Engagerede pædagoger søges til Byhaveskolen 30-37 timer

Svendborg Kommune logoPædagog · Svendborg ·

Brænder du for at lave god skole for børn med særlige behov, så har vi stillingerne til dig.

Vi er i gang med planlægningen af kommende skoleår og derfor har vi endnu ikke låst os fast på hvilken afdeling, som vi ønsker, at du skal arbejde i. Vi vil nemlig gerne tale med dig først. Udover at du skal være en del af Byhaveskolens skoledag, så vil du også indgå i vores SFO- og klubtilbud for børn fra 0.-10. klasse.

Om jobbet

De fleste af timerne er placeret i skoledagen, som er fra 08.00-14.20. Derudover vil du også indgå 1-2 dage om ugen i vores SFO/klub fra 14.20-16.15. Vi er fleksible ift. dit ugentlige timeantal.

I SFO/klub er du med til at skabe den røde tråd i overgangen fra skolen til SFO/klub, så vores børn oplever genkendelighed og struktur hver dag. Du er også med til at igangsætte pædagogiske aktiviteter for børnene, sammen med dine pædagogiske kollegaer.

I skoledelen hjælper du eleverne til at blive undervisningsparate og arbejder omkring den planlagte undervisning. Byhaveskolen har åbent hele året rundt, så man skal også forvente arbejde i nogle af skoleferieugerne.

Du vil indgå i et team af lærere, pædagoger, assistenter og medhjælpere.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi:

  • Er stærkt optaget af pædagogisk udviklingsarbejde
  • Gør vores ypperste for sikre et godt arbejdsmiljø
  • Ønsker at god kommunikation og dialog er i højsædet på arbejdspladsen
  • Skemalægger tid til at pædagoger og assistenter ugentlig kan forberede sig, da vi ønsker et højt fagligt niveau både i skole og SFO/klub, samt skemalægger ugentligt tid til fælles forberedelse i det nære klasseteam og i storteams
  • Har fokus på kompetenceudvikling
  • Har ansat vejledere, så vi kan sparre med hinanden og være i løbende udvikling. F.eks. ASK-vejleder, læsevejleder, danskvejleder, matematikvejleder, kreavejleder, seksualvejleder m.fl.
  • Har plads til en dedikeret kollega i vores fællesskab

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Har en energisk og initiativrig tilgang til børn og kolleger
  • Har ambitioner på børnenes vegne
  • Er tydelig i dine signaler, værdier og holdninger og samtidig kan give andres perspektiver plads
  • Arbejder ud fra præmissen: ”Børn gør det rigtige, hvis de kan” og forstår vigtigheden i at følge barnets spor
  • Kan planlægge, kommunikere og udføre pædagogiske aktiviteter
  • Er stærk relationelt og møder elever, forældre og medarbejdere med smil og åbenhed
  • Kan arbejde metodisk, struktureret og med meget høj grad af forudsigelighed for eleverne
  • Er i balance og står på et solidt fundament af faglighed
  • Er optaget af at skabe rammer, hvor børn finder tryghed, trivsel og glæde
  • Vi ser gerne, at du har specialpædagogisk viden/erfaring

Om os
Byhaveskolen er Svendborg kommunes folkeskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter. Alle Byhaveskolens elever har særlige behov, grundet deres kognitive funktionsnedsættelser, og det er derfor essentielt, at personalet er tålmodige, empatiske og vidende om børns udvikling, samt har viden og interesse i metoder inden for det specialpædagogiske felt.

Undervisningen og aktiviteterne tilrettelægges ud fra et bredt undervisningsbegreb og tager udgangspunkt i hver enkelt elevs behov, interesser og nærmeste udviklingszone.
Det fordrer, at personalet kontinuerligt arbejder med den enkelte elevs læringsforudsætninger og tilpasser læringssituationerne, så de understøtter klassen som helhed. Det kræver tillige, at vi ofte undersøger og reflekterer over egen praksis for at blive bevidste om, hvordan vi tilretter og udvikler vores faglighed.
Vi arbejder tværprofessionelt i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, assistenter og medhjælpere, og vi har desuden tilknyttet ergo- og fysioterapeuter, logopæd, sundhedsplejerske og PPR på skolen.

Du kan læse mere om Byhaveskolen på vores hjemmeside: https://byhaveskolen.aula.dk/

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Praktisk info

Stillingerne er mellem 30 og 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. august 2026. Ansøgningsfristen er tirsdag den 19. maj 2026 og der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 26. maj 2026. Der indhentes reference, børne- og straffeattest forud for eventuel ansættelse. Ansættelse sker på baggrund af, og med aflønning og ansættelsesvilkår iht., BUPL’s overenskomst.

Vil du vide mere? Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Klaus Mouritsen på tlf. 24400758.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Jobbet er placeret i Svendborg kommune, Region Syddanmark. Se flere pædagog jobs i Svendborg eller Region Syddanmark.

Oprettet 13 april og udløber 19 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Klaus Knudsen Mouritsen +4524400758

Lignende jobs