Faglig stærk chefjurist til menneskerettighedsarbejde i København

Chefkonsulent / Chef / menneskerettigheder / juridisk / statslig

Om os Institut for Menneskerettigheder er oprettet ved lov af Folketinget som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution for at fremme og beskytte menneskerettighederne. Vi er en selvejende statslig vidensorganisation, der med udgangspunkt i forskning og analyser monitorerer og rådgiver om menneskerettighedssituationen i Danmark og Grønland.

Rollen og identiteten som national menneskerettighedsinstitution er også udgangspunktet for instituttets internationale arbejde, som gennem projekter og partnerskaber bidrager til at realisere menneskerettighederne i de lande, vi arbejder i.

Om stillingen Stillingen er placeret i Juridisk afdeling, der overvåger rettighedssituationen i Danmark og i Grønland og rådgiver både den danske og grønlandske regering og parlament (Folketinget og Inatsisartut) om menneskerettighedsspørgsmål. Arbejdsopgaverne er mangeartede og har et særligt fokus på menneskerettigheder og retsstaten. Emnerne spænder vidt og omfatter blandt andet overvågning af borgere, forholdene i fængsler, tilsyn med politi og efterretningstjenester, kunstig intelligens, ytringsfrihed, børns rettigheder og udsatte personer.

Som en del af arbejdet udarbejder Institut for Menneskerettigheder analyser om højaktuelle emner, kommer med anbefalinger til forbedringer af lovudkast m.v. og udarbejder rapporter til internationale menneskerettighedsmekanismer. Instituttet intervenerer også i principielle retssager. Som led i arbejdet holdes løbende kontakt med forskere, civilsamfund og beslutningstagere.

Du bliver en del af et engageret team, der består af 8 akademiske medarbejdere, hvoraf langt de fleste er jurister, samt p.t. 2 studentermedhjælpere og 1 praktikant.

Du vil være en nøgleperson og vil arbejde tæt sammen med både afdelingsleder og medarbejdere. Du vil desuden have mange berøringsflader både internt og eksternt.

Dine hovedopgaver bliver at:

  • Bistå afdelingslederen med den faglige ledelse.
  • Sikre høj kvalitet i afdelingens arbejde.
  • Have blik for det menneskeretlige og politiske landskab for at sikre relevansen af instituttets arbejde.
  • Varetage egne ansvarsområder efter afdelingens behov

Du vil skulle sikre, at opgaverne bliver fulgt til dørs med den rette kvalitet, og samtidig selv holde snor i egne ansvarsområder, som bliver fastlagt under hensyn til kompetencer og behov i afdelingen.

Du refererer til afdelingschefen for Juridisk afdeling, som du vil arbejde tæt sammen med. Derudover vil du indgå i et tæt samarbejde med kolleger både i afdelingen og på tværs af huset, særligt faglige eksperter, projektledere og ledelsen på det nationale område.

Om dig Du har en juridisk kandidateksamen.

Den ideelle kandidat har mindst 8-10 års relevant erhvervserfaring fra centraladministrationen, advokatkontor, civilsamfund eller lignende.

Ingen kan det hele. Men vi lægger vægt på, at du:

  • Har en stærk juridisk faglighed.
  • Har skarpe analytiske evner.
  • Har et indgående kendskab til menneskerettigheder i en dansk kontekst – gerne bredt set.
  • Kan have mange bolde i luften og løbende prioritere imellem dem.
  • Forstår politiske processer og interessevaretagelse.
  • Kan formilde komplekst stof på en lettilgængelig måde – både mundtligt og skriftligt
  • Skriver flydende og præcist på dansk og har solide engelskkundskaber.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte instituttets konstituerede juridiske chef Mikkel Lindberg Laursen. Skriv til catherine76brownmichaelmiklmpayne@thompson.dkhumanrights.dkellerwelch.dkross.dk ring på tlf. 9132 5719.

Ansøgningsprocessen Stillingen ønskes besat 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er 1. december, og vi forventer at afholde samtaler i uge 50 og 51.

Ansøgning med CV, eksamensbevis- og resultater samt evt. relevante anbefalinger sendes via linket her på siden. Vi beder dig om at indsende de nævnte bilag, da de vil indgå i vurderingen.

Mangfoldighed og inklusion Vi anser ikke kun mangfoldighed og inklusion som en fordel, men som en nødvendighed. De bedste beslutninger træffes i et miljø, hvor forskellige perspektiver og erfaringer mødes. Vi ønsker at afspejle befolkningens brede sammensætning og arbejder aktivt for et inkluderende arbejdsmiljø.

Det er ulovligt i Danmark at forskelsbehandle på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion, tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Vi tager dette ansvar alvorligt – også i praksis.

Løn- og ansættelsesvilkår Hos Institut for Menneskerettigheder bliver du en del af en organisation med et stærkt fagligt fællesskab. Du vil blive ansat som chefkonsulent.

Løn- og ansættelsesvilkår er som aftalt i gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer/uge. Arbejdsstedet er Wilders Plads 8K, 1403 København K.

I afdelingen samarbejder vi om den daglige opgaveløsning, og vi har en uformel omgangstone. Samtidig har vi fleksible arbejdstider, og der vil i en vis udstrækning være mulighed for at arbejde hjemme efter aftale med afdelingslederen.