Er du interesseret i ledelse, erhvervspolitik og EU i København?
EU’s konkurrenceevne står øverst på den politiske dagsorden, og Erhvervsministeriet spiller en central rolle i de politiske forhandlinger, der skal definere rammerne for Europas vækst og udvikling. Da vi lige har sagt farvel til vores dygtige kollega, søger vi nu en chef for vores udstationerede medarbejdere i Bruxelles, som kan indgå i Erhvervsministeriets EU-kontor i København og tage del i det arbejde.
Om jobbet
Som chef for de udstationerede medarbejdere har du personaleansvar for Erhvervsministeriets attachéer på den danske EU-repræsentation og sekunderede nationale eksperter. I alt er der ca. 13 medarbejdere. Derudover indgår du i Erhvervsministeriets EU-kontor, hvor du vil sidde med nogle af kontorets sagsområder.
Til vores kommende chef tilbyder vi:
En helt central rolle i Erhvervsministeriets internationale arbejde på områder med storpolitisk bevågenhed
Personaleledelse
Mulighed for at præge egne opgaver
En uformel omgangstone, god stemning og stærk holdånd.
Om dig
Vi leder efter en leder, der motiveres af at udvikle medarbejdere, skabe stærke relationer på tværs af teams og kan navigere i mødet mellem forskellige organisationer.
Derudover:
Er du empatisk, god til at kommunikere og løsningsorienteret
Trives du med en bred kontaktflade, er holdspiller og er god til at samarbejde både internt og eksternt
Har du stor arbejdskapacitet, arbejder selvstændigt og kan håndtere mange komplekse sager samtidigt
Har du minimum fem års erhvervserfaring fra et departement
Har du indgående kendskab til EU-systemet og særligt forhandlinger i Rådet
Har du en relevant akademisk uddannelse.
Om ansættelsen
Du ansættes i Erhvervsministeriet med arbejdssted i Erhvervsministeriets departement i København. Du vil i gennemsnit en gang om måneden skulle rejse til Bruxelles.
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesforhold sker iht. AC-overenskomsten med indplacering som chefkonsulent med personaleansvar.
Vi ønsker, at du vil kunne starte i stillingen hurtigst muligt.
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Er du interesseret?
Send din ansøgning via linket senest den 13. april 2026. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 17. Vi benytter ledelsestests ifm. 2.samtalen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til at kontakte kontorchef Lærke Bojsen-Møller på labomokimberlywellsqclarkharmonnicholas@jonesmartinem.dk eller +45 91 39 94 43.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere leder af offentlig forvaltning jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 18 marts og udløber 13 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Stine Pedersen +4591337117
Lignende jobs
Attaché til EU-Repræsentationen i Bruxelles: Fremme af danskere i EU
Vil du repræsentere Erhvervsministeriet i Bruxelles? Vi søger en attaché