Erfarne jurister til IT-anskaffelser i Forsvaret i Ballerup

Jurist · Ballerup ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / juridisk / IT-anskaffelser / offentlige indkøb / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være en del af den digitale og operative transformation af Forsvaret og bistå med Forsvarets IT-anskaffelser?

Den digitale og operative transformation af Forsvaret er i gang, og vi søger derfor erfarne jurister til at bistå med at gennemføre IT-anskaffelser til Forsvaret.

Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse består af cirka 2.500 medarbejdere, og er Danmarks største indkøbsorganisation. Årligt administrerer vi et tocifret milliardbeløb, svarende til over halvdelen af det samlede forsvarsbudget. Den sikkerhedspolitiske situation er forandret, og vi bidrager til den oprustning, som det danske Forsvar er i gang med. Vi foretager de strategiske indkøb, og administrerer de kapaciteter, der er med til at forme Danmarks sikkerhed fremadrettet.

Sourcing Division består af ca. 150 medarbejdere, fordelt på fire afdelinger med god fordeling mellem køn, alder og uddannelse. Vi har en robust faglig kultur med fokus på samarbejde, engagement og godt kollegaskab. Divisionens opgave er at anskaffe og følge op på materiel og IT til soldater og civilt ansatte i Forsvaret i fred, krise og krig. I den seneste tid er hastighed blevet det altoverskyggende fokus på vores anskaffelser.

NATO og Dansk Forsvar står i den forbindelse foran en omfattende digital og operativ transformation, som har medført et stadig øget fokus på anskaffelse og vedligehold af robuste IT-løsninger til Forsvaret i bred forstand.

Du vil blive tilknyttet afdelingen ”Legal, Acquisition & Contracting – Air & IT Systems” og dit primære arbejdssted vil være i Ballerup. Her vil du blive en del af de juridiske sektioner ”Cyber & Information Technology (CI)” og ”Cross Capacities Information Technology (CC)”, som begge er placeret i Ballerup. For begge sektionerne gælder, at du primært vil komme til at arbejde med IT-anskaffelser i bred forstand. Vi bistår således med at anskaffe alt lige fra standardiseret software og hardware til radarsystemer, sensornetværk og avanceret kommunikationsudstyr.

Uanset hvilken sektion du bliver tilknyttet, vil du referere til din sektionschef og har dagligt sparring med dine kollegaer i din egen og de øvrige sektioner.

Om stillingerne

Du vil komme til at indgå i et tværfagligt fællesskab, hvor ingeniører, jurister og militærfaglige eksperter hver dag samarbejder om at sikre de bedst mulige løsninger til Forsvaret. Din rolle er at yde juridisk og kommerciel rådgivning og bistand i forbindelse med projekterne og sikre dig, at aftalerne indgås inden for både de juridiske og økonomiske rammer.

Du vil i stillingen få mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem spændende, meningsfyldte opgaver og udfordringer, der holder dig skarp og relevant.

Sektionscheferne Josephine og Thomas fortæller om jobbet:

”Vi kan garantere dig et meningsfuldt job, hvor du udvikler dine kompetencer og er en del af et team af hjælpsomme og dygtige kolleger som hver dag arbejder for det som er værd at kæmpe for.”

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver består sammenfattende i, at:

  • Administrere og koordinere konkurrenceudsættelse af IT-kontrakter
  • Kontraktforhandle
  • Udforme kontraktgrundlag
  • Rådgive i juridiske og kommercielle forhold i forbindelse med konkrete projekter for vores tekniske og militærfaglige kollegaer
  • Bistå i forbindelse med tilbudsevalueringer
  • Udforme juridiske vurderinger i forbindelse med de konkrete projekter

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur., f.eks. med en baggrund fra advokatbranchen
  • Har erfaring med udbuds- og aftaleret fra offentlige myndigheder eller private virksomheder
  • Har erfaring med forhandling og konkurrenceudsættelse af offentlige kontrakter, i relation til IT-området
  • Kan navigere inden for forskellige anskaffelsesformer og motiveres af at skulle samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • Formår at opbygge stærke relationer på tværs af faglig ekspertise og kan omsætte juridisk kompleksitet til skarpe beslutningsgrundlag

A****nsættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængig af dine kompetencer og erfaring, vil du blive indplaceret som enten fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent.

Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning:

Vil du gerne vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionscheferne for to af de sektioner, hvor vi søger kollegaer:

  • Sektionschef Thomas Bach Tengberg for sektionen Cyber & Information Technology, telefon 2476 4237.
  • Sektionschef Josephine Skjoldmose Knop for sektionen Cross Capacities Information Technology, telefon 2859 6445.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathias Fonskov, på telefon 3266 5657.

Ansøgningsfristen er 15. marts 2026 og tiltrædelse forventes at være snarest derefter. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning hvis stillingen har fanget din interesse.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis, samt andre relevante dokumenter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabsmateriel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Jobbet er placeret i Ballerup kommune, Region Hovedstaden. Se flere jurist jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 17 februar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Personelkommandoen Personelkommandoen mortondannyleslie22fps-mforyan18@bailey-toddmilhicksirwin.dk +4571819121

Lignende jobs