Erfaren pædagog til Specialenheden Tomsgårdsvej, afdeling Stæren i København
Brænder du for arbejdet med særligt udsatte borgere?
Og ønsker du en hverdag, hvor relationer, faglighed og helhedsorienteret indsats er i centrum?
Så er stillingen i Stæren måske noget for dig.
Specialenheden Tomsgårdsvej er en del af Rusmiddelbehandling København, som tilbyder social- og sundhedsfaglig behandling til borgere med stof- og/eller alkoholmisbrug. Vi er beliggende på Tomsgårdsvej i Københavns Nordvestkvarter og er organisatorisk tilknyttet Rusmiddelbehandling Ørnevej.
Om Stæren
Stæren er et intensivt dagtilbud for borgere i substitutionsbehandling med komplekse og sammensatte behov, som ikke udelukkende kan imødekommes via en almen rusmiddelbehandlingsenhed. Vi arbejder helhedsorienteret med fokus på fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, og indsatsen tager afsæt i Harm Reduction, hvor målet primært er at reducere skader forbundet med langvarigt stofmisbrug.
Fokus er på stabil substitutionsbehandling og en anerkendelse af, at nogle borgere kan have behov for livslang medicinsk behandling. Borgernes somatiske tilstand er ofte præget af mange års rusmiddelbrug. Mange lever med et begrænset socialt netværk, oplever ensomhed i hverdagen og har et liv præget af høj kompleksitet.
Om stillingen
Vi søger en engageret og fleksibel pædagog eller rusmiddelbehandler – gerne med erfaring fra rusmiddelområdet – som brænder for arbejdet med målgruppen særligt udsatte borgere. Du vil fungere som kontaktperson og rusmiddelbehandler for ca. 20 borgere og indgå i det daglige arbejde på Stæren. Vi lægger vægt på, at du
- er relationsstærk og formår at skabe tillidsfulde relationer
- er omstillingsparat og trives i et felt præget af uforudsigelighed
- har lyst til at bidrage aktivt til et trygt og rart hverdagsmiljø
- værdsætter tværfagligt samarbejde og ser 'at hjælpes ad' som en central del af fællesskabet
Kørekort er en fordel.
Vi forventer, at du
- har en pædagogisk uddannelse
- er fagligt velfunderet, psykisk robust, ansvarsbevidst og kan lide at reflektere over egen praksis
- kan formulere dig klart, både skriftligt og mundtligt
- har kendskab til og erfaring fra arbejde med fagsystemet Domus (er en fordel, men ikke et krav)
- kan se muligheder frem for begrænsninger
- sætter pris på uforudsigelighed og kan bevare ro og overblik
- er rummelig og har empatiske evner
- får energi af arbejdet med mennesker og forstår at arbejde med borgeren i centrum
- er i stand til at igangsætte aktiviteter med borgerne, indenfor givende ramme
Vi læger vægt på
- et tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
- medindflydelse på egen arbejdsplads
- en institution i udvikling
- et spændende og afvekslende arbejde
- borgerindflydelse
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt (mandag til fredag). Vi ønsker, at du kan starte den 1. april 2026. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til LFS-overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ved ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.
Mere information
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte enhedsleder Tom Angut Foged på 51 14 29 43 eller Specialenheden Tomsgårdsvej på 33 17 86 10.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevante bilag.
Søg via linket senest søndag den 22. februar 2026
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 25. februar.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 5 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tom Angut Foged +4551142943