Chef til IT-anskaffelser og -infrastruktur i Forsvaret

Kontorchef · København ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / IT-anskaffelser / infrastruktur / kontraktstyring / Fuldtid / Fuldtid / Chef

Har du konkret og væsentlig erfaring med at gennemføre komplekse IT-anskaffelser og styre ny IT-infrastruktur? Og har du erfaring med at lede og udvikle i en faglig stærk og voksende organisation? Vil du gerne bidrage til en af landets vigtigste, samfundskritiske opgaver? Så kan du blive vores nye kollega. Vi søger lige nu en kontorchef til IT-anskaffelser og -infrastruktur i vores program for digital og operativ transformation i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Om os

NATO og dansk Forsvar står overfor en tidskritisk og omfattende opgave for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Programmet for Digital og Operativ Transformation (DOT) ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) blev etableret medio 2025 og er overordnet ansvarlig for at tilrettelægge Forsvarets digitale og operative transformation, herunder at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar.

Du bliver en del af programmets eksekveringsspor i kontoret benævnt Forretningsområde Infrastruktur. Kontoret har ansvaret for at gennemføre anskaffelser, kapacitetsstyre og sikre at DOT programmet implementerer NATO compliant, sikkerhedsakkrediterede og godkendte løsninger.

Eksekvering udgør sammen med Digital Fundament og Forretning hovedsporene i programmet. Dertil kommer et programsekretariat. Vi arbejder alle for, at Forsvaret kan kæmpe og vinde.

Om stillingen

Som chef for kontoret får du en helt central rolle i programmet. Ansvaret for Forretningsområde Infrastruktur forudsætter stor faglighed med indgående IT-kendskab, erfaring med kontraktstyring samt stort IT-markedskendskab. Opgaven bliver bl.a. at gennemføre komplekse it-anskaffelser og kapacitetsstyre kritiske områder som datacenterfaciliteter, cloud services, akkreditering & compliance samt netværksservices.

Du skal derudover være med til at sikre et succesfuldt og værdiskabende samarbejde på tværs af programmet og med forretningen. Du refererer til vicedirektøren for Eksekvering og bliver en del af chefgruppen i programmet.

Dine primære opgaver og ansvar vil være:

  • Gennemføre komplekse IT-relaterede anskaffelser i samarbejde med interne og eksterne parter
  • Kapacitetsstyre områder som infrastruktur, cloud services, akkreditering & compliance samt netværksservices
  • Realisere programmets sourcing-strategi og markedstilgang og håndtere store rammeaftaler med eksterne leverandører
  • Tilsikre en helhedsorienteret tilgang til samarbejdet med forretningen, herunder at understøtte den Digitale Backbone og Applikationstransformationen i programmet

Du bliver chef for en central del af en entreprenant, faglig stærk og voksende programorganisation med en helt essentiel opgave i Forsvaret. Programorganisationen såvel som dit kontor forudses at blive tilpasset løbende i takt med at opgaverne udvikles og programmet bliver opbygget og bemandet. Programmet er bemandet med såvel militært som civilt ansatte.

Om dig

Du kan være civil eller militær. Du har en betydelig ledelsesmæssig og IT-faglig erfaring samt en relevant akademisk, IT-faglig eller militærfaglig uddannelse og har samtidigt stor erfaring med at lede i komplekse organisationer.

Som civil har du dokumenteret cheferfaring og erfaring fra den private eller offentlige sektor med indgående kendskab til komplekse anskaffelser og kapacitetsstyring.

Som militær har du et højt fagligt IT-niveau, er oberstløjtnant eller kommandørkaptajn eller major/orlogskaptajn, der er klar til udnævnelse.

Du har et højt fagligt niveau og stærke samarbejdsevner. Du trives med et stort ledelsesmæssigt og selvstændigt ansvar, og du er vedholdende i forhold til at følge leverancerne til dørs inklusiv under komplekse og tidskritiske anskaffelser. Du er således god til at sikre overblik, involvering og at holde hovedet koldt samtidig med, at du fastholder fokus på eksekvering.

Samlet set forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med ledelse, herunder ledelse af ledere og vant til et stort direkte ansvar.
  • har et godt fagligt IT-niveau, overblik og stærke samarbejdsevner.
  • er struktureret og metodisk, så du både kan styre, planlægge og gennemføre en anskaffelse.
  • har en positiv og konstruktiv tilgang til løsning af opgaver og er god til at indgå i et komplekst tværfagligt program inkl. i forhold til forretningen og leverandører m.fl.
  • er vedholdende i forhold til at følge opgaver til dørs.
  • udfører dit arbejde professionelt og bevarer overblikket i pressede situationer uden at gå på kompromis med din faglighed og med kvalitet
  • kommunikerer effektivt på både dansk og engelsk i skrift og tale

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten og fastsættes som udgangspunkt på åremål. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1.

Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Stillingen er ledig til besættelse den 1. april 2026 eller hurtigst muligt.

Dit daglige tjenestested er: København Ø

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Som militært ansat skal du endvidere være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Flemming Brühl Asmussen på telefon 9350 4503.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Tina Nielsen på telefon 3266 5973.

Ansøgningsfristen er den 26. februar 2026 og samtaler forventes afholdt uge 11.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere kontorchef jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 5 februar og udløber 26 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Tina Nielsen cbenderfps-tnipsmithweaveralexis@ware-hansenmosslivingstonfiin.dk +4532665973

Lignende jobs