Vil du være pædagog/medhjælper i Villa VillaKulla, Sorø?

Pædagog / Uddannelse / NEST / inklusion / dagtilbud

Vil du arbejde med NEST i dagtilbud?
Vi mangler 1 pædagog og 2 pædagogmedhjælpere.

Alle tre stillinger er begivenhedsbestemte på baggrund af barsel og uddannelse.

Trine skal have en baby! Derfor tilbyder vi nu en stilling i Villa VillaKullas skønne vuggestue pr. 5 januar 2026 – vi skal her bruge en uddannet pædagog
Stillingen er på 30 timer og du kommer til at være en del af et dygtigt team med en uddannet pædagog og en erfaren pædagogmedhjælper. Stuen er fyldt med 15 små tyttebøvser – læs om Tyttebøvserne på hjemmesiden.

Mia 1 skal på uddannelse! Derfor tilbyder vi nu en stilling i Villa VillaKullas helt unikke babystue – i vuggestuen pr. 5 januar 2026 – vi skal her bruge en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent.
Stillingen er på 32 timer og du kommer til at være en del af et fagligt stærkt team med tre uddannede pædagoger. Stuen er fyldt med 8-10 små rumpenisser: læs om Rumpenisserne på hjemmesiden.

Mia 2 skal også på uddannelse! Derfor tilbyder vi nu en stilling i Villa VillaKullas skønne børnehave pr. 5 januar 2026 – vi skal her bruge en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent.
Stillingen er på 37 timer og du kommer til at være en del af et dygtigt team med en uddannet pædagog og to erfarne pædagogmedhjælpere. Stuen er fyldt med ca. 20 seje Tingfindere. Læs om Tingfinderne på hjemmesiden.

Villa Villakulla er kendetegnet ved et stærkt pædagogisk fokus på kerneopgaven, fælles udvikling samt en prioritering af et miljø der løbende tilpasses for at sikre udviklende læringsmiljøer for alle børn -og alle familier. Villa VillaKulla har succes med en høj grad af inklusion og de opslåede stillinger kræver personer der med høj grad af motivation er bevægelig i en hverdag hvor den almene praksis også danner rammen om specialiserede indsatser.
Villa VillaKulla har de seneste år arbejdet med at implementere NEST. Processen har været god og vi er stadig i gang hvilket også betyder at alle tre stillinger indeholder høj grad af professionel læring og udvikling i samarbejde med alle medarbejdere i huset.
Vi søger dig, med hjertet på rette sted – for os betyder det, at du sætter pris på mangfoldighed både i medarbejdergruppen, men i høj grad også i vores børnegruppe og deres familier.
Du har meget -eller mindre erfaring og du er klar til, hver dag, at gøre en forskel for børn i Villa VillaKulla.

Det er vigtigt for os at du ved hvad du søger og hvorfor. Derfor skal du være tydelig i din ansøgning og vi forventer at du har orienteret dig på vores hjemmeside. Vi prioriterer motiverede ansøgninger og glæder os til at møde dig. Se mere her: https://dagtilbudsoroesyd.aula.dk/ - se her efter folder til Tingfinderne, Rumpenisserne og Tyttebøvserne.

Vi vil gerne vil kontaktes for yderligere information. Husk at vedhæfte eksamensbevis (pædagog / pædagogisk assistent) - samt relevante udtalelser.
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til
pædagogisk leder Lonnie Ziebell Tipsmark på 24 87 14 85 eller Koordinator Nadja Kamper på 28 72 61 45

Ansøgningsfrist: søndag d. 9. november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47 og 48

 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

*I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.*

Lignende jobs

Se flere Pædagog jobs i Sorø eller hele Region Sjælland