Bjæverskov Plejehjem ligger på Bjæverskovhusene 34, 4632 Bjæverskov.

Du er meget velkommen til at komme og besøge os, og mærke atmosfæren og den gode stemning. Du er også velkommen til at kontakte plejehjemsleder Dorthe Hald på mail dorthe.hald@koege.dk eller tlf.: 29 13 10 68.

Ansøgningsproces

Vi sender invitationer til samtaler løbende, så vi anbefaler, at du søger hurtigst muligt og senest torsdag den 23. april 2026. Selve samtalerne vil blive afholdt fredag den 24. april 2026.

Du søger stillingen online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og øvrig relevant dokumentation.

Ansættelsesudvalget vil bestå af plejehjemsleder, driftsleder samt medarbejdere fra de to plejehjem.

Stillingen ønskes tiltrådt pr. 1. juni 2026.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere daglig leder, institution for ældre jobs i Køge eller Region Sjælland.

Oprettet 10 april og udløber 23 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Dorthe Hald dorthe.haldkgilmoreteresapoole@valdezkoegehuerta.dk +4529131068

Lignende jobs