Administrativ Medarbejder - Eksamen ved KVUC København
Gør en forskel for 6.000 kursister!
Brænder du for administration, trives du i en dynamisk hverdag, og vil du være en del af et dedikeret team, der sikrer succesfulde eksamensafviklinger for tusindvis af voksne studerende? Så er det dig, vi søger til eksamensafdelingen på Københavns VUC!
Om KVUC
KVUC er Københavns største voksenuddannelsescenter med 300 medarbejdere og over 6.000 kursister årligt. Vi tilbyder fleksible og kompetencegivende uddannelser på HF, AVU og FVU-niveau samt ordblindeundervisning og GS. Som en selvejende uddannelsesinstitution under staten, beliggende midt i København, er KVUC et naturligt valg for kursister, der ønsker at dygtiggøre sig og forfølge videre studier, og vi er blandt andet den største enkeltstående leverandør af studerende til Københavns Universitet. Du kan læse mere på www.kvuc.dk.
Om stillingen
Du bliver en central del af vores eksamensafdeling, som ud over dig består af fire engagerede medarbejdere og som er en del af studieservice. Her arbejder vi tæt sammen med studieadministrationen, studievejledningen, IT, service og uddannelsesledelsen for at sikre en gnidningsfri eksamensafvikling.
Dine primære opgaver vil omfatte:
• Daglig kommunikation: Besvarelser af mails, telefonsamtaler og personlige henvendelser fra både ansatte og kursister.
• Eksamensplanlægning og -afholdelse: Bidrage aktivt til planlægning og afvikling af både mundtlige og skriftlige eksaminer, som afholdes tre gange årligt (december/januar, maj/juni og august) for ca. 6.000 kursister.
• Administrative processer: Indberetning af beviser og forberedelse til eksamensperioder, herunder print af omslag, bestilling af eksamensvagter, klargøring af forberedelses- og eksamenslokaler samt forplejning.
• Support under eksamen: Finde ekstra lokaler, tjekke eksamensvagter ind og håndtere henvendelser fra eksaminander, censorer og eksaminatorer.
Eksamensperioderne er intensive og kan medføre perioder med lang arbejdstid, men vi prioriterer en stærk teamånd og hjælpes ad. Efter spidsbelastningsperioderne (maj/juni, december/januar og august) er der mulighed for afspadsering, selvom FVU-prøver afholdes året rundt. I eksamensperioderne vil du have en bred kontaktflade med eksaminander, censorer, eksaminatorer og de øvrige afdelinger på KVUC.
Om dig
Vi søger en robust og energisk kollega, der trives i et miljø, hvor der arbejdes selvstændigt og i samarbejde med dygtige kolleger. Du arbejder struktureret og har lyst til at engagere dig i samspillet mellem uddannelse og administration. Vi forventer, at du:
• Er god til at indgå i dialog og kan overholde stramme deadlines.
• Har erfaring med Office-pakken og er god til at strukturere dine opgaver.
• Trives med en bred palette af opgaver og en varieret hverdag med mange forskellige kontaktflader.
• Har en relevant kontoruddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling.
Det er en fordel, hvis du er rutineret i brugen afLUDUS, LUDUS Web og Excel, menhvis ikke, vil du blive grundigt oplært i systemerne.
Vi tilbyder dig
Et inspirerende og udfordrende job med høj grad af selvstændighed, hvor du får mulighed for at være med til at udvikle arbejdsopgaverne i takt med udviklingen inden for voksenuddannelsesområdet og digitaliseringen. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi hjælper og udvikler hinanden, og hvor du kan trives med at løse opgaver på et højt fagligt niveau i en uformel omgangstone. Den endelige sammensætning af dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansættelsesforhold
Gennemsnitligt arbejdstid er 37 timer pr. uge med flekstid, dog med spidsbelastningsperioder.
Ansættelsesvilkår
I henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK Stat. Der er mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 17. september 2025. Vi forventer ansættelse d. 1. november 2025 eller snarest derefter.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 39 og 40. Der vil være en opgave i forbindelse med anden samtale.
Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, der ikke er besvaret i opslaget, er du velkommen til at kontakte eksamensleder Anne Nielsen på michealmccarthyanroger53@johnson-hudson.dkadams.dkkvuc.dkchavez-fuller.dk eller studiechef Sine Münchow på olivertaylorcarriebarnessinm@kvuc.dkmcbride-anderson.dkmitchell.dkpreston.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!