Afdelingsleder hos PC Brøndboring - Vandløsninger
PC Brøndboring A/S søger en afdelingsleder, som vil være med til at sikre og udvikle fremtidens drikkevandsløsninger.
PC Brøndboring er i vækst, og vi søger en afdelingsleder til en nyoprettet stilling. I dette job får du en unik mulighed for at stå i spidsen for den daglige drift i Højslev v. Skive og samtidig bidrage til udvikling af vores 3 andre afdelinger i Danmark.
Har du teknisk indsigt, købmandskab og menneskelige egenskaber til at engagere og motivere dit team? Så kan du være den rette til at tage ansvaret for både drift og udvikling hos en virksomhed, der arbejder med noget af det vigtigste vi har - rent drikkevand.
Om Stillingen:
Som afdelingsleder får du en central rolle hvor du både står for den daglige drift og præger udviklingen på tværs af organisationen. Du bliver ansvarlig for bl.a.:
· Daglig ledelse af afdelingerne i Højslev og Hadsund (11 medarbejdere)
· Planlægning og koordinering på tværs af vores afdelinger i Højslev, Hadsund, Løgumkloster og Køge i samarbejde med de lokale afdelingsledere
· Kundeansvar med fokus på større kunder, udarbejdelse af tilbud og sikring af høj kvalitet i leverancer
· Indkøb, projektstyring og implementering af kundetilpassede løsninger
· Personaleledelse, herunder medarbejderudvikling, rekruttering, fastholdelse mm.
Da det er en nyoprettet stilling, får du rig mulighed for at sætte dit præg og være med til at udvikle både afdelingen og virksomheden.
Din profil:
Vi forestiller os, at du:
· Har en teknisk baggrund som f.eks. VVS’er, elektriker, overmontør/formand fra en beslægtet branche
· Du kan lide at kombinere din tekniske indsigt med forretningsforståelse og har en naturlig interesse for at skabe resultater sammen med andre.
· Max. bor 1 times afstand fra Højslev
Vi lægger vægt på, at du:
· Har ledelseserfaring fra en driftsorganisation
· Trives med at motivere og engagere dit team
· Arbejder struktureret og kan bevare overblikket når vi har travlt
· Træffer beslutninger sikkert med blik for virksomhedens værdier og mål
· Er udviklingsorienteret og slet ikke kan lade være med at komme med ideer
· Har et stort drive og tager ansvar som var det din egen virksomhed
Vi håber at ovennævnte lige er dig og glæder os til at modtage dit cv.
Lybecker - Rekruttering & Talentmatch varetager rekrutteringen,så har du nogle spørgsmål så ring endelig til:
Sussi Lybecker tlf. 2594 4099.
Dit cv bedes du sende til: christopher45hendersonjeremyjoneschristinasussi@lybecker.infopace-erickson.dkholmes-maxwell.dk.
Der holdes løbende samtaler og når vi har fundet den nye afdelingsleder, afsluttes rekrutteringen.