Administrativ Vagtplanlægger - Hjemmeplejen Bornholm
Er du klar til nye udfordringer?
Hjemmeplejens Administration søger en engageret og selvstændig administrativ medarbejder med flair for vagtplanlægning. Er du vores nye kollega, som trives i en hverdag fyldt med vagtplansopgaver?
Så er det måske dig, vi står og mangler den 1.11.25 eller hurtigst muligt.
Om Hjemmeplejen
Hjemmeplejen på Bornholm består af 9 teams, der hver dækker deres område. Vi mangler dig til vores administrative team med tilknytning til distrikt 2. Distrikt 2 består af 4 hjemmeplejeteams.
Hvert team består af en leder, 1-2 planlæggere samt medarbejdere, der udfører hjælp og omsorg i borgernes hjem.
Som administrativ medarbejder med særligt fokus på vagtplanlægning bliver du en central del af vores daglige drift og samarbejde. Du skal særligt have fokus på at hjælpe ledere og medarbejdere med at sikre en optimal vagtplanlægning, der tager højde for de faste teams i distriktet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med høj grad af selvstændighed, hvor tillidsbaseret ledelse skaber rammerne for, at du kan planlægge og strukturere dine egne opgaver.
Vi har højt til loftet, en uformel tone og et miljø præget af godt samarbejde. Vi håber at finde en kollega med godt humør og et smil på læben, som kan indgå i et konstruktivt samspil med ledere og medarbejdere på tværs i distriktet.
Dine primære opgaver
Du vil løse opgaver på tværs af flere hjemmeplejeteams, men din base vil være i Åkirkeby hjemmepleje.
Du har et særligt ansvar for udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner for de 4 teams i tæt samarbejde med øvrige administrative medarbejdere og med ledelsen.
Du skal indgå i et team af administrative medarbejdere, der skal undervise nye administrative kollegaer og ledere i vagtplanen og dens betydning. Herunder undervisning af medarbejdere i Opus web vagtplan.
I hjemmeplejen er vi ved at indføre faste teams. Stillingen kræver en særlig erfaring og kendskab til arbejdet i faste teams, så vagtplanen kan understøttet teamets fokus på kontinuitet hos borgerne. Stillingen kræver således et indgående kendskab til hjemmeplejens arbejdsgange.
Stillingen kan udvikles til også at omfatte øvrige administrative opgaver, så du kan indgå i vores administrative teams opgaveløsning på lige fod med øvrige kollegaer.
Dine kvalifikationer
Vi søger en administrativ medarbejder, der:
- Har særligt flair for at se sammenhænge og muligheder i vagtplanlægningen, også når denne er udfordret.
- Har et godt overblik over hvor der mangler medarbejdere.
- Har en god kommunikation med medarbejdere og ledere om løsningen af opgaven.
- Trives med at lære nyt og tilegne sig ny viden.
- Trives med at undervise og servicere.
- Er klar på nye udfordringer og har gode samarbejdsevner.
- Kan håndtere en hverdag med mange forskellige opgaver og fortsat være struktureret.
Hvorfor vælge os?
Hos os får du stor indflydelse på din dagligdag, en vigtig rolle i hjemmeplejens arbejde og en arbejdsplads, hvor fællesskab og trivsel er i fokus.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
01-10-2025
Samtaletidspunkt
6.10.2025
Ansættelsesdato
01-11-2025
Kontaktperson
leder af Plejedistrikt 2
Lena Hartelius
56927016 / 30508290
Arbejdssted
Hjemmeplejens administration
Ullasvej 17, 1., 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.