HR-koordinator til barselsvikariat – Bliv en del af et stærkt HR-fællesskab i Lægemiddels...
Vil du være en del af vores HR-team i Lægemiddelstyrelsen? Vi søger en dygtig og struktureret HR-koordinator til et barselsvikariat på 12 måneder med mulighed for forlængelse, som har lyst til at bidrage til solid administrativ og operationel HR-støtte i et velfungerende og kollegialt team.
Hos os får du en hverdag med god dynamik, højt humør, engagerede kollegaer, en nærværende leder, byens måske bedste udsigt - og masser af varierende og spændende HR-opgaver.
Dine primære arbejdsopgaver
Du skal yde administrativ og operationel støtte til dine HR-kollegaer i forbindelse med følgende opgaver:
- Rekruttering og onboarding
- Personaleadministration (ansættelser, løn, ferie)
- Koordinering og planlægning af de årlige lønforhandlinger
- Lettere sagsbehandling og journalisering
- Besvare spørgsmål og vejlede medarbejdere om regler og processer
- Håndtering og fordeling af henvendelser i fællespostkasse
Din hverdag hos os
Du bliver en del af vores sektion HR & Kommunikation, hvor 15 dygtige, ambitiøse og samarbejdsorienterede kollegaer står klar til at tage imod dig og få dig godt ombord. På HR-området er vi 9 kollegaer, og i sektionen arbejder resten af dine kollegaer med kommunikations- og presseopgaver. Vi har alle en bred konktaktflade i organisationen. Vi understøtter direktionen, 12 chefer og ca. 50 mellemledere i alt fra drift til udviklingsopgaver – og du vil blive involveret i det hele. Vi har travlt, vi griner sammen og vi hjælper hinanden. Samarbejde og fællesskab er helt centralt for vores måde at arbejde på.
Vi holder til i skønne omgivelser på toppen af den gamle sojakagefabrik på Islands Brygge med udsigt ud over vandet – og ja, det kan virkelig noget.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har en kontoruddannelse i offentlig administration, en bachelor i HR eller en anden relevant uddannelsesmæssig baggrunnd
- Gerne har erfaring fra en lignende stilling – erfaring fra staten kan være en fordel men er ikke et krav
- Har stærke administrative og organisatoriske kompetencer
- Arbejder struktureret, har et godt overblik og trives med at have mange opgaver samtidig
- Kommunikerer klart og er imødekommende overfor både kollegaer og samarbejdspartnere
Vi tilbyder
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Nærværende og tillidsbaseret ledelse
- Tip-top onboarding
- Fleksibilitet i hverdagen
- Fællesskab og holdånd
- Kollegaer, der sætter stor pris på fremdrift og styr på processerne
- Motionsrum, kunstforening og verdens bedste kaffe
Om ansættelsen
Du bliver ansat som kontorfunktionær efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller efter anden relevant overenskomst.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Sektionsleder Kristine Snedker på 24 40 51 38.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsesstart er 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 10 og 11.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden.
Oprettet 2 februar og udløber 27 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kristine Snedker ksnefranklucasvjohnson@dkmaherrera-russellcollins-bergermoore-smith.dk +4524405138
Lignende jobs
Vil du forme HR og trivsel i en vækstvirksomhed? Bliv HR‑ansvarlig - Remote
Det Danske Filminstitut søger en HR konsulent, der elsker HR-maskinrummet
Fuldmægtige til HR og organisation i Miljø – og Ligestillingsministeriets departement
Lønkonsulent til Rigshospitalet i København
HR-jurist – vær til at forme fremtidens digitale sundhed i København