Børnehuset Bullerby søger en pædagog til vores mindstegruppe, Snullerne, i vuggestuen
Søger du et job fyldt med nærvær, udvikling og magiske øjeblikke?
Børnehuset Bullerby søger en pædagog på 35 timer ugentligt, til vores mindstegruppe, Snullerne, i vuggestuen.
Hvis du elsker at arbejde med de mindste børn og kan skabe tryghed, omsorg og glæde, så er denne stilling lige noget for dig! Snullerne er starten på børns rejse i Børnehuset Bullerby, og vi leder efter en pædagog, der med ro, varme og engagement kan give både børn og forældre en god begyndelse i institutionslivet.
Hos os i Bullerby er nysgerrighed det bærende fundament
I Børnehuset Bullerby har vi i 16 år udviklet og arbejdet med vores egen tilgang, som vi kalder "Nysgerrighedens Pædagogik". Denne tilgang bygger på:
- At se og møde børnene som ligeværdige individer.
- At skabe æstetiske og stimulerende læringsmiljøer.
- At bruge refleksion, dokumentation og barnets perspektiv som retningslinjer i vores arbejde.
- At arbejde aldersopdelt, så vi bedst muligt tilpasser læringsmiljøerne til børnegruppernes behov.
Vi er altid i udvikling – i 2024 fordybede vi os i legens univers, og i 2025 fik alle medarbejdere en ICDP-uddannelse for yderligere at styrke vores pædagogiske værktøjer.
Velkommen til Snullerstuen
Snullerne – vores mindstegruppe – er børnenes og forældrenes første møde med livet i Bullerby. Her skaber vores team af 3 pædagoger og 2 medhjælpere rammerne for en hverdag med:
På Snullerne er omsorg og tryghed i børnehøjde. Vi har fokus på sanser, sprog, motorik og musik.
Alt dette foregår i Snullernes 3 skønne rum, hvor børnene kan boltre sig.
Vi har en tydelig og genkendelig struktur, der støtter både børn og voksne i hverdagen.
Som en del af Snullerne vil du arbejde tæt med forældrene – her vejleder du, deler oplevelser fra dagen og sørger for at skabe et stærkt samarbejde omkring børnenes trivsel og udvikling.
Vi leder efter dig, der:
- Er en nærværende og omsorgsfuld pædagog, der ser værdien i arbejdet med de mindste børn og kan sikre en genkendelig og tryg hverdag.
- Brænder for en eller flere særlige interesser som leg, sanser, udeliv, motorik eller musik – og kan invitere børnene med ind i din verden.
- Tør være aktiv og tage initiativ til pædagogiske aktiviteter, planer og læringsmiljøer.
- Ser det som en naturlig del af jobbet at være en reflekterende og engageret medspiller i det pædagogiske fællesskab.
- Kan finde din "indre klovn" frem og bruge humor og kreativitet i arbejdet – det må gerne være sjovt at være både barn og voksen!
Det får du hos os:
- Mulighed for at udvikle og indrette skønne, æstetiske læringsmiljøer – som vi prioriterer tid til på personalemøder.
- Et hus og team fyldt med dygtige og engagerede kollegaer, som elsker at samarbejde og styrke hinanden.
- Faste stuemøder og tid til forberedelse, samt masser af frihed til, at du kan sætte dit præg på hverdagen.
- En leder, der har stået i spidsen for huset i 16 år og værner om en god og tryg arbejdskultur.
Vi er en del af Roskilde Kommunes stærke børnefællesskaber
Roskilde Kommune er ambitiøs, når det handler om børn. Her arbejder vi hver dag for at udvikle en dagtilbudspraksis, hvor alle børn trives og lærer i stærke børnefællesskaber, og hvor forskelligheder styrker fællesskabet.
Som en del af denne vision nedbryder vi grænserne mellem almen og specialpædagogik og gør plads til, at hvert barn oplever sig som en værdifuld del af vores pædagogik og kultur.
Børnehuset Bullerby er en del af Område Midtvest, der består af 7 institutioner og en områdeleder, der sidder decentralt.
Er du nysgerrig? Kom og besøg os!
Vi inviterer dig til at komme forbi og opleve Snullerne og resten af Børnehuset Bullerby. Vi glæder os til at vise dig, hvordan vi arbejder, og høre dine tanker om pædagogik, nysgerrighed og tryghed.
Har du spørgsmål, eller vil du aftale et besøg? Kontakt vores pædagogiske leder Lone Ørnø på loneoryan69wilsonchristydakota33@murphy-woodsbridges-banksaguirre-garciaroskilde.dk.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er onsdag d. 18-02 2026.
Vi afholder samtaler løbende og efter ansøgningsfristens udløb. Der indhentes børne- og straffeattester, inden du ansættes. Giv de mindste deres første gode oplevelse med fællesskabet – ansøg nu!
Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere pædagog jobs i Roskilde eller Region Sjælland.
Oprettet 3 februar og udløber 17 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lone Ørnø loneoryan69wilsonchristydakota33@murphy-woodsbridges-banksaguirre-garciaroskilde.dk +4546316468
Lignende jobs
Er du klar til eventyr i Regnbuen? – i Egedal Kommune
Pædagog søges til Børnehuset Sankt Hans Gade i Roskilde
Genopslag: Pædagog søges til stilling i vuggestuen i Børnehuset Mælkebøtten i Roskilde
Relationskompetente pædagoger søges i Ishøj
Pædagog til vuggestue i Børnehuset Bispevangen