Pædagogmedhjælper til børnehave i Junglen, Aarhus
20–25 timer om ugen – tidsbegrænset til og med 30. juni 2026 – tiltrædelse snarest muligt.
I Junglen er vi ét hus. Vi møder alle børn med positive forventninger og med troen på, at børn gør det bedste, de kan – når de kan. De voksne gør en afgørende forskel, og vi arbejder for at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer, hvor børn får gode erfaringer og tillid til deres egne handlinger.
Hvis du tænker: “Det vil jeg gerne være en del af!” – så læs videre.
Om Junglen
DII Junglen er én af 7 afdelinger i Tovshøj Dagtilbud. Vi ligger i Gellerup/Toveshøj/Bispehaven og er en integreret institution med 52 børn i alderen 0–6 år. Børnehavegruppen, hvor stillingen er placeret, kan rumme 32 børn, og du bliver en del af et hus, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af grupperne og med vuggestuen.
Stillingen
Vi søger en pædagogmedhjælper til 20–25 timer om ugen, der har lyst til at være en aktiv del af vores pædagogiske hverdag og fællesskab. Du vil indgå i et tæt samarbejde og bidrage til at skabe gode, trygge og udviklende øjeblikke for børnene.
Tiltrædelse snarest muligt.
Din profil kunne se sådan ud:
Du skal kunne lide at arbejde med børn og familier fra mange forskellige kulturelle og ressourcemæssige baggrunde. Derudover er det vigtigt, at;
DU ER MODIG:
- Du har lyst til at dele din praksis og være aktiv i samarbejdet – til gavn for ALLE børns trivsel, udvikling og læring.
DU ER NÆRVÆRENDE OG ANSVARLIG:
- Du deltager i dagens aktiviteter, støtter børnene i deres initiativer og hjælper med praktiske opgaver i hverdagen.
DU HAR BLIK FOR FÆLLESSKABER:
- Du bidrager til inkluderende og trygge børnefællesskaber.
DU ER TYDELIG OG IMØDEKOMMENDE:
- Du skaber ro og struktur gennem nærvær.
- Du møder børn, forældre og kollegaer med humor, varme og nysgerrighed.
Derfor skal du vælge os
Du bliver del af en fantastisk medarbejdergruppe, der brænder for arbejdet og glæder sig til at byde dig velkommen. Vi har fokus på, i et stærkt læringsfællesskab, at udvikle vores faglighed, så vi skaber gode læringsmiljøer til gavn for børnene. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter, bakker op og møder hinanden positivt og nysgerrigt. Vi har en afslappet og tryg stemning i huset, et godt kollegialt sammenhold og er optaget af kerneopgaven, samarbejde og faglig udvikling. Vi er et hus i udvikling og VI MANGLER LIGE NETOP DIG, til at berige og kvalificere vores praksis.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Deltid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Vi vil rigtig gerne møde dig, så ring endelig, hvis du vil komme på besøg eller hvis du har spørgsmål. Du kan kontakte pædagogisk leder Iben Leimann tlf. nr. 4185 7874.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Junglen
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 12-02-2026
Vi indkalder og afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at få din ansøgning sendt.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 30 januar og udløber 12 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Iben Leimann +4541857874
Lignende jobs
BØRNEHUSET UDSIGTEN SØGER ANERKENDENDE PÆDAGOGMEDHJÆLPER PÅ 35 TIMER – i Aarhus
Er du den heldige pædagogmedhjælper, vi mangler? – DII Ellevang i Aarhus
Rundhøjskolen i Aarhus søger dygtig og engageret pædagogmedhjælper
Pædagogmedhjælper/assistent til vuggestue - Aarhus
Vikarer til Elverhøj og Holmetræet, Aarhus