Enhedsleder til arrester, tilsyn, ungetilsyn, Tilsynsafdeling Holstebro i Viborg

Danmarks Fængsler / ledelse / kommunikation / kvalitet / Fuldtid / Chef / Fuldtid

Vil du være del af et lederteam, der er ambitiøse og som prioriterer faglig feedback til medarbejderne og samtidigt har et stort fokus på arbejdsmiljøet? Så læs med her.

Vi er drevet af at lede en professionel Tilsynsafdeling til gavn for samfundet og klienten. Vores hovedopgave er at fuldbyrde straf og forebygge kriminalitet, i form af resocialiserende klientrettede tiltag. Vi søger en enhedsleder, der med blik på tværs af Danmarks Fængsler, er en stærk faglig leder for medarbejderne i Tilsynsafdelingen.

Hvis det lyder spændende, så har du muligheden for at søge stillingen, som enhedsleder i Tilsynsafdeling Holstebro, med daglig arbejdsplads på lokalkontoret i Viborg.

Om stillingen
Du vil sammen med enhedschefen samarbejde omkring driften af afdelingen. I ledelsesteamet, der aktuelt består af en enhedschef og en enhedsleder, er der fokus på kvalitet og rettidighed i sagsarbejdet, kommunikation med medarbejdere og samarbejdspartnere samt afdelingens samspil med resten af Danmarks Fængsler.

Som enhedsleder er du det faglige bindeled mellem medarbejderne og enhedschefen. Du har dermed ansvar for enhedens faglige arbejde samt udviklingen af dette.

Hvem er du?
Du er tydelig, loyal og skaber mening, i forhold til opgaven. Du giver i hverdagen faglig sparring til enhedens medarbejdere og skaber tværgående sammenhæng mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver. Vi arbejder over geografiske afstande og udøver ledelse på afstand, hvilket sætter krav til din måde at kommunikere på, samt sikre at medarbejderne er klædt på til at løse deres opgave.

Du skal tænke på tværs og sikre sammenhæng i opgaveløsningen. Det vil sige du bringer din viden i spil via samarbejdet med enhedschefen og enhedsleder kollega og bidrager til at implementere ny viden, metoder o.l. i enheden. Du får en central rolle i ledelseskæden, hvor der effektivt bringes viden fra den enkelte afdeling til de øvrige ledelseslag.

  • Du lykkes ved at frembringe resultater gennem andre. Du bidrager til at skabe rette rammer for fagligheden i enheden
  • Du sikrer målopfyldelse i afdelingen gennem din prioritering af opgaver og ressourceforbrug – samtidig er du parat til at hjælpe andre
  • Du er tydelig i din kommunikation, og skaber mening, i forhold til situationen og målgruppen
  • Du når fælles mål og sikrer respekt for beslutninger.
  • Du gør Tilsynsafdeling Holstebro mål nærværende i den daglige drift
  • Du er uddannet socialrådgiver eller har tilsvarende uddannelse og erfaring inden for målgruppen
  • Du har stærke samarbejdsevner og byder aktivt ind i dagligdagen
  • Har kørekort til bil.

Det vægtes at du har lyst til at bedrive ledelse og udvikle dig som leder.

Hvem er vi?
Tilsynsafdeling Holstebro hører under Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel, som består af enhederne Aarhus Arrest, Randers Arrest, Silkeborg Arrest, Tilsynsafdeling Aarhus, Tilsynsafdeling Holstebro, Skejby Udslusningsfængsel, Ungetilsyn Kolding og Ungetilsyn Aarhus.

Tilsynsafdeling Holstebro er en arbejdsplads med 38 ansatte fordelt på 2 kontorer (Holstebro og Viborg), bestående af socialrådgivere, personundersøger og administrative medarbejdere. Vi dækker de 11 kommuner i Midt- og Vestjylland politikreds.

Du vil indgå i ledelsesteamet, som vil bestå af en enhedschef og 2 enhedsledere. Du vil indgå i et fagligt netværk med de øvrige enhedschefer og enhedsledere i Danmarks Fængsler.

Tilsynsafdeling Holstebro har til primær opgave at føre tilsyn med klienter, der er prøveløsladte, betinget dømte samt foranstaltningsdømte. Tilsynsafdeling Holstebro udarbejder ligeledes personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten og deltager i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste tjenestetid og vi ønsker stillingen besat pr. 15. marts 2026 eller snarest muligt derefter.

  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler, Tilsynsafdeling Holstebro, Lokalkontor Viborg Brovej 20 A 8800 Viborg.
  • Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
  • Du vil referere til enhedschefen for Tilsynsafdeling Holstebro.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 2. marts 2026.

Vi forventer at holde samtale den 4. marts 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse, sammen med identifikation i form af gyldigt kørekort.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte enhedschef Vibeke Nissen på telefon 4110 9939.

Jobbet er placeret i Holstebro kommune, Region Midtjylland. Se flere leder af offentlig forvaltning jobs i Holstebro eller Region Midtjylland.

Oprettet 16 februar og udløber 2 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Vibeke Nissen vibeke.nissenfboltonandrewgarrett@millerkrfocrawford.dk +4541109939

Lignende jobs