Uddannet pædagog søges til sygevikariat på specialskole i Ørum
Pædagog / Uddannelse / specialpædagogik / autisme / inklusion
Vi søger en uddannet pædagog til et sygevikariat på 35 timer.
Djurslandsskolen er en specialskole i Norddjurs Kommune for børn med behov for vidtgående og vedvarende specialundervisning. Her går cirka 135 børn i skole fra børnehaveklasse til 10. klasse. Alle børnene modtager et individuelt tilrettelagt skole- og fritidstilbud.
Skolen har to afdelinger fordelt på tre matriker:
- Djursvej, som er henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskolingsafdeling for elever med generelle indlærings- og udviklingsvanskeligheder. I alt ca. 60 elever.
- Fjellerup og Stenvad er tilsvarende henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskolingsafdeling for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. I alt ca. 75 elever.
På Djurslandsskolen skal eleverne have mulighed for at få opfyldt deres behov for:
Forbundethed – det vil sige oplevelsen af at høre til i fællesskabet på egne præmisser
Anerkendelse – det vil sige at blive set, hørt og mødt som den person, man er
Bevægelse – det vil sige muligheden for at handle i situationen, ud fra de forudsætninger, man har
Kontrol – det vil sige at opnå overblik over de opgaver og handlemuligheder, man har
Om stillingen:
Vi har snarest muligt et ledigt sygevikariat på vores afdeling på Djursvej i Ørum, som tilbyder skole- og fritidstilbud for børn og unge med generelle indlærings- og udviklingsvanskeligheder. Sygevikariatet er i vores gruppe af elever med autismespektrum forstyrrelser og multipelt handicap i aldersgruppen indskoling/mellemtrin. Stillingen kræver høj faglighed og engagement, og man skal kunne arbejde med at skabe læring på et lavt kognitivt niveau. En stor del af undervisningen foregår 1:1, hvorfor man sammen med det øvrige personale også varetager undervisning, som typisk er forberedt af læreren i teamet. Ved denne type elever er der ikke altid tale om dagsform, men om ”nu-form”, hvorfor god tålmodighed er en dyd. Det er vigtigt, at man er i stand til at aflæse den enkelte elev, så man ved, hvornår der er mulighed for læring, og hvornår der er behov for andet. Elevernes udviklingsalder er generelt meget forsinket, og mange har stort behov for hjælp ift. pleje og omsorg. Vi søger en pædagog med specialpædagogisk erfaring, eller som drømmer om at arbejde professionelt med børn og unge med udviklingshandicap.
Vi kan tilbyde et godt og meget dynamisk samarbejdsklima, hvor lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og et specialistteam, bestående af psykolog og terapeuter, arbejder tæt sammen i selvstyrende team om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes skolegang og fritid. Stillingen kræver gode samarbejdsevner, højt engagement samt evnen til at finde kompetente løsninger for alle elever. Vi vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde højt.
Løn og ansættelsesvolkår
Efter gældende overenskomst
Skolen indhenter børne- og straffeattest som led i rekrutteringen
Ansøgningsfrist:
Da der er tale om midlertidig stilling, afholder vi løbende samtaler med kandidater. Når stillingen er besat, udsendes besked til alle ansøgere.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder Michelle Bonde, tlf. 21 33 68 95
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Lignende jobs
Kontorassistent til Specialskole i Norddjurs - Spændende Teamsamarbejde
Se flere Pædagog jobs i Norddjurs eller hele Region Midtjylland