Er du den heldige pædagogmedhjælper, vi mangler? – DII Ellevang i Aarhus
DII Ellevang er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi søger pr. 1. marts 2026 en pædagogmedhjælper på 37 t/u til vores skønne institution.
Hvem er vi?
DII Ellevang består af to huse; en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling, der forbindes af et fantastisk fællesrum. Vi er normeret til 30-33 vuggestuebørn og 60-72 børnehavebørn. Vi hører til Ellevang Dagtilbud, der er beliggende i Vejlby-Risskov.
Læs mere om os på vores hjemmeside: DII Ellevang.
At lege er at trives
I DII Ellevang er vi særligt optagede af børnenes leg og vores betydning for deres deltagelsesmuligheder i leg. Leg spiller en afgørende rolle for børns trivsel og udvikling, og vi pædagoger er vigtige brikker i at få legen til at leve og vokse. Vi arbejder derfor med leg som et grundlæggende element i vores pædagogiske praksis.
Dyrk og udfold din faglighed
Ud over en masse søde og næsten altid artige børn kan vi tilbyde dig en lærerig hverdag med dygtige og gode kolleger. Du vil blive del af et pædagogisk miljø, hvor vi dyrker vores faglighed, og hvor du gennem praktisk erfaring vil kunne lære en masse inden for pædagogfaget.
Alders-, erfarings- og interessemæssigt spænder vi som personalegruppe bredt – så tøv ikke, kom og vær med, vi har plads til alle!
I dagtilbuddet har vi desuden lavet en jobbeskrivelse for pædagogmedhjælpere. Her kan du læse, hvad der forventes af dig som pædagogmedhjælper. Som ny pædagogmedhjælper vil du blive introduceret til jobbeskrivelsen i forbindelse med ansættelsesforløbet.
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads præget af psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø
- En engageret, erfaren og fagligt dygtig personalegruppe, som altid får en omskiftelig hverdag til at lykkes for både børn og voksne
- En personalegruppe med både nyuddannede og erfarne medarbejdere
- En arbejdsplads hvor vi hjælper hinanden på tværs af stuer og huse
- Fokus på pædagogisk udvikling samt faglig refleksion
- Fokus på kerneopgaven: børnenes trivsel, leg, dannelse og læring
- En hverdag med masser af humor og godt humør – vi griner med hinanden
Hvem er du?
Som pædagogmedhjælper skal du evne at være nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i din relation med det enkelte barn. Det er også vigtigt, at du ser værdien i at følge børnenes initiativer og spor – og gør det.
Du må gerne have interesse i det musiske – måske kan du spille på guitar, tromme eller lign., og har mod til at bruge det sammen med børnene i hverdagen.
Vi søger en pædagogmedhjælper:
- som er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i relationen med det enkelte barn
- som er initiativrig, kan lide at lege og gerne vil være udendørs
- som kan arbejde selvstændig og selvtænkende
- som er i stand til at følge den pædagogiske retning som pædagogerne giver.
- som har overblik i forhold til hverdagens rytme og pædagogisk praksis
- som ser værdien i at følge børnenes initiativer og spor – og gør det
- som er opsøgende i samarbejdet med børn, forældre og kolleger
- som vil indgå i professionelt udviklende dialoger med kolleger
- som evner at udtrykke sig på skrift, samt er klar til at benytte sig af vores forskellige digitale værktøjer
- er initiativrig, selvstændig og reflekterende
Vi håber at høre fra dig!
Passer ovenstående beskrivelse på dig? I så fald vil vi meget gerne høre fra dig!
Der er ansøgningsfrist den 6. februar 2026, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8
Har du nogen spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte leder i DII Ellevang Vibeke Jensen på mail vmjen@aarhus.dk.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 22 januar og udløber 6 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Vibeke Margrethe Jensen +4524529083
Lignende jobs
Børneliv, børneperspektiv og fællesskaber i DII Tornebakken – pædagog i Vejlby‑Risskov
Pædagogmedhjælper til børnehave i Junglen, Aarhus
Pædagogmedhjælper/assistent til vuggestue - Aarhus
BØRNEHUSET UDSIGTEN SØGER ANERKENDENDE PÆDAGOGMEDHJÆLPER PÅ 35 TIMER – i Aarhus
Spændende pædagogstilling i Børnehuset ved Skoven – 35/32 timer