Fysioterapeut til Center for Botilbud i Kolding
Fysioterapeut med interesse for forflytning- og træningsopgaver til Center for Botilbud, Kolding
Har du lyst til og mod på faglige udfordringer? Ønsker du at arbejde på en attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor borgeren er i centrum? Trives du med forskelligartede opgaver, hvor dine fysioterapeutiske kompetencer kan komme i spil i et tværfagligt miljø? Så er det lige dig vi søger!
Vi søger en fysioterapeut, der med engagement og faglig stolthed vil indgå i vores organisation som en vigtig medspiller og samarbejdspartner.
Om jobbet
Hos os får du en hverdag i et spændende og aktivt botilbud, hvor din indsats, engagement og faglighed vil gøre en forskel for de borgere der bor på stedet og personalet.
Du vil indgå et team bestående af 3 fysioterapeuter, der løser opgaver på tværs af Center for Botilbud. Nogle af de opgaver, som teamet løser, er:
- Træning – herunder udredning/undersøgelse af borgernes funktioner, aktivitetsniveau og ressourcer. Opstilling af mål for træning i samarbejde med øvrige medarbejdere og eksterne fysioterapeuter. Tidsafgrænset træning og implementering af træning i hverdagen.
- Hjælpemiddelopgaver – Herunder tilpasning af hjælpemidler, vurdering af behov bl.a. ved hjælp af siddestillingsanalyse, ansøgning, anskaffelse og vedligehold af personlige hjælpemidler, samt undersøgelse, afprøvning, anskaffelse og instruktion af APV-hjælpemidler.
- Lejring og tryksårsforebyggelse – Herunder udredning/undersøgelse af borgernes problemstillinger i forhold til lejring og tryksår med henblik på at fremme funktion og komfort samt at forebygge smerter, udvikling af fejlstilling og tryksår, samt rådgivning og vejledning af personalet.
- Forflytning og personhåndtering – herunder basisundervisning af øvrige medarbejdere i forflytning og personhåndtering. Sparringspartner for organisationens forflytningsvejledere og arbejdsmiljøgrupper. Implementering af forflytningsbeskrivelser og hensigtsmæssige arbejdsmetoder hos borgerne i samarbejde med forflytningsvejlederne.
Derudover beskæftiger vi os med udredning af sansebearbejdningsevne og tilpasning af sansestimuli.
Vi søger en person, der er ansvarsbevidst, selvstændig og for hvem, det relationelle i mødet med borgeren har værdi. Vi forventer, at du er tålmodig og har interesse for at arbejde med denne målgruppe. Samtidig skal du have lyst til at indgå i samarbejdet med de øvrige faggrupper internt såvel som eksternt.
Om os
Center for Botilbud er en del af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune. Vores målgruppe er voksne med moderat til svær udviklingshæmning, som kommer til udtryk gennem nedsat kognition og/eller fysisk handicap.
Geografisk er vi placeret på to matrikler i Kolding kommune, og her bor 72 borgere.
På Rytterskolevej bor 32 borgere med betydelig varigt nedsat funktionsevne, fordelt på fire afdelinger. På Centervej bor 40 borgere fordelt på 5 afdelinger.
Rytterskolevej og Centervej har et tæt samarbejde på tværs af matriklerne. Vores fokus er at give/yde borgerne ressourcefokuseret støtte til det levede liv.
Ved Center for Botilbud arbejder vi med fokus på helheden. Vi ser en stor værdi i tværfagligt samarbejde og du vil derfor komme til at samarbejde med kollegaer med både pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund.
Vi arbejder med fokus på vores fælles kerneopgave:
"Vi lykkes sammen i Center for Botilbud, når beboerne oplever tryghed og trivsel, samt at vi gennem en ressourcefokuseret tilgang er med til at skabe rammerne for et meningsfuldt liv.”
Derudover arbejder vi ud fra visionen ”Borgerens centrum” og herunder strategien ”Selvværd og Sammenhæng”.
Vi har en anerkendende indstilling og tilgang til borgerne, arbejdet og hinanden. Vi tror på, at vi alle kan udvikle os. Vi har et stort fokus på etik og arbejder målrettet på at skabe trivsel og livskvalitet for borgerne.
Vi tilbyder dig
Som nyansat bliver du klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt for os, at du har det godt og er tryg ved dit arbejde, fordi det kan borgerne mærke!
Derfor får du:
- En grundig introduktion, der klæder dig på til praksis og giver dig viden om mennesker med udviklingshæmning og det fysioterapeutiske arbejde
- En arbejdsplads med plads til at være ny
- Løbende opfølgningssamtaler med ledelsen
- Et spændende job med god mulighed for faglig- og personligudvikling
- Kompetente og engagerede kolleger og en organisation i udvikling
- Omsorgsfulde kolleger og ledelse med masser af humor
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på 30 timer i ugen i en selvtilrettelæggende funktion.
Ønsker du en stilling på op til 37 timer, kan du hører nærmere om mulighederne ved afdelingsleder Ane Kristiansen
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, så vi har den senest 6. april 2026, kl. 23.59.
Der afholdes ansættelsessamtaler 9. april 2026.
Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fysioterapeut Else tlf.: 2330 1683 eller mail: elbc@kolding.dk og afdelingsleder Ane Harbæk Kristiansen tlf.: 2034 1227 eller på mail: anehk@kolding.dk
Du kan også finde informationer på linket Centervej og Rytterskolevej
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller når stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk
Ansøgningsfrist
06-04-2026
Kategori
Handicap, psykiatri, social & sundhed
Hjemmeside
Kontakt
Else Brodersen Christiansen
Fysioterapeut
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere fysioterapeut jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 19 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Afløsere til Hjemmeplejen – Distrikt Midtbyen
Fysioterapeut til Specialcenter Vonsild
Vi søger dig, der kan navigere og blive nøglespiller i sundhedsvæsenet
Fysioterapeut på fuld tid til kombineret OPUS‑ og F‑ACT‑psykoseteam i Middelfart
Vi søger dig, der kan navigere i problemstillinger og nøglespiller i fremtidens sundhedsv...