Glostrup Kommune søger en ny leder til Varmeværket, SSP og Ungdomsklubben
I Glostrup søger vi en ny leder til vores socialpædagogiske ungetilbud ”Varmeværket” og kommunes nye ungdomsklub, da nuværende leder går på efterløn efter 41 år i ungeindsatsens tjeneste.
Du kommer til at stå i spidsen for drift og udvikling af det højt kvalificerede arbejde, som allerede eksisterer for byens unge.
Vi søger dig, der har ambitioner, og erfaringer med ungeområdet – særligt udsatte uge, der har brug for engagerede og nærværende voksne, men også andre unge der skal mødes omkring aktiviteter i ungdomsklubben.
En mangfoldig ledelsesopgave
Det er drømmejobbet for dig, der tænder på strategiske ledelsesopgaver, på udviklingsopgaver, drift- og personaleledelse – og som samtidig får energi af at være tæt på de unge. Ledelsesopgaven er faglig spændende, med høj kompleksitet og med et kæmpe udviklingspotentiale blandt andet i forhold til mange samarbejdsmuligheder på ungeområdet.
Som leder skal du stå i spidsen for den koordinerede og helhedsorienterede indsats omkring de udsatte unge af både præventiv og indgribende karakter, herunder
- Understøtte tilbud og kvalitet dér, hvor de unge opholder sig og sammen med de unge
- Videreudvikle ungdomsklubben så den både har egne faste tilbud og tilbyder aktiviteter og samvær rundt omkring i byen i og ved siden af eksisterende tilbud (fx fritidsklubber, foreningsliv, outdoor-faciliteter)
- Lede Glostrup Kommunes SSP-arbejde og koble dette til Varmeværkets socialpædagogiske indsatser
Varmeværket - en stærkt forankret socialpædagogisk indsats
Din hovedopgave bliver drift og udvikling af Varmeværket, som er en åben og opsøgende socialpædagogisk indsats for unge i Glostrup, der har behov for støtte, vejledning og hjælp til alt det svære i livet. Varmeværkets virke foregår primært på gadeplan, hvor medarbejderne møder børn og unge der, hvor de lever deres liv. Varmeværket designer de løsninger, som er bedst for den enkelte unge.
I Varmeværket ligger også en stor del af kommunens støtte-kontaktperson-netværk, som løser opgaver for vores familieafdeling og mentoropgaver for unge på beskæftigelsesområdet. Aktuelt løfter Varmeværket også en mindre, men vigtig del af opgaven omkring de ukrainske tilflyttere til kommunen; praktisk hjælp med bolig og dagligdag og som ”social vicevært”.
Udførelsen af kommunens kriminalpræventive indsatserer ligeledes forankret i enheden, herunder SSP, og kommunens kriminalpræventive medarbejder er bindeled til kriminalpræventive indsatser både internt og ekstremt. Derudover er kommunes indsats for fritids-og lommepengejob forankret i Varmeværket, både for de unge, der selv har svært ved at finde et fritidsjob og de unge, der tilbydes et lommepengejob som led i den kriminalitetsforbyggende indsats.
Vores nye ungdomsklub
En vigtig opgave er udviklingen af vores nye ungdomsklub, som er målrettet unge mellem 14 og 18 år. Klubben skal være et fritidstilbud for alle interesserede unge, dog med særlig fokus på de unge, som har behov for et pædagogisk understøttet fritidstilbud. Ungdomsklubben skal, i samarbejde med de unge, skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkelte unges udvikling og forståelse for demokrati og fællesskaber, og den unges evne til at indgå i forpligtigende relationer. Der er særlig fokus på at inkludere og integrere unge, som på grund af deres livssituation, har brug for støtte for at blive en del af sunde fællesskaber.
Organisering af Varmeværket og Ungdomsklubben
Varmeværket og Ungdomsklubben er en decentral enhed organiseret under Glostrup Kommunes Ungeenhed, og du vil som daglig leder referere til leder af Ungeenheden, som er placeret i Center for Borger og Arbejdsmarked.
Varmeværket, Ungdomsklubben og SSP-indsatsen består samlet set af ni faste medarbejdere på hel- og deltid, samt en række løst tilknyttede medarbejdere med fx kontaktpersonsopgaver. Ungdomsklubben og Varmeværket har base i huset ”Kildevæld”, som også huser ungdomsklubben, kommunens familiehus og vores tilbud om let tilgængelig behandling.
Din profil
- Engagement i at gøre en forskel for unge i udsatte positioner med en helhedsorienteret tilgang
- Socialpædagogisk erfaring og relevant professionsbachelor, gerne suppleret med lederuddannelse
- Ledererfaring fra det socialpædagogiske felt er en fordel
- Stærk i personaleledelse og administrative opgaver (budget, løn, arbejdstilrettelæggelse, rapportering m.m.)
- Erfaring med og forståelse for samarbejde på tværs af interne og eksterne aktører
- Struktureret, systematisk og relationsstærk med en tydelig og samarbejdsorienteret ledelsesstil
- Gerne erfaring fra en politisk ledet organisation
- Indstillet på, at arbejdet til tider ligger uden for almindelig arbejdstid
Glostrup – en lille men ambitiøs kommune
Glostrup er en mindre kommune på Vestegnen med ca. 25.000 indbyggere af blandet social, økonomisk, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund. Vi forstår os selv som et godt sted at bo, arbejde og leve. Vi er et trafikalt knudepunkt med letbane, s-tog og gode vejforbindelser, et stærkt erhvervsliv og hyggelige boligområder. Vi er en kommune i vækst, som er karakteriseret ved en ret flad organisation med høje ambitioner på de unges vegne. I 2025 lancerede vi en ny tværgående ungepolitik med demokrati, medbestemmelse og fællesskaber i fokus. Vi stræber efter at give de unge de bedste muligheder for at mestre deres eget liv og udfolde deres kompetencer og muligheder.
Vores arbejde bygger på tre af vores grundlæggende værdier, professionalisme, venlighed og en tværgående, helhedsorienteret tilgang.
Det praktiske
Hvis du er interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte leder af Ungeenheden Stine Hein på telefon 21 84 06 14 eller centerchef Dorte Jarratt på telefon 29 10 40 05.
- samtaler forventes afholdt fredag den 20. marts, og 2. samtaler mandag den 23. marts.
Ansøgningsfrist er den 10. marts 2026. Tiltrædelse forventes 1. maj 2026.
Løn og arbejdsvilkår vil være gældende efter overenskomst.
Jobbet er placeret i Glostrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere leder af offentlig forvaltning jobs i Glostrup eller Region Hovedstaden.
Oprettet 5 februar og udløber 10 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Dorte Jarratt +4529104005