Chefkonsulent til at realisere politiske ambitioner for dansk-tysk samarbejde
Chefkonsulent med ledelse søges til at realisere de politiske ambitioner for det dansk-tyske samarbejde i Region Syddanmark
Vil du være med til at videreudvikle det dansk-tyske samarbejde til gavn for grænselandet og hele Region Syddanmark? Om jobbet Vi søger en chefkonsulent med ledelse, som får personaleledelse og ansvaret for at realisere de politiske ambitioner for det dansk-tyske samarbejde og videreudvikle området sammen med teamet, resten af huset og aktørerne i grænselandet.
Du kommer til at indgå i et ledelsesteam med afdelingschefen for Mobilitet, Uddannelse og Dansk-tysk samarbejde og chefkonsulenten med ledelse for uddannelsesteamet. Du kommer også til at indgå i den udvidede chefgruppe, der består af en koncerndirektør, afdelingschefer og øvrige chefer og ledere fra Miljø, Mobilitet og Uddannelse.
Du bliver personaleleder for det dansk-tyske team. Teamet består pt. af tre medarbejdere ud over dig, og fra omkring sommerferien vil teamet også inkludere en medarbejder, der i øjeblikket arbejder på kulturområdet. Den samlede normering vurderes løbende, og der kan være mulighed for en yderligere ansættelse til teamet. Teamet er organisatorisk placeret i afdelingen for Mobilitet, Uddannelse og Dansk-Tysk samarbejde.
Teamet er relativt lille, hvilket betyder, at du både skal udøve faglig ledelse og selv bidrage aktivt til opgaveløsningen. Rollen kræver derfor en leder, der trives i både personaleledelse, strategisk udvikling og konkret opgaveløsning i hverdagen – og som naturligt tager del i arbejdet sammen med teamet. Vi arbejder tæt sammen i teamet og hjælper hinanden på tværs af opgaver.
Du får et tæt samarbejde med de andre teams i Mobilitet, Uddannelse og Dansk-tysk samarbejde, og med politikere i regionen og vores samarbejdspartnere nord og syd for grænsen, herunder delstaten Slesvig-Holsten, de sønderjyske kommuner, mindretallene på begge sider af grænsen, programpartnerne i Interreg, Region Sønderjylland-Slesvig mv. Bl.a. er der nedsat et særligt rådgivende udvalg for dansk-tysk samarbejde, og der er udpeget en særlig repræsentant for det dansk-tyske samarbejde.
Se her, hvis du vil vide mere om dansk-tysk samarbejde i Region Syddanmark: Dansk-tysk og internationalt samarbejde.
Det er en spændende tid, vi står over for på det dansk-tyske område, og du kommer sammen med medarbejdere i teamet bl.a. til at arbejde med at:
• Udarbejde en strategi for det dansk-tyske samarbejde, som regionsrådet skal beslutte.
• Forberede programmering og deltagelse i det kommende Interreg 7A-program.
• Realisere de politiske ambitioner i forhold til landegrænseoverskridende kultursamarbejde, herunder en mulig dansk-tysk kulturfestival.
• Sikre følgeskab til det dansk-tyske samarbejde hos aktører og beslutningstagere i grænselandet.
• Løse daglige opgaver i relation til arbejdet med dansk-tyske samarbejde, herunder løbende politisk betjening.
Opgavevaretagelsen sker i et tæt samspil med kolleger og chefteamet i Miljø, Mobilitet og Uddannelse.
Profil Vi lægger bl.a. vægt på, at du har:
• En akademisk relevant kandidatuddannelse og er analytisk stærk.
• Erfaring med eller lyst til at kaste dig ud i personaleledelse.
• Evnen til at være retningssættende, samlende og involverende.
• Mod til at træffe beslutninger, når det kræves.
• Erfaring med ledelse af projekter og processer med mange interessenter.
• Politisk-administrativ tæft og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
• Et godt kendskab til og gerne erfaring med dansk-tysk samarbejde. Viden om politiske og administrative strukturer og aktører nord og syd for grænsen samt aktuelle dagsordener for området vil være en fordel.
• Et strategisk og udviklingsorienteret mindset kombineret med et godt blik for den konkrete opgaveløsning i hverdagen.
• Stærke relationelle kompetencer, du skaber tillid og troværdighed, og er præget af en samarbejdsånd i forhold til en bred kreds af eksterne interessenter og kolleger på tværs af afdelinger.
• Evnen til at kommunikere klart og enkelt, skriftligt og mundtligt på dansk og gerne på tysk.
Vi forestiller os, at du kan komme med en baggrund fra fx grænselandet, en projektlederstilling, gerne fra et dansk-tysk projekt, kommunerne, ministerierne eller lignende.
Din arbejdsplads Miljø, Mobilitet og Uddannelse består af afdelingerne:
• Miljø og Ressourcer,
• Mobilitet, Uddannelse og Dansk-Tysk Samarbejde, samt
• Sekretariatet.
Vi er en arbejdsplads med en uformel tone, et godt kollegialt sammenhold og et højt ambitionsniveau. Vi arbejder i, og på tværs af, teams, og du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø. Vi stiller høje krav til fagligheden og forventer, at du løbende holder dig ajour med viden og kvalifikationer. Vi lægger vægt på kvalitet og faglighed, fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, gode samarbejdsevner og plads til arbejdsglæde og trivsel.
Ansættelsesforhold og arbejdssted Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdspladsen er som udgangspunkt Regionshuset, Damhaven 12 i Vejle, men der må forventes en vis mødeaktivitet i grænselandet.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingsopslaget er du velkommen til at kontakte afdelingschef Thomas Dyhr Vestergaard på tlf. 2920 1985 eller chefkonsulent Kasper Westh på 2920 1456.
Der er ansøgningsfrist den 9. april 2026. Vi udvælger kandidater den 13. april 2026 og forventer at afholde 1. samtaler den 17. april 2026 og 2. samtale den 22. april 2026. Mellem 1. og 2. samtale vil der være en personlighedstest.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. juni 2026.
Jobbet er placeret i Vejle kommune, Region Syddanmark. Se flere chefkonsulent jobs i Vejle eller Region Syddanmark.
Oprettet 16 marts og udløber 9 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Thomas Dyhr Vestergaard tdvwilliamsstevenhansenstephanie@thomasrsydstewart-hamilton.dk +4529201985