Projektleder til Grøn Trepart i Øresund-området
Projektleder / Fredensborg Kommune / projektledelse / naturforvaltning / bæredygtighed / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 40.000 - 55.000 kr/md
Grøn Trepart, projektleder til den lokale trepart Øresund.
En unik mulighed for at blive en del af arbejdet med Den grønne Trepart.
Vi søger en engageret projektleder til lokal trepart Øresund, der omfatter 24 kommuner i området langs Øresund. Du får en central og selvstændig rolle, hvor dine mange kompetencer hurtigt bliver bragt i spil.
Din hovedopgave bliver projektledelsen af den lokale trepart Øresund. Der vil være mulighed for at indgå i arbejdet med Fredensborg Kommunes lokale trepart.
Du bliver en del af et fagligt engageret Center for By og Land, hvor faglig sparring, udvikling og godt kollegaskab er i højsædet.
Hvad skal du arbejde med?
Fredensborg Kommune har formands- og sekretariatsfunktionen for den lokale trepart for Øresund, hvor vi sammen med 24 kommuner, Naturstyrelsen, Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening i 2025 har færdiggjort den første omlægningsplan, som nu skal implementeres.
Fredensborg kommune er ambitiøse medspillere i den lokale trepart og arbejdet målrettet med bl.a. naturprojekter i Nivå Engfjord og Langstrup Mose, som et samlet byråd bakker op om.
Dine opgaver vil især være projektledelsen af indsatsen for arbejdet i den lokale trepart Øresund, herunder understøttelse af møder og aktiviteter, både i selve treparten og i teknikergruppen. Dertil kommer arbejde forbundet med deltagelse i regionale og statslige mødefora.
Det hele skal ske i et bredt samarbejde med bl.a. lodsejere, grønne organisationer, landbrugsorganisationer, andre kommuner, borgere og kollegaer på tværs i kommunen. Derfor er det afgørende, at du har evne og lyst til at skabe resultater sammen med andre og har et naturligt blik for kommunikation og på interessent- og lodsejerinddragelse.
Om dig
Du har en relevant faglig baggrund og erfaring som projektleder, en naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse.
Derudover har du
- Gode evner for selvstændig opgavevaretagelse, samarbejde og mødeledelse.
- Øje for den gode dialog med borgere, lodsejere og myndigheder.
- Kendskab til GIS og gode IT-kundskaber.
- En struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, lige som du tager ansvar for både egne og fælles projekter.
- Gode formidlingsevner i skrift og tale.
- Sans for den gode og gerne kreative løsning i en problematik
Det er en fordel, hvis du har kendskab til opgaver i forbindelse med den grønne trepart og et godt kendskab til relevante faglige emner, som har betydning for opgaven.
Hvem er vi?
Du refererer til centerchefen for By og Land, men hurtigt bliver du i hverdagen tæt knyttet til kollegerne i Team Vand og Natur som dine daglige samarbejdspartnere. Teamet har projektledelsen af kommunens egen lokale trepart og de to store naturprojekter Nivå Engfjord og Langstrup Mose.
Arbejdet med grøn trepart indgår i opgaveporteføljen for udvalget for Natur, Miljø, og bæredygtig udvikling og er nedsat en følgegruppe med trepartens interessenter i regi heraf.
I centret lægger stor vægt på den gode hverdag og høje faglighed. Vi har en fleksibel og omstillingsparat arbejdsform og sætter pris på en uformel og humoristisk omgangstone.
Vi kan tilbyde dig en stilling med høj grad af selvstændighed, gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling og en hverdag, hvor du sammen med engagerede kollegaer kan gøre en forskel på et område med stor, politisk bevågenhed.
Besøg vores hjemmeside fredensborg.dk, hvor du kan få mere at vide.
Om Center for By og Land
I Center for By og Land er vi ca. 75 kolleger, der lægger vægt på at yde god og kompetent service i samarbejde med virksomheder, borgere, kollegaer og politikere. I centeret arbejder vi med fysisk planlægning, byggesagsbehandling, geodata, natur, miljø, grøn trepart, klima, affald, mobilitet og infrastruktur, erhverv og turisme. Vi arbejder aktivt med inddragelse, formidling og tværfagligt samarbejde for at skabe de bedst mulige løsninger.
I centeret lægger vi vægt på et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone, et tæt og tillidsfuldt samarbejde, høj faglighed, engagement og fleksibilitet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er ny og skal besættes snarest muligt.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer med en fleksibel arbejdstid. Rådhuset er lukket om fredagen, og det betyder, at vi enten arbejder hjemmefra eller er til møder ude af huset. Der er gode muligheder for fleksibilitet i hverdagen og muligheder for at arbejde hjemmefra, hvor det passer med arbejdsopgaverne.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Ved de rette kompetencer er der mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent. Arbejdsstedet er på Rådhuset i Kokkedal, som ligger tæt på Helsingørmotorvejen.
Ansøgningsfrist
Fristen for ansøgning er den 12. januar 2026 kl. 23:59. Samtalerne forventes at foregå den 19. januar 2026. For kandidater, der går videre til 2. runde, afholdes samtaler den 23. januar.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte centerchef Pernille Balslev-Erichsen på tlf. 23 83 21 22
Jobbet er i Region Hovedstaden i Fredensborg kommune, se flere Projektleder jobs i Fredensborg eller Region Hovedstaden
Oprettet 19 december og udløber 12 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Helle Andersen helannicholsdaniellethomascarney@dennisthompsonfredensborg.dk +4529677749
Lignende jobs