Chef for Planforvaltningssektionen hos Etablissement- og Terrænkommandoen

Chefkonsulent · Hjørring ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / ledelse / planforvaltning / myndighedsbehandling / Fuldtid / Chef / Fuldtid

Er helhedsledelse noget for dig, og kan du varetage ansvaret for koordinering af den faglige opgaveløsning på myndighedsbehandling inden for planområdet i tæt dialog med de operative, tilsynsmyndigheder og andre ressortansvarlige myndigheder? Har du ligeledes et ønske om, at arbejde proaktivt med udvikling af planområdet i en dynamisk og professionel statslig virksomhed?

Så er du måske på vej mod en spændende og inspirerende stilling, som chef for Planforvaltningssektionen i Forvaltningsafdelingen ved Etablissement- og Terrænkommandoen.

Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen varetager bygherreansvaret samt drift af Forsvarsministeriets ejendomme, arealer og øvelsesområder, som anvendes til militære formål i hele Danmark, herunder Arktis.

Forvaltningsafdelingen varetager koncernansvaret på forvaltning og rådgivning for opretholdelse og udvikling af det faglige myndighedsansvar inden for områderne: Plan, miljø og energi, og har derfor en vigtig rolle i forbindelse med at øge kampkraften for de operative i forbindelse med implementering af forligsprojekterne.

Forvaltningsafdelingen udvides i forbindelse med kapacitetsopbygningen af Forsvaret, og består fremadrettet af seks faglige dynamiske sektioner, som alle har en bred berøringsflade med Forsvarsministeriets øvrige styrelser og myndigheder, NATO, øvrige nordiske og baltiske lande samt eksterne samarbejdspartnere.

Vi lægger stor vægt på faglig sparring, videndeling og udvikling af opgaveløsningen, som generelt kendetegner vores daglige virke.

Vi arbejder målrettet med klargøring til iværksættelse af mange projekter, herunder projekter i forbindelse med forsvarsforliget, som kun kan lykkedes via en fælles indsats på tværs af interessenter og med fokus på troværdighed og handlekraft.

Om stillingen
Som chef for Planforvaltningssektionen, refererer du direkte til kontorchefen for Forvaltningsafdelingen, hvor du, sammen med kontorchefen og dine 10 dedikerede faglige medarbejdere, skal varetage den vigtige opgave omkring opretholdelse og udvikling af det faglige myndighedsansvar på planområdet.

Du skal varetage ledelse af medarbejdere og har ansvaret for sektionens faglige opgaveløsning og udvikling inden for planområdet, internt såvel som eksternt, mod andre styrelser i staten samt koordinering af Etablissement- og Terrænkommandoens indsats på strategiarbejdet på planområdet, jf. Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning.

Opgaverne i Planforvaltningssektionen omfatter tillige bidrag til Forsvarsministeriets miljø- og energiledelsessystem samt udarbejdelse af bidrag til udvikling af bygherreværktøjer og paradigmer.

Derudover får du det overordnede ansvar for koordinering og tilvejebringelse af de nødvendige myndighedstilladelser i forbindelse med implementering af forsvarsforliget på planområdet. Den tværgående dialog, med tilsynsmyndigheder og ressortministerier samt løbende afrapportering til interessenter, er afgørende for succes i stillingen.

Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring som chef eller leder inden for myndighedsbehandling på planområdet samt en relevant akademisk uddannelse, som f.eks. ingeniør, jurist eller lignende.

Du har stærke ledelseskompetencer og er en generalist med en solid teoretisk og praktisk faglighed inden for myndighedsområdet. Det er essentielt, at du formår at motivere bidragsyderne og kan prioritere indsatserne i en travl hverdag.

Det er ønskeligt, at du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation, og at du kan agere i spændingsfeltet mellem den politiske og faglige ledelse, eksterne myndigheder og interesseorganisationer, da du ofte skal deltage i drøftelser og forhandlinger om faglige emner af betydning for Forsvarsministeriets virksomhed.

En stor del af opgaverne løses med bidrag fra eksterne rådgivere, hvorfor det er vigtigt, at du er god til at samarbejdet med rådgivere om behovet for myndighedsbehandling.

Du skal påregne rejseaktivitet inden for landets grænser og i mindre grad til udlandet. Du skal have gyldigt kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchefen for Forvaltningsafdelingen Ann Kjemtrup på telefon 4196 2988 eller via mail: gutierrezmikejerry50fes-chfva@martinez-rossgrant-diazfoxmil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 16. februar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 9.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Vi har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og vidensfællesskaber.

Jobbet er placeret i Hjørring kommune, Region Nordjylland. Se flere chefkonsulent jobs i Hjørring eller Region Nordjylland.

Oprettet 2 februar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Ann Kjemtrup nichole62ETK-CHFVAbennettjennifer@obrienmilwilkerson.dk +4541962988

Lignende jobs