Dygtig ressourcepædagog til inkluderende læring i Frederiksværk

Skolepædagog / Uddannelse / specialpædagogik / inklusion / børnetrivsel

Vi søger en relationskompetent og fagligt dygtig uddannet pædagog. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt eller senest fra 01.01.26.

Du skal kunne se dig selv i både skoledelen og fritidsdelen. Den primære arbejdstid ligger mellem kl. 8 – 15 og vil være fordelt på 42 uger. Du skal understøtte enten enkelte elever eller en børnegruppe, der kan have svært med at lykkes. Alle på skolen står hver dag på tæer for at vores børn har en ramme, de kan honorere. Dette kalder på dygtige voksne, der kan være med til at sætte en sådan samt den rigtige retning. Her bliver du en vigtig og afgørende ressourceperson.

Vi forventer, at du har forståelse for og kendskab til specialpædagogiske greb i en travl hverdag og har lyst til at skabe et trygt og udviklende miljø for vores elever i samarbejde med dine kolleger. Vi er en mangfoldig skole, som kræver et stærkt samarbejde, hvor medarbejdernes forskellige kompetencer sættes i spil til gavn for vores elever og deres trivsel og for at give alle de bedste deltagelsesmuligheder.

Vi forventer:

  • At du brænder for at skabe motiverende rammer og strukturer i en udfordrende dag, hvor det er tydeligt for børnene, at vi gerne vil hjælpe dem med at lykkes.
  • At du er anerkendende og tydelig i din tilgang til forældre og børn med en mangfoldig baggrund.
  • At du har fokus på, at det enkelte barn er en del af fællesskabet og skaber mulighed for børnenes medindflydelse og medansvar til udvikling af deres livskompetencer.

Vi arbejder professionelt og ambitiøst for at give det bedste skoleforløb for alle, så eleverne udvikler sig mest muligt. Både personligt, fagligt og socialt. Vi har et godt kollegialt fællesskab i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor dagene sjældent er ens. På Frederiksværk skole bestræber vi os på, at børnene har et trygt og inspirerende læringsmiljø, der giver plads til kreative, fysiske og sociale aktiviteter, der motiverer og udvikler det enkelte barn. Vi har et stærkt fokus på, at de voksne skaber muligheden for, at alle børn lærer at mestre hverdagen.

Frederiksværk Skole har ca. 420 elever og er en skole i god udvikling. Med en stærk samarbejdskultur hos engagerede medarbejdere og ledere, har vi fokus på at være det naturlige skolevalg for alle områdets børn.

Vi tilbyder:

  • Søde og aktive børn der værdsætter nærværende voksne.
  • Engagerede og dygtige kolleger, der skaber plads og rum for hinanden.
  • ”Højt til loftet” og kolleger som elsker at grine sammen.
  • En ambitiøs arbejdsplads med fælles retning.
  • Et tillidsbaseret arbejdsmiljø, hvor vi taler om både det vi lykkes med og det vi sammen skal have ændret.

Hvis du ønsker at vide mere om os eller stillingen, kan du besøge vores hjemmeside https://frederiksvaerkskole.aula.dk/ eller kontakte faglig leder Martin Gramstrup på 23 99 72 95.

Ansøgningsfrist er den 19.11.25 kl. 12 og ansættelsessamtaler vil være den 24.11.25. 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Lignende jobs

Se flere Skolepædagog jobs i Halsnæs eller hele Region Hovedstaden