Center for Job og Uddannelse søger ny medarbejder til visitationssamtaler og kon
Brænder du for at gøre en forskel for unge, og motiveres du af både myndighedsarbejde og den gode samtale? Så har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab i Ungecenteret.
Vi søger en engageret medarbejder til en kombineret stilling med fokus på gennemførelse af visitationssamtaler og behandling af økonomiske ansøgninger.
Om os
Center for Job og Uddannelse arbejder med unge, der har behov for vejledning og støtte i forhold til job, uddannelse eller økonomi. Vores mål er, at den unge på sigt opnår varig selvforsørgelse, også selvom de ikke vælger den ”lige vej”.
Du bliver en del af Modtagelse & Ydelse i Center for Job og Uddannelse, der er ét af fire centre i Ungeområdet og kernen i den sammenhængende kommunale ungeindsats i Kolding (KUI). Fysisk har vi base på Tvedvej 7 i Kolding.
Om stillingen
Vores kerneopgave er at støtte unge i at komme tættere på job, uddannelse og selvforsørgelse gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, hvor borgeren er i centrum.
Vi arbejder med udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer, behov og potentialer og tilrettelægger en sammenhængende indsats på tværs af fagområder. Gennem tæt samarbejde med Socialfagligt Center og Center for Vejledning og Talentudvikling sikrer vi en koordineret indsats, hvor den unge oplever én samlet plan og én indgang.
På den måde understøtter vi den unges udvikling og muligheder for at mestre eget liv og opnå varig selvforsørgelse.
Stillingen er delt mellem to teams, og du vil få en central rolle i begge:
- Ansøgningsteamet, som består af to økonomiske rådgivere.
- Visitations- og afklaringsteamet, som består af seks rådgivere med forskellige fagligheder – herunder en fra Socialfagligt Center og Center for talent og udvikling.
Dine primære opgaver vil være:
- Gennemførelse af visitationssamtaler med unge borgere
- Målgruppevurdering og afdækning af de unges behov, ressourcer og muligheder
- Tværfagligt samarbejde på tværs af teams og fagområder, herunder KUI-samarbejde (Den kommunale ungeindsats)
- Vejledning i forhold til uddannelse, job og økonomiske forhold
- Behandling af ansøgninger om hjælp til forsørgelse og særlig støtte
- Journalisering og sagsbehandling i relevante fagsystemer (bl.a. KY og Fasit)
Du vil arbejde med både den indledende visitation og den økonomiske sagsbehandling, hvilket kræver, at du kan skifte perspektiv mellem den relationelle samtale og myndighedsrollen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (fx kontoruddannet, kommunom, socialformidler eller socialrådgiver) eller tilsvarende erfaring
- Trives med at arbejde med kompleks lovgivning og myndighedsopgaver
- Er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation
- Er nysgerrig, løsningsorienteret og kan se muligheder frem for begrænsninger
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og samtidig indgå aktivt i flere teams
- Har en anerkendende tilgang og blik for den unges potentiale
- Er fleksibel og omstillingsparat når opgaverne kræver det.
Vi tilbyder
- En meningsfuld stilling med stor faglig bredde og variation
- Tæt samarbejde i to mindre teams med høj faglighed og sparring
- Et arbejdsmiljø præget af gensidig respekt, tillid og humor
- Mulighed for faglig udvikling, kurser og kompetenceudvikling
- Fleksible arbejdsforhold og fokus på balance mellem arbejde og privatliv
- Hos os arbejder vi i et højt tempo, men med respekt for hinanden og opgaven. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Borgerens Centrum
I Kolding Kommune arbejder alle forvaltninger ud fra Borgerens Centrum og 1-2-3-modellen. Det er vores fælles tilgang til opgaveløsning, og det giver os et fælles udgangspunkt, når vi skal skabe sammenhæng og løsninger på tværs. Et udgangspunkt, hvor vi er nysgerrige og stiller spørgsmål til borgeren, før vi begynder at tænke i faglige løsninger. Vi tager altså udgangspunkt i borgernes virkelighed og lader systemet komme til borgerne – ikke omvendt.
På den måde sikrer vi os både, at borgerne får et tilfredsstillende forløb eller samarbejde med kommunen, og at vi får brugt vores faglighed på den rigtige måde. At vi tjener borgernes bedste – og det fælles bedste.
I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi konkretiseret Borgerens Centrum ved at tilføje fem leveregler, som skaber tydelighed omkring, hvilke handlinger, der skal til i vores hverdagspraksis. Vi kalder vores konkretisering for Selvværd og Sammenhæng - Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad du siger og gør
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. juni 2026. Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Ansøgning via knappen ”Søg stillingen”
Ansøgningsfristen er søndag den 26. april 2026
Vi udvælger ansøgere den 27. april 2026, hvorefter vi kontakter kandidaterne via mail.
Vi afholder samtaler tirsdag den 28. april 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Majeske Dall, mail: ledal@kolding.dk eller mobil 24896399.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere kontorassistent jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 14 april og udløber 26 april. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Socialrådgiver/Socialformidler til fast stilling på 15 timer i Voksenrådgivninge
Psykologstillinger i PPR-afdeling med faglig udvikling og samarbejde i højsædet
Dagtilbudsleder til børnehaven og specialbørnehaven Løvetand
Børnehusene i Christiansfeld søger uddannet pædagog til fast stilling