Brænder du for at støtte børn i udsatte positioner i Holbæk?

Pædagog / Uddannelse / specialpædagogik / inklusion / børneudvikling

Børnehuset Elletoften søger to engagerede og erfarne pædagoger til vores helt nyoprettede PLUS-gruppe – gerne med specialpædagogisk praksiserfaring. Vi leder efter kolleger, der brænder for relations arbejde, udvikling og inklusion – og som vil være med til at skabe rammerne om et nyt pædagogisk tilbud fra bunden.

Om PLUS-gruppen:

PLUS-gruppen er et særligt tilrettelagt tilbud i Holbæk kommunes dagtilbud, hvor vi arbejder målrettet med at skabe trygge og udviklende fællesskaber for børn i udsatte positioner; altså børn der ikke trives og udvikler sig i det almene dagtilbud med de støttemuligheder, der findes her. Som en del af teamet får du en unik mulighed for at præge kultur, struktur og pædagogisk praksis i opstarten.

PLUS-gruppen vil bestå af op til 6 børn og 2 pædagoger, der har deres egen stue til rådighed. PLUS-gruppen skal ses som tæt forbundet med den almene nabostue, der består af ca. 16 børn og 3 pædagoger.

Vi søger pædagoger, som:

  • Har solid erfaring med børn i dagtilbudsalderen
  • Kan arbejde struktureret med relations pædagogik, inklusion og specialpædagogiske metoder
  • Tror på, at børn er mere ens end de er forskellige
  • Tror på, at børn udvikler sig i fællesskaber
  • Tror på, at børn gør det så godt, som de kan
  • Trives i et tæt samarbejde med kolleger, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Har lyst til at bidrage aktivt til opbygningen af et helt nyt pædagogisk tilbud
  • Er optaget af at få alle børn til at lykkes

Du får:

  • En spændende stilling, hvor du kan være med til at skabe noget nyt fra bunden
  • Et fagligt stærkt og engageret arbejdsfællesskab med netværksgrupper på tværs af kommunens PLUS-grupper
  • Mulighed for relevant efteruddannelse og faglig sparring, samt supervision
  • Tæt samarbejde med ledelsen og øvrige pædagoger i kommunen

Børnehuset Elletoften har til huse i naturskønne omgivelser med egen skov på legepladsen. Vi er en del af Grønne Spire under Friluftsrådet, og arbejder meget med natur og udeliv.

Praktisk:

Ansættelsessted: Børnehuset Elletoften – Brændholtvej 5, 4350 Ugerløse

Stillinger: 2 faste fuldtidsstillinger som pædagog

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse: 1. januar 2026.

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte Skovgaard Kayser på 72362933 eller rmullinsjacob69chskalpeterson@holb.dkmoreno.dkroberson.dk

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er søndag den 16. november 2025.

Samtaler afholdes tirsdag den 18. og onsdag den 19. november 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Lignende jobs

Se flere Pædagog jobs i Holbæk eller hele Region Sjælland