etjob.dk
Dragør kommune Pædagog

35t Klassepædagog ved Store Magleby Skole SFO

Store Magleby Skole og SFO søger en klassepædagog fra den 1. november 2025, eller snarest muligt til vores ene 3. klasse.

Dit arbejde vil være delt mellem skolen og SFO’en. I skolen vil du være med i 12 af klassens lektioner om ugen og have tilsyn i frikvartererne med elever på skolen. Du er selvfølgelig også en stor og vigtig del af eftermiddagstimerne på SFO’en i ca. 12 timer om ugen. Du vil have skemalagt forberedelse sammen med dine kollegaer på SFO'en samt teammøde med dit team i skolen og en pulje af forberedelsestimer du selv er disponerer over. Resten af dine timer vil ligge i, møder og puljer til omlagte dage eller lignende.

Værdi grundlag for det pædagogiske arbejde
På Store Magleby SFO har vi et ressourcesyn og ser muligheder frem for begrænsninger. Vi, de voksne, er der for børnenes skyld. Vi hjælper og støtter når det bliver svært. Vi finder veje og stier til at børnene lykkes med at have en god skole og SFO dag. Vi samler på stjernestunder, smil og high fives når noget, der har været svært, begynder at lykkes.

På Store Magleby skole er ingen alene, vi hjælper hinanden, både børn og voksne. Vi ser mangfoldighed som en styrke for vores fællesskab og vil meget gerne lære af det, der er anderledes end det vi er vant til.

Som skole lægger vi vægt på det tværfaglige samarbejde.
Hver uge mødes du med dit årgangsteam til planlægning af undervisning og aktiviteter for eleverne. Fælles planlægning om skoledagen, og børnenes læring og trivsel, sker i et tæt samarbejde med lærerne inden for rammerne af Dragør Kommunes skolepolitik og skolens skoleplan. Din ambition for dine opgaver i skolen er således stærkt præget af ambitionen om en skole med glade elever.

I frikvartererne vil du skulle veksle mellem tilsyn og igangsætning af pædagogiske aktiviteter for klassen og andre elever.

Opgaverne i SFO’en
I den resterende del af din arbejdstid, ser vi dit engagement for god fritidspædagogik anvendt på SFO'en, der er fordelt på to matrikler, der både ligger på skolen, i egne lokaler og på sin egen matrikel. På SFO'en er vi særligt fokuserede på at skabe gode fritidspædagogiske aktiviteter med SFO’ens 287 børn. Lige nu tilbyder vi en vifte af udeliv, rollespil, musik, yoga, krea, brætspil, leg og sport og science projekter.
Vi prioriterer også arbejdet på tværs af kommunen med de andre SFO’er, et eksempel på dette er vores, da vi tilbage i sommers afholdte vores årlige sæbekasseløb i et stort race mod de andre SFO’er. Store Magleby Grand Prix 2024

På SFO’en vil du indgå i et team af 2 faglige koordinatorer og 20 medarbejdere fordelt på pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere. Du vil blive tilknyttet afdeling Tulipanen og du vil også indgå i et tæt samarbejde med den anden matrikel på SFO’en, der hedder Kirkevejen.

Tulipanen
På Store Magleby skole SFO afdeling Tulipanen bliver man mødt af 129 børn og 9 voksne der vil en. Der er en gnist i øjet og man bliver mødt af et smil. Man bliver anerkendt for ens indsats. Vi er en bred skare af voksne og der er fart og spænding i rush hour på SFO'en. Og selv når vi har travlt, er vi der for hinanden.

Selvfølgelig er du
En dygtig uddannet pædagog, der som den 10. voksne, kan se dig ind i vores forståelse af samarbejde og har lyst til at tage del i den fortsatte udvikling af vores SFO - men det snakker vi om til samtalen.

Hvis vi har fanget din interesse og du har spørgsmål, så kan du kontakte Tulipanens Faglige koordinator Dennis Friis Skram på telefon 20 57 25 67 mellem kl. 9-16 i hverdagene.

Ansøgningsfrist: Senest den mandag 15. september kl. 23.59.

Samtalerne afholdes løbende.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Klassepædagog

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 35 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
St. Magleby Skoles SFO

Tiltrædelse

  1. november 2025, eller snarest muligt

Ansøgningsfrist
15. september 2025

Kontaktperson
Dennis Friis Skram på 20572567 mellem kl. 9-16 i hverdagene.

Uddannelse
Pædagog

Arbejdsområde
Børn